T3nettet og T3Klub Danmark forum

Vores biler. => Din bil... => Emne startet af: Kjeld efter 02. Juli 2014 kl: 11:21:28

Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 02. Juli 2014 kl: 11:21:28
Ny tråd / bil. Opdateres med diverse opgaver / resultater..

Starter med nye fælge på Bussen. Jeg er tilfreds.. :)


[attachment=17844]h420336d.jpg[/attachment]
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Svinningebussen efter 02. Juli 2014 kl: 17:08:49
hej

 det er bare en lækker bus du har der

 Hilsen
Tom
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Gammelpot efter 02. Juli 2014 kl: 19:17:27
Jeg ligger mig fladt på maven, respekt herfra når en så fin bil ikke gøres smart med sænkning, ali-fælge og andre mærkværdigheder.
Bliv ved med den stil, det kunne flere lære af.
Kald mig bare en sur gammel mand, men der er efterhånden tale om klenodier, så pas på dem der er tilbage.
Lidt historie ville være interessant. Har du selv importeret ? og i så fald hvad var afgiften.
Gerne billeder af kabinen.

Hilsner hilsner
Bjarne
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: ottokrog efter 02. Juli 2014 kl: 20:18:16
Jeg har set den live. Kræs kræs, og ikke en rustplet i bunden. Kørt som hippiebil i Californien indtil NE Thing fik fat i den og solgte den til Kjeld.

Heldige asen, men min Miss Blue er jeg nu glad for.

Tænk hvis jeg havde købt en karet i tiptop stand, så ville jeg jo ikke ane hvad jeg skulle gøre når den pludselig ikke vil starte.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Aran efter 03. Juli 2014 kl: 02:26:01
Rigtig, rigtig flot bil. Hvem ville ikke gerne sidde bag rattet af den ?
Jeg er totalt enig i, at sådan en bil ødelægger man ikke med sænkninger og deslige.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Chaluppen efter 06. Juli 2014 kl: 20:27:07
WouVW  :cheer:
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 08. Juli 2014 kl: 20:07:45
Dejligt at det også er OK ikke at have brede sutter... :)
Bilen er blevet importeret i 97. DigiJet. Vel noget af det første elektroniske indsprøjtning fra Bosch (ved ikke om det kun var en del af US modellerne, eller om det var på alle). Som Otto nævner er den ii ganske god stand, Begrænset med rust, og egentlig også teknisk OK (ud fra min erfaring), Men der er som vi ved altid lidt der kan blive bedre.. Der kommer et par små projekter hen af vejen. Dinitrol er vel det vigtigste - den har ikke fået noget rust behandling, hvilket jo er vigtigt her i landet.. Men generelt skal den holdes så tæt på original som muligt.

Jeg smider et par billeder op da det blev efterspurgt.  :)


[attachment=17879]h128ab44.jpg[/attachment]

[attachment=17880]hc76d994.jpg[/attachment]

[attachment=17881]hd72e394.jpg[/attachment]

[attachment=17882]h546ca1d.jpg[/attachment]
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Aakerman efter 09. Juli 2014 kl: 20:30:00
Tillykke med den fine bil Kjeld & Co, jeg håber i får mange dejlige timer og rejser  i den.

Den kunne jeg rigtigt godt tænke mig, en dag.

Bedste sommerhilsner

Bent
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: T3Fredegade efter 18. Juli 2014 kl: 14:40:49
hej,
en rigtig flot bus, og netop i den stil jeg gerne vil ende med at have Frede i :)  (84 wbx 1,9)

Hvor fandt du hjulene?
Jeg vil netop gerne have vw hvide stålfælge med vw kromkapsler, og så hvide dæksider/ringe på dæksiderne, gerne i 15" hvis muligt.

mvh Ib
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 29. April 2015 kl: 14:22:52
Så er det blevet slut april 2015 og bilen aka Bussen har igen ramt de danske landeveje og strande.
Den har i dag været til syn og røg igennem uden nogle anmærkninger. Herligt!

Henover vinteren har den stået varmt og trygt i den jyske svigerfamilies lade og ventet på et nyt forår. I tiden fra oktober til maj er der blevet puslet, bandet, banket, nusset, håbet, skruet testet og drømt. Det betyder at vi nu ruller videre med

- Ny renoveret og konverteret (karburator til indsprøtning) 1.9 l WBXer.
- Ny kobling.
- Ny drivakselleje.
- Nye bremsekalibre, skiver og klodser.
- Ny (denne gang korrekt) gearolie - LSD da jeg åbenbart har spær..
- Ny pumpe/starter til gaskøleskabet.
- VDO olietryksmåler installeret.
- En ekstra komplet 1.9  l WBXer i tilfældet af nuværende motor står af..

