Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - ottokrog

Sider: 1 [2] 3 4
16
Mekanisk / Kobling røg en tur. Jønne er ikke alvidende, desvæ
« Dato: 17. Marts 2015 kl: 20:06:07 »
Selv Jønne vidste ikke hvad der var galt, da jeg fortumlet ringede til ham på skitur. Min kobling fungerede pludselig ikke, og jeg måtte køre 800 km i svenske bjerge uden kobling. Lidt af en bedrift på bjergsiderne. Hvis jeg gik i stå, var der intet at gøre.

Ufatteligt at jeg skal være prøvekanin for T3'erne

En lille split, der holder udtrækkerlejet på plads var røget af i den ene side,og lejet hang fuldstændig knoldet, da jeg endelig fik det hele skilt ad.

Jeg tror snart jeg har verdensrekord i T3 fejlfinding.

[attachment=19187]Billede00171.jpg[/attachment]

[attachment=19188]Billede00181.jpg[/attachment]

[attachment=19189]Billede0020.jpg[/attachment]

17
Generalforsamling / TAK
« Dato: 07. Marts 2015 kl: 16:12:25 »
Det var rigtig rart at mødes med jer alle til en god generalforsamling. Tak til Erik for at lægge hus til.

Jeg er vel hjemme og ånder lettet ud over at T3Klubben fortsætter ufortrødent.

Tak til alle der gør det muligt.

mvh
Otto

18
Sjov und Spass !!! / vw hippie
« Dato: 04. December 2014 kl: 15:46:05 »
Hvor langhåret kan et rugbrød blive?
[attachment=18674]h3f12c04.jpg[/attachment]

19
Alt andet / Udleje af lade eller lignende
« Dato: 24. August 2014 kl: 18:29:23 »
Jeg søger et vinterhi til Miss Blue

Er der nogen der har en lade eller lignende, eller kender nogen der kender nogen.

20
WBX/LBX Fora / Ak og ve. Hjælp søges i Holland eller Belgien
« Dato: 22. Juli 2014 kl: 17:46:37 »
Min toppakning er røget på Miss Blue. Jeg kan køre 70-80 i timen, men den hakker og hoster, da der kommer kompression ind i kølervæsken. Det skal fikses, for på et tidspunkt ryger hele pakningen, og så ryger vandet lige så hurtigt som på en fødende kvinde.

Jeg fik hjælp fra Busman for tre år siden, men han er ikke hjemme. Han prøver at finde en der kan hjælpe, men måske er der en her i forumet der kender en t3 nørd i holland eller belgien der vil hjælpe. Han skal helst have et svejseanlæg og en vinkelsliber, ellers tror jeg operationen kan klares i perlegrus. Jeg har den nødvendige pakning med i bilen.

Lige nu sidder jeg på en McDonalds, og har netadgang, men om lidt mister jeg forbindelsen.

Hvis der er hjælp at hente kan jeg sms'es på

004528683343

21
Alt andet / Køleskabsskorsten efterlyses.
« Dato: 26. Juni 2014 kl: 13:29:52 »
Jeg fik et køleskab forærende af en flink T3-mand (det er alle T3 nørder jo) på Frederiksberg tror jeg, ihvertfald her i København. Jeg kan ved min Gud ikke huske hvad han hed og eftersøger ham nu, da jeg har et spørgsmål til ham. Det køleskab jeg fik fungerer nu langt om længe, men jeg har et problem med at det går ud når jeg kører. Vedkommende har måske lige det jeg står og mangler.

Det jeg står og mangler er skorstenen til et Dometic køleskab, det der sidder udenpå en Camper. Der går to rør op til det, et til indsugning og et til udsugning. Det kan sagtens være at der er en eller anden camper i dette dejlige land, der kører rundt med den slags skorsten uden at benytte det, da de for længst er gået over til en nyere model.

Hvis der er nogen der har sådan en dejlig skorsten, er jeg den glade køber, eller også får vi den sædvanlige udveksling af gode ting og sager, hvilket jo ofte er kutymen her i dette forum.

22
WBX/LBX Fora / EFTERLYSNING, MISS BLUE ER STJÅLET
« Dato: 08. April 2014 kl: 11:57:11 »
Jeg sagde godnat til Miss Blue i aftes klokken 1900, og hun var væk i morges klokken 10:00

Bilen er let genkendelig, blå T3 farve, med hvidt pop-up tag og sorte hjul uden hjulkapsler. Jeg havde netop skiftet til sommerdæk, og i den forbindelse malet fælgene sorte, og ville vente med at sætte kapsler på, til malingen er helt hærdet.

Den stod på Thomas Laubsgade 12, 2100 Østerbro, og havde benzin til 100 km, så den skal nok findes her i Storkøbenhavns området.

Tyveriet er meldt til politi og forsikring.

HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP, mit hjerte bløder.

23
Diverse / Storebrors endeligt
« Dato: 21. Januar 2014 kl: 08:53:04 »
Vores alles storebror, det "rigtige" rugbrød, udgår af produktion.

