Så er det værkstedstid igen - efter vores tur Nordpå hvor bussen kørte perfekt, men brugte utroligt meget olie - øv! Men min magnet i bundproppen viste sit værd - vi havde åbenbart knækket en olie ring da vi samlede motoren. Jeg fandt en halv oliering på min bundprop!
Jeg har en anden DJ'er som jeg har arvet efter Polle, men med lidt tvivlsom oprindelse. Jeg har nu besluttet at starte fra bunden og flække den helt nye lejer und alles - og med stor hjælp fra min værkstedsbuddy Henrik er den ny skilt og vi er igang med at samle den igen, dog ikke uden telefonisk kontakt til diverse livliner Mølle/Mads/Hinze/Polle + konsultation af div. andre ved værkstedstræffet. Og en kort sammenfatning af div. gode råd er: "Skil den og saml den i modsat rækkefølge, med lidt nye dele" så nu kan intet gå galt!
Her er lidt billeder af dagen, hvor min nye lærling er blevet sat grundig ind i motorvask mens værkføren og jeg giver gode råd.