Det har været fantastisk med al den hjælp jeg har fået, og som folk har tilbudt. Alt, stort som småt, har været utrolig værdsat. Jeg håber jeg kan returnere noget af det igen en anden dag.

Så ruller vi!

:)

Kjeld


(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/1_2015-04-29.jpg)

(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/2_2015-04-29.jpg)

(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/3_2015-04-29.jpg)

(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/4.jpg)
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Hinze efter 29. April 2015 kl: 16:43:44
ja, den se fin ud. Flink mand ham Joachim.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: ottokrog efter 29. April 2015 kl: 20:08:43
Du har en super flot bil, og to motorer. Så er man da på sikker grund.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 21. Juni 2015 kl: 19:59:38
Nå, vi går og drømmer om et nyt telt til bilen, da det nuværende har været præget af svamp og skimmel. Selvom det er er blevet vasket godt, og skimmel burde være væk, er der stadig store mærker fra det. Tanken er at bestille et nyt i US til næste sommer og få kastet sig over projektet med at skifte det. Det burde ikke være den mest komplekse opgave, men hvis I kender nogen der gør det mod betaling, så sig da endelig til..

Som mellemløsning og en test tænkte jeg, at det kunne få en omgang farvet kaleche impregnering, for at skjule alle de mørke mærker.
Hermed gjort! Billeder af resultatet er vedhæftet. Camouflage...Har ingen ide hvordan jeg skulle have fået det helt jævnt. Om det er en advarsel, et Go eller bare et Nåja ved jeg ikke.
Men så kan I andre i det midste vurdere om det er noget I skal kaste jer ud i.

:)


(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/BusPaint1.jpg)

(http://www.t3nettet.dk/media/kunena/attachments/3249/BusPaint2.jpg)
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: vw_madsen efter 21. Juni 2015 kl: 20:16:50
Ser da super ud flot arbejde god ide
Den har fået et nyt liv et par år mere
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: ottokrog efter 21. Juni 2015 kl: 20:53:36
Super flot, det må du gerne lære mig.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Hinze efter 21. Juni 2015 kl: 21:15:01
det ser da fint Western-agtigt ud
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: elnef efter 22. Juni 2015 kl: 07:53:46
Satme en fin bil teltet er da også blevet godt forstår ikk din skepsis og vigtigst er da også at skimlen er væk

Mit indvendig tag havde også sorte skjolder af skimmel og mug jeg prøvede med nærmest alt sæbe rodalon osv det som tog de sidste skjolder var klorin men det bleger jo funker ikk på dit brune telt
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: jheltzen efter 24. Juni 2015 kl: 20:14:33
Hej Kjeld

Du skriver at du åbenbart har spær... er det en 2wd? jeg vil nemlig skifte olie i gearkassen og vil lige høre hvordan jeg er sikker på den rigtige olie kommer på igen.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 25. Juni 2015 kl: 10:12:48
Ja, det er en 2wd. Tjekket - ud fra min ringe viden - er

Uden spær : Den ene baghjul kører modsat det andet når du har bilen løftet og manuelt drejer et af hjulene.

Med spær: Begge hjul kører samme vej når du har bilen løftet og manuelt drejer et af hjulene.

Spær kræver specielt olie - LSD (Limited Slip Diff).
Ikke spær er med almindelig olie.

Jeg har tidligere har en tråd hvor folk har givet en masse input omkring spær og olie.
Selvsamme folk har sikkert en masse gode kommentarer til denne besked ; måske jeg er helt galt på den.. Måske finder man ud af hvad man har på en helt anden måde..

http://www.t3nettet.dk/index.php/forum/mekanisk/93884-gearolie-lsd#116516


Update: Rettet efter kommentar fra Uffe.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: buddha_uffe efter 25. Juni 2015 kl: 11:31:36
Citat fra: "Kjeld" post=121277
Ja, det er en 2wd. Tjekket - ud fra min ringe viden - er

Spær : Den ene baghjul kører modsat det andet når du har bilen løftet og manuelt drejer et af hjulene.

