Typiske utætheder ved dyse:
1) Selve dyserøret. Grundet vibrationer, tæring, kaviation og stedse pulserende udvidelser foranlediget af pumpens pumpetakter kommer der før eller siden nålestikshuller i røret. Det giver sig til kende som små pulserende tågesprøjt, og efterhånden bliver hullet større, og motoren begynder at sætte ud på den pågældende cylinder, fordi, der ikke kommer tilstrækkeligt diesel ind. Udbedring består i at skifte til et nyt rør - glem alt om at lodde - det kan slet ikke holde til trykket fra pumpen.
2) Forskruningen mellem rør og dyse. Hvis man tilspænder omløberen på røret uden momentnøgle risikerer man, at rørets konus bliver deformeret så meget, at den ikke længere kan slutte tæt. Sørg for at spænde i moment ved hjælp af en 17 mm kragefod.
3) Lækolieslanger og studser. De små slanger mellem dyserne bliver hårde og møre, og til sidst mister de deres elasticitet, og så holder de ikke tæt mere. Dieselpumpen pumper meget mere diesel rundt i systemet end motoren forbruger, så hvis lækolien ikke afledes korrekt, sejler hele motorrummet i diesel. Vær også opmærksom på, at de små sidestudser øverst på dysekroppen kan blive utætte, hvis man kommer til at klemme på dem.
4) Samlingen mellem øverste og nederste del af dysekroppen. Dysen skal være sammenspændt med 75 nm, men når dysekroppens pakflader og den koniske ring i midten bliver gamle, kan det være nødvendigt at spænde mere. Min tommelfingerregl er, at hvis jeg ikke kan få den tæt med 100 nm, så er det skrot. Brugte dysekroppe er ikke en mangelvare - tværtimod. Normalt holder dysen tæt her "for evigt", når den er samlet korrekt.
5) Samlingen mellem dyse og topstykke. Topstykket er meget tyndt og skrøbeligt ved dysens gevind. Derfor løsnes dysen altid med en T-nøgle, så man kan lave et helt rundt træk og undgår at belaste den tynde væg i topstykket. Ved afmomtering af en træg dyse bruges rigeligt rustløser, og der drejes frem og tilbage i små skridt. Knækker alu-godset ved gevindet, er topstykket som regel skrot. Når dysen skal monteres påny, så skal gevindet rengøres omhyggeligt både på dyse og topstykke. Hvis man ikke kan dreje dysen i bund med fingrene, er det ikke godt nok. Hele hullet i topstykket og dysens tætningsflade skal også være hysterisk rene, så flammeskiven kan tætne helt. Naturligvis skal der ny flammeskive i hver gang! Undlades dette kan det få fatale konsekvenser: Der slipper overdreven varme og sod op ad dysespidsen -> dysen begynder at hænge og kan ikke lukke ordentligt -> alt for tidlig indsprøjtning -> smadrede plejllejer -> knækkede plejlbolte -> hul i motorblokken. Flammeskiver koster nul og nix, hvis man køber en posefuld af gangen - dem må der ikke spares på. Giver man gevindet i topstykket lidt alufedt eller endnu bedre keramisk fedt og spænder dysen omhyggeligt med 70 nm, så er det meget lettere at få den ud igen næste gang.
Generelt gælder 2 væsentlige regler ved arbejde på indsprøjtningssystemet på en diesel:
1) PAS PÅ FINGRENE. Dieselpumpen laver med største lethed et så stort tryk, at en vildfaren stråle sprøjter ret gennem huden. Hvis man vil undgå amputation, så STIKKER MAN ALDRIG FINGRENE HEN TIL DYSER OG DYSERØR, NÅR MOTOREN ER IGANG.
2) Hysrterisk renlighed. Allerede inden man begynder, renses dyser, rør og omgivelser grundigt. Straks afdækkes alle åbninger, når man afmonterer rørene. Ét lille sandkorn kan ødelægge en dyse, og bevirke samme kædereaktion som en defekt flammeskive.
Endelig skal man altid spørge sig selv, om man har styr på det, inden man går i gang. Laver man fejl, så kommer straffen ubønhørligt. Bl.a. bør man sikre sig, at sprøjtebilledet og åbningstrykket er i orden, når dysen alligevel er ude. Det er en rigtig god ide at alliere sig med en erfaren røv, hvis man står overfor sin debut.