Hvor sørgeligt, men sandt.

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2185355/droemmenes-bil-har-forladt-bygningen/

24
Elektrisk / Skillerelæ og forbrugsbatteri
« Dato: 27. Juli 2013 kl: 11:10:28 »
Når jeg tager skoen på mit forbrugsbatteri af, tapper jeg strøm fra startbatteriet. Ergo må mit skillerelæ være i udu. Jeg har været igennem en del tråde om emnet, men har ikke kunnet finde noget jeg kan bruge.

På selve skillerelæet sidder der en skrueknap inde i midten af benene til ledningerne.

Jeg ved MEGET lidt om det her, men kunne forestille mig at den skrue regulerer hvornår relæet slår til.

Måske kan jeg få relæet til at virke ved at justere på skruen???

Er der en der vil forklare præcis og kort hvordan skidtet virker. Og om man kan gøre noget med den skrueknap.

Jeg har en camper med original indretning fra 83, så jeg vil tro at det er det originale skillerelæ der sidder i endnu. Når jeg sætter det til stel klikker det, så det er ikke fordi det har sat sig fast.

25
Interiør / Hvordan får jeg køleskabet ud?
« Dato: 23. Juli 2013 kl: 14:32:35 »
Mit køleskab køler meget lidt, så jeg ville have det ud, og rense bagved for alverdens gammelt støv og døde fluer. Jeg løsnede alle de skruer jeg kunne finde til venstre og højre for køleskabet, men det sidder urokkeligt fast.

Sidder det med andre skruer?

Råd og vildledning ønskes.

Det er en Reimo indretning original fra 83.

26
Alt andet / Kaliber hjææææælp AKUT BEHOV
« Dato: 13. Juli 2013 kl: 21:26:51 »
Jeg var til syn den anden dag og Miss Blue gik lige igennem, undtagen venstre forhjul, der bremsede med halv kraft i forhold til højre. Mærkeligt da jeg INTET kan mærke i styringen.

Anyway, jeg fik nye klodser og fandt ud af at det er en af cylendrene i kaliberen der sidder uhjælpeligt fast.

Jeg har AKUT behov for at hente en kaliber til venstre forhjul  i Storkøbenhavn imorgen, da jeg damper af på ferie til Sverige mandag, efter en tur i synshallen om formiddagen, forhåbentlig.

Hvis jeg har dit telefonnummer ringer jeg fluks imorgen, men ikke inden ti.

Hvis alle ikke skal forstyrres og du har en, så skriv her og jeg henter den imorgen.

27
Alt andet / Hjææælp, håndbremsekabel.
« Dato: 19. Juni 2013 kl: 17:05:33 »
Jeg var på vej til syn, og skulle lige tjekke håndbremsen en sidste gang og det forreste kabel knækkede. Det er stort set ikke et kabel, men en wire, der går fra håndbremse ned til deleren ud til kablerne til baghjulene.

Jeg troede at Hinze selvfølgelig havde sådan en dims, men kan ikke finde den.

Er der nogle af pusherne her i Storkøbenhavn der kan sælge mig sådan en.

Jeg har heldigvis 14 dage endnu før politiet klipper pladerne hvis ikke der bliver flyttet noget papir på synsværkstedet.

28
Alt andet / Trekantet rude ved førersædet
« Dato: 22. September 2012 kl: 14:28:35 »
Jeg fik smadret min trekantsrude i førersiden i nat.

Havde min GPS liggende. For dumt, for det var den de gik efter.

Er der nogen der har ruden, og nogen der kan fortælle hvordan f..... jeg får den i, når engang jeg får skaffet en. Lige nu er der gaffa i trekanten.

29
WBX/LBX Fora / Fjernlys virker ikke
« Dato: 18. August 2012 kl: 20:00:45 »
Mit fjernlys er holdt op med at virke.

Er der nogen der kan fortælle mig hvor relæet der styrer det findes, og hvilke ledninger ved rattet der styrer fjernlyset.

Jeg har en mistanke om at det er kontakten man trækker op mod sig selv der er røget, da jeg mener at den, da den virkede, klikkede i håndtaget, nu siger den ikke en lyd, men fjedrer som den skal.

Jeg har selvfølgelig tjekket at sikringerne ikke er sprunget, og heller ikke pærerne. Der kommer heller ikke et blåt lys i instrumentbrættet som der gjorde før den gik i udu.

Anybody out there with some help?

30
WBX/LBX Fora / Gearkasse 5-trins
« Dato: 10. August 2012 kl: 16:05:39 »
Min gearkasse spilder olie ved trækakslerne, og der er slør i lejerne.

Er det let at skifte lejer og pakning i en 5-trins gearkasse, og hvordan gør man det i så fald???

Er der en der har en 5-trins gearkasse til salg er det også en mulighed.

Med det spild af olie kommer jeg nok ikke meget længere, med mindre der gøres noget.

Håber ellers at i alle har haft en god sommer.i

Sider: 1 [2] 3 4