Ikke spær: Begge hjul kører samme vej når du har bilen løftet og manuelt drejer et af hjulene.

Spær kræver specielt olie - LSD (Limited Slip Diff).
Ikke spær er med almindelig olie.

Jeg har tidligere har en tråd hvor folk har givet en masse input omkring spær og olie.
Selvsamme folk har sikkert en masse gode kommentarer til denne besked ; måske jeg er helt galt på den.. Måske finder man ud af hvad man har på en helt anden måde..

http://www.t3nettet.dk/index.php/forum/mekanisk/93884-gearolie-lsd#116516


Det er lige omvendt. Hvis der er spær på så drejer baghjulene samme vej rundt når man snurre det ene.. :-)
Almindeligt differentiale så drejer de hver sin vej.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 25. Juni 2015 kl: 11:59:32
Haha,

jeg tager det som en skrivefejl :)
Ovenstående er blevet rettet efter Uffes kommentar.
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 05. August 2015 kl: 10:25:32
Så er der igen blevet nusset lidt omkring den gamle bil. Ingen store projekter - dem kan jeg alligevel ikke finde ud af; har heldigvis (p.t.) ikke behov for det -  men istedet ren hygge i den danske sommer..

Der er blevet installeret en lille elektrisk magnet lås på olieklappen for at undgå alt for nem og uønsket adgang til den. 35 kr, så det kan ikke vist ikke gøres billigere. Mette har set hvordan den virker, så hun også kan huske at tjekke olie og køling når hun går forbi den. Jønne siger hver gang det er vigtigt.. ;)

Forsæderne har fået en tur. Der var efterhånden et par gode fedre som stak op i røven når vi kørte. De kom nemt ud, men jeg måtte bande mange gange før jeg fik dem lagt ned for at kunne få betrækket af. En stor imbus nøgle, og det var gjort på 2 minutter. Betrækket kom af og blev vasket. Den 33 år gamle pude har vist givet op for mange år siden.. Damn, den var virkelig ulækker. Den var smuldret som resterne i en pose cornflakes - slid, gas og baldesved har ændt dem. Jeg tror de ville være sundhedsskadelige - godt jeg ikke har vidst hvad jeg har udsat min krop for.. Da jeg ikke kan forstå en en enkelt ny pude skal koste knap 500 kr ved Gunzl skar jeg selv to puder - simple hynder fra Ikea til 80 kr. De er i, passer perfekt og jeg har et sageligt og behageligt smil på når jeg sidder på dem. Slut med metal i røven, tak til komfort. Det kan klart anbetales, og det tager maks en halv time per sæde. Inklusiv øllen med naboen.

Rabundus og Jønne har sponsoreret gamle sidespejle og viskere, som er blevet slebet, grundet og malet et par gange. Står fint nu, ingen rustpletter eller træt plastik. Også her kan der nydes en øl med naboen..

Så det er ren lir, men synes absolut det klær den gamle bil

:)

Kjeld

PS. Der er bestilt ny teltdug fra GoWesty; bliver spændende!  :silly:  :ohmy:  :)



[attachment=20194]laas_2015-08-05.jpg[/attachment]

[attachment=20195]IMG_20150723_102006.jpg[/attachment]

[attachment=20196]IMG_20150723_104632.jpg[/attachment]

[attachment=20197]IMG_20150801_150758.jpg[/attachment]

[attachment=20198]IMG_20150805_074746.jpg[/attachment]
Titel: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: ottokrog efter 05. August 2015 kl: 15:10:10
Det ser da godt ud det hele, og godt du får nydt pilsnerne med naboerne.
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 10. April 2016 kl: 18:03:52
Bilen er igen ude fra dens vinterhi, er blevet gjort frisk og lækker til en ny sæson.

Taget er blevet skrubbet indvendig, og er blevet malet med et par gange epoxy, samt fået en nyt akryl teltdug fra GoWesty. Hvor er det bare lækkert at skulle slippe fra den gamle sure, plettede, mugne teltdug. Processen med teltdugen var virkelig lang, og er helt sikkert ikke noget jeg kaster mig ud i igen.. Min krop gør ondt! Respekt til dem der skrifter det mens taget er på!

Jeg er spændt på hvordan dugen tilpasser sig efter et stykke tid..

