T3nettet og T3Klub Danmark forum

Vores biler. => Dine Projekter... => Emne startet af: kh efter 02. Maj 2014 kl: 19:34:50

Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 02. Maj 2014 kl: 19:34:50
Havde jeg haft råd til at købe Uffes totaltrenoverede JR-motor sidste år havde vi haft motor i en del år til Gogge.
De store projekter med T4 motorer, som et par af Jer har arbejdet med, et arbejde jeg har stor respekt for, magter jeg ikke, for her på stedet er det ganske enkelt ikke muligt at håndtere så store ting, og den tid det tager har vi ikke, da Gogge nu er enebarn.

Den JR-motor jeg flikkede sammen sidste forår har nu kørt 11500 km., bruger ikke vand og jeg kan ikke huske om jeg har fyldt en ½ l. olie på 2 eller 3 gange de 9500 km. den kørte mellem 1 og andet olieskift.

Ida kører gerne længere ture alene uden at føle sig utryg eller være nervøs for ikke komme hjem igen, og derfor kan den maskine køre så længe den vil, og nu er der bestemt at den næste motor også skal være en JR.
Fordi, det kan jeg håndtere her på stedet.

Derfor vil jeg have fundet en sådan motor, som forhåbentlig ikke er alt for mishandlet, og ej heller har kørt alt for mange km.
Har kigget lidt hos nogle ophuggere, og det er muligt at finde en motor som ikke har kørt mere end ca. 250.000 km.
Ganske vist i Golf 2-ere. men jeg vil alligevel tro, at det er muligt at skille den ad, renovere det der trænger, og pakke den, så den bliver klar til at bytte om med den nuværende, når den ikke vil mere.

Men det haster ikke, for jeg regner med at være kørende de næste par år.
Har nogen af Jer sådan en maskine liggende og i hvilken stand og til hvilken pris ?
Jeg har ikke spurgt hos ophuggerne, og ved intet om hvad sådan noget koster !

Tak for ordet og mvh.

Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: T3sen efter 04. Maj 2014 kl: 10:35:28
Fra golf2'ere er der:

(http://i61.tinypic.com/29vzeig.jpg)

Så der er vel ingen grund til at begrænse sig til JR.

I min forståelse er der 2 typer af 1.6diesel til Golf2 og T3.

Dem uden turbo, har ikke oliesprøjt under stempler og ikke natrium i ventilstammer:'
JP, ME, CS

Så er der dem der har turbo, og også oliesprøjt under stempler og natrium i ventilstammer:
1V, JR, MF, RA, SB JX.

Resten af forskellene mellem de motorer er vel ting uden om motorblokken.

Audi og andre har sikkert også disse dieselmotorer med andre kendebogstaver.

Så jeg vil mene at du bare søger en 1.6 turbodiesel, og hvad den så hedder er mindre vigtig.

Jeg tror da også at din motor holder i mange år endnu. At de har gået meget er vel et slags "duelighedstegn".

For mogle måneder siden pillede jeg en ME ud af en golf2, og den havde gået 500.000,
og kørte stadig upåklagelig. Så jeg regner da med den skal i min T3 på et tidspunkt.
Måske kan den holde  i al den tid jeg kører T3 endnu.

Jeg har selv reservedelsmotor til at stå klar, så den tankegang forstår jeg.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: verner efter 04. Maj 2014 kl: 17:53:32
jeg har en golf2 gtd motor liggende, har ikke tjekket motorkoden, men den er som den var da den blev pillet ud, jeg kender ikke historien på den og har heller ikke selv pillet den ud,  men den skulle køre fint, den kan sælges som beset til en tudse :)
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 04. Maj 2014 kl: 20:01:48
T3sen, vi lærer nyt hele tiden, og grunden til at jeg har holdt lidt fast på JR-motoren er at der ved jeg, at alt fra JX-motoren passer til JR, og da jeg lavede min jR-motor kendte jeg ikke noget til t3-nettet, og havde ingen at spørge.
Jeg har, efter nu at have nogen at spørge, + egne erfaringer, fået et nogenlunde godt resultat med brugte dele, og derfor : Så laver jeg en til, men denne gang bliver der købt nyt efter behov.

