Nu har jeg jo desværre ikke en T3 mere, men jeg håber alligevel at der er nogle af dieselguruerne herfra, der måske kan hjælpe mig med mit problem.
Jeg har en ford galaxy med en vw motor 1,9 tdi, koden er AUY, jeg mener det er den første pumpedyse motor ? Mit problem er at om morgene hoster den lidt/næsten starter og så er den helt død. Så skal den tørnes i et halvt minut eller have gas for at starte, hvad den så gør i en kæmpe røgsky. Problemet startede i sommers og jeg opdagede at hvis jeg parkerede med næsen ned ad gik problemet væk. Det er desværre ikke nok mere. At den starter og dør er måske luft i systemet, men at den så er så svær at få gang i og at den ryger kraftigt taler vel for at det er forvarmesystemet der ikke virker ? Kan det at den lige hopper igang mon få forvarmen til at tro den skal slå fra. Jeg har målt på gløderørene og de fejler ikke noget. På T3 jx er det jo en kopperskinne der er boltet på gløderørene, på Forden er det en plastikdims, som man klikker på glødrørene. Der er 2 ledninger på plastikdimsen, som fører til et stik, er det en plus og en der fører til en føler ? Tror i jeg kan tage den ud af stikket og forbinde plus direkte til batteriet, for på den måde at være sikker på at den forvarmer ? Kan den mon tåle det eller brædder jeg plastikdimsen af ? Hvis den så stadig ikke vil starte må det jo være luft i systemet? Jeg har monteret en "brændstofbold", så jeg kan prime systemet, den sidder på tilløbet mellem fileret, kontraventilen og højtrykspumpen der sidder på siden af motorblokken. Det hjælper ikke at pumpe på den og der er heller ikke nogle tydelige læk. Jeg håber i vil komme med nogle indput.
mvh søren