:)

Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 26. April 2016 kl: 13:03:09
Jeg tænker jeg lige vil smide et par ord omkring det med at ordne taget på en gammel camper. Vores tag har fra start været jordslået og slidt gennem de mange år. Det har både været selve taget, inderbeklædningen og teltduen. Både taget og teltdug har tidligere forsøgt rengjort, men uden den store effekt. Glasfiberen forblev træt og semigul, og teltet forblev plettet.. Sidste sommer fik teltduen en gang brun farve til bådekalecher. Det gjorde det lidt bedre, men på ingenmåde en success.

Så istedet har den den nu fået den helt store tur.

- Taget,
blev afmonteret, meget simpelt og vha seks bolte i enden. Vigtigt at huske at låse de to fjedre/ben som holder taget foran. 4 store strips kan gøre det. Kna også anbefales at give de bagerst beslag et par strips eller tape, så de ikke ridser når taget løftes af.
Det kan gøres af 3 mand, 4 mand er dog at fortrække. Løft det op og træk det bagud.
Inderbetrækket blev skruppet med en god gang kloring. Skyldes og tøres stående. Har virkeligt givet en god effekt. Tror ikke man kunne have fået det rent på den måde mens det var monteret.

Taget blev håndslebet med en gang sandpapir og aftøret.

Det har efterfølgende fået tre lag epoxy primer fra Biltema (279 kr) og de 2.5 liter passede perfekt. Der blev blandet af mange gange da det hærder så utroligt hurtigt. På føringen blev gjort med skum ruller. Der er muligvis nogle der kan klar epoxyen... Vores kunne ikke. Efter 10 var de ved at gå i opløsning.. Tror vi har brugt ti af de små ruller.

Jeg undersøgte en masse med sikkerhed omkring epoxyen, og var i start klar til at påklæde mig udstyr der kunne have klaret Tjernobil.. Efter snak med flere og da arbejdet blev gjort udendørs, endte jeg med at gøre det med gummihandsker (som ligeledes blev skiftet ofter) og bestyttelsesbriller. Dragt og maske blev undlandt. Det stank godt, og gav måske også en smule hovedpine efter et par timer.

Badekaret fik samme tur.

- Teltet,
endte med at blive et akryl telt fra GoWesty i USA (da jeg ofte er derovre er det ikke et problem at få fat på tingene). Det var det der havde de bedste odds mht. vores danske vejr samt kvalitet; desværre også det dyreste. Der er mange forskellige typer og kvaliter. Hvad de andre kan ved jeg ikke.. Bomuld ville jeg dog selv holde mig fra.

Det gamle telt blev snittet (det har jeg gjort inden jeg tog taget af - gad ikke skrue det af, da det alligevel skulle kasseres). Der blev taget en masse billeder af hjørnerne, og noteret hvordan det gamle dug havde siddet. Jeg har den gamle model, så skal klippes fast. "Nyere" (84) skal de skrues fast.

Også var det ellers bare igang med den store klipsepistol. Den medfølgende vejledning blev læst flere gang, og ligeledes med mange tjeks undervejs.. Klips i hjørne og siderne for at ligge det rigtigt. Og så derefter yderbåndet på og fuld knald på maskinen. En klips hver anden cm.. Det var absolut den mest underholdende ting i arbejdet.

Da det var clipset fast og rullet/tapet pænt op var det tid til at få det på igen. Ekstra mand hidkaldt, så vi igen var 3. Jeg tænkte, at det går sgu super, og det med at skifte tag er en super opgave..

Efter taget kom op, og bøjlerne igen monteret blevet det rejst halvt op, så det var til at arbejde med uden at være spændt op. Teltet skulle spændes fast under en ramme/liste, som løber hele vejen rundt.

Startede fra midten og arbejdede mig bag ud. Jeg fortrød, da der var alt for meget spænding, og dårlig arbejdsforhold bagi. Jeg erkendte, at teltet havde vundet, og jeg måtte opgive. Af med det hele igen, og så starte bagi og arbejde sig frem. Jeg kan klart anbefale - vil sige det er en must - en lille skruemaskine ala Bosch IXO med vinkelhoved. Det gør det så meget nemmere.
Det var ufatteligt hårdt at få teltet til at passe hele vejen rundt; der var simpelthen så meget spænding på duen på langs. En mand skulld ligge al kræft i for at trække det mens den anden skruede det løbende fast (Med det evige håb om at hjørne ville passe). Hjørne havde jeg egentlig frygt, men gik forholdsvis OK.

