0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.
Det er sagt før: Hvis du vil have en sikker og pålidelig måling skal du bruge et gedigent gammeldags manometer skruet direkte i maskineriet. En motor uden olietryk er en dødsdømt motor, og du kan i bedste fald holde den kørende nogle få minutter. Så bliver lejer etc. så varme, at metallet forsvinder som nogle grumme spåner der, hvor de afgjort ikke er velsete. Før eller siden vil motoren sætte sig, eller "sparke et ben gennem blokken" når plejlstangen knækker. Du vil ikke bryde dig om lyden fra noget af det.Oliepumpen skulle da meget gerne suge via snabelen i bundkarret og danne tryk, såfremt der er olie på motoren og sien ikke er totalt tilstoppet ?Noget siger mig, at du nok bør kigge grundigt på din oliepumpe inden du smadrer maskinen totalt.
Hej BrianDette link beskriver hvordan det gøres.
Ang. olietrykket er jeg helt på linje med Wilson. Man ser det samme scenarie, når man monterer en spritny oliepumpe. Hvis man ikke "spæder" den forlods, så kan den ikke suge olien.Nu er det tit så besværligt at tage den ud igen for at fylde den med olie, så jeg bruger som regl at tage oliefilteret og temperatoren af. Så kan man narre snablen fra en smørekande ind i den kanal i oliefilterflangen, der går direkte ned til pumpen og dermed spæde den udefra. Når man lige har håndpumpet ½ dl olie derned, så skal den nok blive selvansugende.
Jeg har ikke selv prøvet det, men skal selv have det prøvet , da min olie lampe begynder at lyse og hyle, når jeg når 2000 omdrejninger. Den stopper først når jeg stopper motoren.Hører derfor gerne om det lykkedes.Jeg har prøvet at taget ledningen ud fra den trykføler der sidder bag på toppen, ved cylinder 4. Det hjalp ikke.Mvh. Tom
Nej - eneste forhindring er, at olien skal passere tandhjulene i tandhjulspumpen, hvis den vil nedenud. Bl.a. derfor er spillerummet (slitagen mellem tandhjulene) et vigtigt parameter.
Andre typiske fejl, der udmømter sig i for lavt olietryk,
er dårligt oliefilter, dårlig olie, slidte/ødelagte lejer (især mellemaksellejet - det forreste - er en bandit - hvis tandremmen er spændt for hårdt, så ødelægges det hurtigt), for slap tandrem (så glider tandremmen på bagsiden af mellemakslens glatte hjul, og pumpen bliver ikke trukket tilstrækkeligt hurtigt rundt.).
Tjek, om vacuumpumpen sidder ordentligt.
Hvis det er OK, så tag vacuumpumpen op og stik en 13 mm top ned på oliepumpens kærv. Sæt et håndsving på toppen og drej. Nu kan du tydeligt afgøre, om oliepumpem arbejder eller ej ved at bedømme modstanden. Tag samtidig oliefilteret af, og kig, om der strømmer masser af olie ud, når du drejer. Hvis det ikke er tilfældet, så af med oliefilterflangen og spæd oliepumpen med frisk olie ovenfra gennem hullet i blokken. Tjek nu igen, om der kommer olie op. Gør der stadig ikke det, så er det ud med oliepumpen.Har du sat den rigtige T3-sugesnabel på?
Har du planslebet sugesnablens anlægsflade op mod tænderne?
Tjek også overtryksventilen i sugesnablen - hælder den bare al olien retur i bundkarret?
Og du skal ikke være overmodig og starte bilen, så længe, der ikke er olietryk på.
Tjek, om vacuumpumpen sidder ordentligt. Hvis det er OK, så tag vacuumpumpen op og stik en 13 mm top ned på oliepumpens kærv. Sæt et håndsving på toppen og drej. Nu kan du tydeligt afgøre, om oliepumpem arbejder eller ej ved at bedømme modstanden. Tag samtidig oliefilteret af, og kig, om der strømmer masser af olie ud, når du drejer. Hvis det ikke er tilfældet, så af med oliefilterflangen og spæd oliepumpen med frisk olie ovenfra gennem hullet i blokken. Tjek nu igen, om der kommer olie op. Gør der stadig ikke det, så er det ud med oliepumpen.
Hvis du prøver at spæde oliepumpen gennem hullet til olietryksmåleren, så skal du "skubbe" olien baglæns gennem oliefilteret for at få det til at løbe ned til oliepumpen. Det er ikke så let med en almindelig smørekande, eller hvad du nu bruger. Det er let at tage oliefilterflangen af - så kan du hælde olien direkte ind i den kanal, der går ned til tandhjulene.
Ved et topstykkeskift er oliepumpen jo ikke "tør" - der er en lille tilbagebleven oliefilm på tænderne, som tætner tilstrækkeligt. Praktisk erfaring viser, at oliepumper, der er tørre har brug for at blive spædet - også selvom de er helt nye.