Forfatter Emne: Turbo smider olie i indsugning  (Læst 5392 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Mads-kaa

  • Gæst
Turbo smider olie i indsugning
« Dato: 02. Maj 2005 kl: 18:30:57 »
så vidt jeg har forstået er det den samme motor? så det kan vel ikke være noget problem???

/Mads

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Turbo smider olie i indsugning
« Svar #1 Dato: 02. Maj 2005 kl: 23:04:53 »
Hej

Turboen fra en golf kan godt monteres på en JX-motor (altså, den der oprindeligt ligger i en t3, men der er ikke en optimal løsning, da Garret-laderen har en noget anden karakteristik, end 3k'eren.

I øvrigt - er du sikker på, at din turbo er stået af? Olie i indsugningen er helt normalt. Den oliemættede luft fra krumtaphuset går via udluftningsslangen i toppen af ventilpdækslet til indsugningssiden i TL. Derfor vil der altid være olie i indsugningen. Spørgsmålet er hvor meget. Et olieforbrug på op til 1½l/1000 km er indenfor tolerancen. Typisk vil en defekt turbo sende olien ud på udstødningssiden.

Er din turbo defekt kan du enten købe en ny (ca. 400 € i Tyskland) eller, hvis du er en ualmindelig skrap finmekaniker kan du renovere den du har. Der findes rep-kit (f.eks. hos www.vwbusboerse.de). Det er en opgave, der absolut skal have 5 svensknøgler i sværhedsgrad, men det sparer også ca. 330 €.

Blå røg i opstartsfasen er formentlig ikke motorolie, men derimod halvdårligt forbrændt diesel. Det er naturligt for enhver kold diesel at misse nogle forbrændignsslag så længe den er kold. Er dine dyser halvsnuskede eller gløderørene delvis defekte, så bliver det jo ikke bedre af det! Og til sidst: Hvis din pumpe ikke er indstillet til den foreskrevne værdi, så er alt andet forgæves
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Turbo smider olie i indsugning
« Svar #2 Dato: 02. Maj 2005 kl: 23:50:46 »
Tak for de pæne ord - lidt erfaring får man jo op under neglene, når man har kørt t3 i alt for mange år :D

TL smider olien ud i udstødningssiden fordi trykket der er lavere end i indsugningssiden. På indsugningssiden heresker der jo netop det ladetryk, som TL laver. Dvs. et overtryk på 0 - 0,7 bar (som kan øges, hvis man har lyst :twisted: ) Typisk vil symptomerne være ca. sådan: Efter lidt tids tomgang er der ophobet lidt olie i den forreste del af forrøret, som ligger og "skvulper" rundt. Når så motoren får noget gas - og dermed varme i udstødningen fordamper denne olie med en spektakulær blå fane ud af udstødningen.

Hvis motoren er meget slidt kan der være så meget blow-by (kompressionstryk, der undslipper på siden af stemplerne og ender i krumtaphuset) at der er virkelig meget luft, der forlader motoren gennem krumtaphusudluftningen og dermed sendes store mængder oliemættet luft gennem TL og ind i indsugningen. Diagnosen lyder typisk på en dårlig turbo, men i virkeligheden var det blokken, der var slidt.
I dit tilfælde tror jeg bare, at det er almindelig diesel-smog - det ovenfor omtalte fænomen forsvinder nemlig ikke, når den bliver varm.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Turbo smider olie i indsugning
« Svar #3 Dato: 09. Maj 2005 kl: 21:17:30 »
Hej igen

Jamen, der er da flere muligheder. Altså for det første: Alle dieselmotorer, der starter koldt om morgenen, vil lave enkelte udsættere i løbet af de første sekunder/minutter. Dermed ledes uforbrændt diesel gennem systemet og ender som hvid/blålig røg. Hvis problemet er begrænset til dagens første opstart, så skal man bare trække på skuldrene og sige "nå". Hvis det er mere udtalt, så skyldes det at motoren af en eller anden grund ikke kan forbrænde ordentligt. Det kan skyldes (og nu tager vi det lige i den mest sandsynelige rækkefølge): Dårlig forglødning (rør, relæ, sensor), Dårlige dyser (der ikke forstøver fint nok, og brændstoffet er derfor trægt at antænde), utætheder i indsprøjtningssystemet - måske returventilerne i pumpen (derfor skal pumpen opbygge trykket påny, hver gang, der startes og derfor bliver forstøvningen dårlig i starten), nedsat kompression - husk når gløderørene slukker, så er der kun kompressionen til at varme (utæt toppakning, revnet topstykke med vandindtrængning, for stort blow-by, dårligt justerede ventiler.....)    

Se det blev jo en længere stil, men som sagt - er det kun et koldstartsfænomen, så stil dig diskret på lur bag en gammel Golf TD og kig, når den starter ... de gør det sgu allesammen :wink:

Fedt, du fik stillet pumpen! - Det vil din motor have glæde af længe frem over.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Turbo smider olie i indsugning
« Svar #4 Dato: 10. Maj 2005 kl: 15:14:34 »
Hej igen

Hvis det er en JR motor, så har den hydrauliske løftere. De har en lidt speciel funktionsmåde i en T3, når de er slidte. De er nemlig tilbøjelige til at "tabe" olien pga. motorens meget skrå position. Derfor blev T3'eren aldrig seriemonteret med hydro-løftere, men med mekaniske. Din motor tikker formentlig fordi en eller flere af løfterne ikke er fyldt med olie ved start og derfor går der nogle minutter, indtil de får nok olie til at de kan udligne spillerummet. Hvis du er frisk på lidt tysk læsning, så er der en anvisning på, hvordan du kan checke den enkelte løfter her:

http://vw.inetworks.de/rlfcd2/mittlere_Qualitaet/Dieselmotor_Mechanik_MKB_AAZ-AEY-AFN-AHU-1Y-1Z_(1,9l-Dieselmotor_TD_und_TDI).pdf

Det handler godt nok om en AAZ'er (1,9 TD), men fremgangsmåden er den samme.
Det kan godt have sammenhæng med røgudviklingen, men så skal det være slemt.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Turbo smider olie i indsugning
« Svar #5 Dato: 11. Maj 2005 kl: 19:29:45 »
Så længe du ikke tæsker den med mange omdr., så er det udramatikk
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!