Efter mange timer var jeg færdig. Fuldstandig følelsesløs i fingerne af at trække, og radbrækket af den dårlige arbejdsstilling. For ikke at nævne helt vild i hovedet over arbejdet. Min første tanke om at det var en leg blev fuldstændig banket i jorden.. Det var fysisk hårdet at skifte det s.... telt. Håber ikke jeg skal det igen :))

Da det var færdig monteret slå jeg taget op med stor spænding.. WHAT! Det var slapt. Jeg havde troet var fuldstændigt stramt.. Men nej. Jeg måtte lige surmule lidt igen.. Jeg havde fat i GoWesty omkring det (har læst om at folk har været ude for lignende). Konklussionen blev, at de nyere telt bare ikke er lige så stramme som de originale OEM telte. Den arme VW Wolfsburg mand i 80 har helt sikkert haft mere styr på det (men stakkels mand..). Jeg er endt med at montere et par 2 cm kloder mellem springarmene (eller hvad de hedder) og selv taget, hvorved tager kommer de cm højere op. Det har gjort at dugen er forholdsvis stramt. Det kan være at det også trækker sig lidt sammen med tiden, og derved bliver endeligt stramt - sådan er det ihvertfald med en bådekaleche. Jeg vurderer til næste sommer..
Ud fra alle de billeder jeg har googlet på eftermonteret telte, har jeg nu heller ikke fundet nogle hvor det er fuldstændigt spændt op..

- Taget,
fik en kort tur med en gang vandslibepapir, og derfter en god gang bådevoks og en tur med polermaskinen, så det skinner og er lidt mere afvisende.

- Listerne,
er også kommet på, men skal have dem af igen. De er gange nemme at få af og på. Jeg ville først tilpasse den og lade dem falde lidt på plads inden de får silikone.

- Skuer
og diverse beslag er alle blevet skiftet, da de var rustet. De 16 mm fladhovedet (så var vi to..) bolte, fandt jeg i den lokale marina. Omkring 4 kr stk, så ikke så slemt - Kunne sikkert findes billigere, men så er de kun er 20 og skal skæres af. Bolte og skiver ligeledes skiftet. Alt i rustfrit (A4).
Et tip ved badekaret er at låse de 4 bolte som hænger løst med magneter, så de ikke forsvinder ind i taget..
De otte beslag i badekaret skal også skiftes - er pt på vej fra GoWesty. Jeg synes de er alt for dyre (40 kr stykket x 8), men endte alligevel med at købe dem.. De hører jo til der..
Selvfølgelig silikone mellem skruerne for at holde det tæt.


Så helt kort. Det var et større projekt end jeg havde regnet med. Det var ikke komplekst, men istedet hårdt og tog tid. Absolut tilfreds med det endlige result, og ikke mindre da jeg ved at jeg selv har ti tommelfingre..

Som I kan se, så har jeg fantastiske arbejdsforhold. En gade, en lille går, et køkken..

Det var sgu en lang smøre...

:)

Kjeld



Billeder:

1. Husk at fastgør diverse bøjler og beslag.
2. Gammel skummel tag og dug
3. Epoxy fest
4. Den tunge opgave. Dug under skinne
5. Den perfekte arbejdsplads.. Min bedre halvdel er ikke altid lige tilfreds..
6. Før jeg forlængede de to bøjler nogle cm.
7. Efter opstramning med et par klodser.
8. Endelige resultat af arbejdet.


Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: vw_madsen efter 26. April 2016 kl: 13:57:20
ser bare pisse godt ud flot arbejde
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: POLLE955 efter 26. April 2016 kl: 19:59:44
Ja det er et rigtig godt resultat du har fået , og super dejlig bil  :D
Hilsen Poul
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: verner efter 27. April 2016 kl: 14:09:51
det ser godt ud, man glemmer lidt bøvlet når resultatet er godt :D

har lige lidt spørgsmål..
er det kun Epoxygrunder du har brugt, eller har du også brugt noget gelcoat, maling eller lign. til taget?

nu det ikke nemt at se, men kunne man evt. starte med at skrue teltet fast til bilenstag og slutte med at hæfte det fast til hævetaget??

glæder mig til se den på fyn :)
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 27. April 2016 kl: 14:17:40
Ja, det er kun epoxygrunder der er på, samt et gang voks. Den har ikke fået gelcoat, da der ikke var nogle skader i taget (som jeg synes at kunne læse gelcoat er for...). Så ren opfriskning.

