T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => WBX/LBX Fora => Emne startet af: Kjeld efter 11. April 2017 kl: 17:46:46

Titel: WBX starter ikke...
Indlæg af: Kjeld efter 11. April 2017 kl: 17:46:46
Hej,

Dagen før vores påskeferie i bilen, er der selvfølgelig startproblemer..

Jeg har haft lidt problemer med at den ikke har været så vilig til at starte, og den har været lidt om at komme i gang. Jeg har tænkt, at det nok har været batteriet som var færdigt, da det var kørt helt i nul sidste efterår. Der er netop kommet nyt batteri i (Exide 61A).

Men nu har jeg fået hvad jeg synes som et nyt problem. Når jeg drejer nøglen klikker den bare, og starteren kører ikke rundt. Det gør den måske 4-5 gange. Og derefter starter den lige med det samme uden følelse af, at den har start problemer. Andre gange starter den med det samme. Men som oftes skal der nogle forsøg til hvor den bare klikker.

Nu ville jeg jo gerne afsted i morgen, så jeg håber på lidt optimeret fejlsøgning.

Peger det mod bundstykket - jeg har et nyt liggende, og kan skifte det (hvis jeg kan finde ud af det)?

Peger det mod dårlig stel forbindelse?

DigiJet'en?

Andre bud på hvad det kan være?

WBX, 1.9, Digijet

Vh Kjeld
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Jønne Ukendt efter 11. April 2017 kl: 18:51:51
Et kendt problem fra dieselbilerne, hvorfor mange trækker et separat kabel fra stel på
batteriet til den ene af de 2bolte som spænder startmotoren fast. Det kan også være
den lille ledning som går til relæet på starteren som ikke klemmer fast nok om polskoen.
Prøv dette efter først inden du skifter bundstykket.
Sidder midt i påskefrokost. Nu vil jeg fortsætte med osten.

Mvh Jønne Ukendt
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Erik efter 11. April 2017 kl: 20:08:40
Det kan også være noget så simpelt som din starter, som begynder at gå trægt.
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: ottokrog efter 11. April 2017 kl: 21:16:11
Jeg hælder mest til Jønnes teori. Jeg har oplevet at relæet sad fast, og at bilen startede når jeg gav relæet et nyk med en hammer.
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: verner efter 11. April 2017 kl: 21:45:01
jeg hælder mest til at det er utilstrækkelig stelforbindelse til din starter, det kan du tjekke nemt ved at tage et kraftigt startkabel fra batteri minus til stel på din starter.

utilstrækkelig stelforb. kan være ir ved starter og stelkabler eller bare et dårligt kabel, start fra en ende af :)



hvis det er bundstykket kan du hurtigt tjekke det ved at hive stikket af på ratstammen, og sætte det ny bundstykke til stikket, hvorefter du drejer det nye bundstykke med en passende flad-skruetrækker :)
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: POLLE955 efter 11. April 2017 kl: 23:11:58
Hej Kjeld jeg måtte også lige banke på starteren før min gik igang efter vinterhiet , tror også det er et godt bud med manglende forbindelse i stik eller stel .
Hilsen Poul
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: raumhart efter 12. April 2017 kl: 09:41:27
Hej Kjeld
Har haft tilsvarende udfordringer med min WBX (tændte ikke altid og nogen gange hjalp det at skubbe den en meter ??? og skiftet bundstykket (uden det hjalp) - men da det er ret let for en amatør kunne du evt starte dér. Jeg fik også nyt stærkstrømskabel til starteren, ny bøsning i starteren - men først da selve starteren blev skiftet kørte det smooth - so far ::)
Held og lykke
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Kjeld efter 16. April 2017 kl: 12:13:26
Kabelsko og stik er renset, der er trukket nyt stel direkte til starteren, og den har fået adskillige dask. Alt uden ændring, så det er nok relæ eller starter, som er træt. Jeg går på jagt efter en ny.
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: porteren efter 16. April 2017 kl: 14:41:30
I starten af en ferie, lige ankommet til en campingplads på Rømø, ville jeg flytte Arnold til en bedre placering. Da jeg drejede nøglen skete der intet.
Satans. :-\ Jeg kendte jo de fleste af de, her i tråden nævnte muligheder, men at skaffe en starter på Rømø, virkede mere uoverskueligt end at ringe til Falck og få den bragt hjem.

Jeg ville dog lige prøve en enkelt ting først. Polskoene til batteriet. De så umiddelbart pæne ud, men jeg skruede dem alligevel af og drejede et stykke smergellærred rundt om hver af dem, gav dem lidt fedt og skruede dem på igen.

Derefter startede Arnold uden tøven. Ferien reddet.
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Kjeld efter 16. April 2017 kl: 20:08:51
Det tjekker jeg endnu en gang, som det første i morgen.

Hvordan kan jeg evt måle om starter en får nok strøm, eller om der er et tab?
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: vw_madsen efter 16. April 2017 kl: 23:26:33
Har du målt om den får signal til relæet
Ring evt så skal jeg uddybe  mvh Mads
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Kjeld efter 27. Juni 2017 kl: 08:47:55
Hej,

jeg skylder vist lige en opdatering på denne.

Jeg trak en ny ledning fra stel til starter, men uden ændring. Stadig start problemer.
Jeg fik renset og slebet stik'ne på starteren, men uden ændring. Stadig start problemer.
Starteren fik lige massage med en gummihammer, men uden ændring. Stadig start problemer.
Tænningslås blev skiftet, men uden ændring. Statid start problemer.
Relæ testet, men uden at finde noget. 

Og så ganske kort tid efter var der ikke mere der drillede, og den har startet fint siden hen. Jeg kan ikke vurdere om det er nogle af ovenstående ting, som har afhjulpet det. Tror det ikke, men har ikke skadet at gøre det.

Men måske har starteren bare hængt lidt efter vinterhi, som vi også selv gør det. Træt, småfed og ikke lyst til at komme i omdrejninger..

Og tak til Mads og Knud for hjælp!

:)

Kjeld
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: Kjeld efter 28. August 2017 kl: 08:04:50
Nå ja, så blev mysteriet afklaret. Det var starteren, som havde hostet. Og som døde helt på vej hjem fra ferie... Det viste sig at være den store fede ledning mellem de to spoler, som var iret over. Ny starter er på, og den starter nu som en drøm. Vi venter spændt på næste udfordring :)
Titel: Sv: WBX starter ikke...
Indlæg af: ottokrog efter 28. August 2017 kl: 09:37:04
Udfordringerne skal nok komme. T3 universet har helt sit eget liv.