Det nye for mig er at vide at der er et par muligheder mere, og at de tilsyneladende også kan bruges uden andet arbejde end at flytte alt det udvendige over, derfor tak for dit link.
Recepten vil dog være den samme : adskille, skifte det der ikke duer, og derfor skal Verner også have tak for sit tilbud, det lyder umiddelbart som noget der kan bruges på den måde.

Mvh. Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 11. Juni 2014 kl: 22:38:12
Så er valget sket, købt Verners motor.
Spændende at se hvad der åbenbarer sig når der bliver tid at få den hjem og lukket op.

Mvh. Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 01. November 2014 kl: 21:45:15
Har vist været mere heldig end jeg fortjener med Verners motor.
Toppen er taget af, og der er ingen revner mellem ventilerne, så den skal have en grundig rengøring, slebet ventiler, skiftet paraplyer, håber at styrene ikke fejler noget, det skal vise sig.

I blokken ser stemplerne fine ud, og ikke ret gamle, (altså set bort fra at motoren vist ikke har været brugt i 7-8 år) så nu vil jeg studere Jarls afsnit om renovering, for der står tolerancerne skrevet, og det bliver jo også sjovt at se hvordan krumtappen ser ud.

Jeg har et spørgsmål : Hvordan finder man ud af om en hydraulisk ventilløfter er iorden ?
Ikke fordi jeg vil spare de sidste penge på den motor her, jeg vil bare gerne vide det !

Der kommer nok spørgsmål hen ad vejen, det projekt her skal ikke gå hurtigt, men helst laves så godt som muligt.

Billeder senere.

Mvh. Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: T3sen efter 01. November 2014 kl: 22:02:25
Citat fra: "kh" post=116056
så den skal have en grundig rengøring, slebet ventiler,


Jeg troede ikke der var grund til at slibe ventiler på de her motorer?
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 01. November 2014 kl: 22:23:55
Næ, måske, måske ikke, som nævnt, Verner mener den har ligget stille den nævnte tid, så det hele ser lidt grumset ud indvendig.
Når jeg nævner slibning er det med den tanke, at det måske er det der skal til for at få den ren og ordentlig.

Mvh. Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: Aran efter 02. November 2014 kl: 17:29:43
Almindeligvis er hydroløftere nemme at tjekke: Hvis de ikke holder tryk kan de let presses sammen.
Jeg vil dog anbefale dig, at kigge i en manual hvordan de fungerer.

Hvis du eller andre skulle være i bekneb for dele kan jeg anbefale Knudlund Autogenbrug.
Jeg har handlet med dem et par gange og service og stumper er bare 10-4.
Jeg er ret sikker på, at de også kan levere motorer og gearkasser m.m.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 02. November 2014 kl: 21:14:59
@ Aran, vi kender godt Knudlund Autogenbrug, vi har haft dem som kunde, og sommetider også købt noget der, som du nævner, de er meget regulære.
Hilste lige forleden på en af deres medarbejdere, og han har tidligere været ansat hos det nu lukkede Motorland, Tørring.
Vi havde mange bilhandlere, reservedelsfirmaer og autoophuggere som kunder da vi havde vort budfirma, og så får man jo en god fornemmelse for hvor det er godt at handle.

M.h.t. løfterne, jeg skal lige have en ud så kan det være jeg bliver nødt til at spørge igen.

Mvh. Kurt.
Titel: motorprojekt.
Indlæg af: kh efter 10. November 2014 kl: 20:52:19
T3sen, fandt en motor mere, den hedder CY.
Måske andre kender den, men Verner og jeg gjorde ikke.
Da vi ikke kunne bruge Nettet i aftes fandt jeg opl. om den på Wikipedia og den er nøjagtig som JR/JX/SB
Eneste synlige forskel er på flangerne med pakdåserne i begge ender, de har en anden facon end de tre nævnte.

Mvh. Kurt.