Men kan sikkert godt skrue teltet på bilen først, og så derefter klipse det i taget. Jeg har ikke overvejet den løsning, da vi ville have det af for at blive vasket indvendig. Jeg har set, at nogle gør det mens taget er på, ved at starte med at klipse i taget, og så slutte med at skrue det på. Tænker umiddelbart det er nemmere at skrue det i bilen til sidst, pga den upraktiske arbejdsstilling.

Potato potato...

Den kommer desværre ikke til Fyn16, da den tager på surf tur op ad den svenske kyst :)

Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 28. April 2016 kl: 12:59:52
Jeg bliver nød til at dele denne med jer. Det må simpetlhen være sommerens hit for mig..
Måske har I allerede lavet den samme, og jeg er den langsomme her.. :)

Jeg har lige få placeret endnu en sofa i den lille camper. Kan ikke forstille mig andet, at det må være det optimale sted, når der skal slappes af med en øl på stranden, i drive-in bio, eller når andre er ved at forberede aftensmaden..

Materialer for 3 kroner. Kan evt. opgraderes med faste beslag for yderligere 3 kroner.

Keep it simple!

:)


[attachment id=1 msg=126017]
[attachment id=2 msg=126017]
[attachment id=3 msg=126017]
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: ottokrog efter 28. April 2016 kl: 13:07:37
Fed ide, den havde jeg ikke lige set komme.
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: verner efter 28. April 2016 kl: 13:52:53
Reimo beslag er låst i den position, så der er det bare at vende sædet  8)
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 28. Maj 2016 kl: 20:32:29
Så er der endnu engang blevet lave et par små opdatering.
Tog et par højtaler med hjem fra USA, som jeg havde læst passede perfekt i. Gjorde de egentlig også, men ikke helt sunket i døren, men med klart bedre lyd. Malet i den klassiske brune for at undgå det selvfarvede lir..

Desværre brækkede håndtaget, da jeg ville bøje det lidt - de skal gå lidt længere ud pga højtaleren. Der stod det egentlig også bi beskrivelsen, men jeg havde overset det. For at det ikke skulle være løgn, så brækkede begge faktisk.. Enten er jeg enorm stærk eller også er de utrolig svage og kan ikke bøjes. Jeg hælder til det sidste.

Er der nogle der har et par stykker liggende, som kan undværet - evt. også en ekstra jeg igen kan prøve at bøje den lidt, måske med lidt varme?

Er sådan et greb (måden det spændes på) standard, så jeg ville kunne finde nogle der er lidt højere - Evt. må jeg bestille dem i USA.. :(

[attachment id=1 msg=126439][attachment id=2 msg=126439]

Og så har jeg bikset en spildevandstank. Jeg havde købt en original, men den passede ike på pga af der er trukket nogle gas rør. Der var en der forslog at tjekke camping centeret i Køge.. De havde en tank, som fint kunne bruges, og med et par småjusteringer er den på og klar. En lille ting, men rart ikke at skulle hælde opvaskevand ud i vores gode natur..

[attachment id=3 msg=126439]
 
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Jønne Ukendt efter 28. Maj 2016 kl: 20:51:23
Kjeld det er den sjældne brune vare du ødelægger. Jeg har oceaner af håndtag men de er
alle sorte.

Mvh Jønne Ukendt
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Fynboen efter 28. Maj 2016 kl: 21:00:33
Kan plastikken ikke bare flyttes over, hvis selve håndtaget er det samme.

Hilsen Fynboen.
Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: Kjeld efter 28. Maj 2016 kl: 21:06:21
Hej Jønne,

det ser ud til at de sorte jeg har.. Måske er de brune tidligere blevet skiftet... Så måske er det ikke helt så slemt at have ti tommelfingere... Du kender mig snart.. :) Det er hårdt at lære.

[attachment id=1 msg=126444]



Titel: Sv: Bussen - US Vanagon \'83 WBX 1.9
Indlæg af: verner efter 30. Maj 2016 kl: 22:39:55
håndtaget til en golf2 er også skruet på, måske har det den rigtige længde og vinkel?!

da jeg kørte golf2, havde jeg opgraderet mine til nogle lækre helstøbte fra en BMW E30, de passer lige på golf2erne, også monteret med en skrue...

jeg kan prøve at tjekke en af dagene om golf2 matcher til T3 :)


luksus alternativet må være at montere el-ruder  8)