Jeg har forsøgt at afmonterer kardangakslen på Mary. At få løsnet og afmonteret de 2x4 små bolte på akslen gik godt nok. Jeg har også løsnet alt det der bærer differentialekassen foran, sådan som værkstedsbogen foreskriver. Så nu burde akslen nærmest falde ned af sig selv.

Men hvordan fortæller man lige det til akslen  
Den sidder urokkeligt fast og vil bare ikke gi sig på nogen måde. Jeg har prøvet følgende (som måske ikke alt er lige efter bogen) og altsammen uden held.
Banke på den med gummihammer.
Løfte den ene og den anden ende af flancherne op med donkraften
Med motoren kørende og foden på bremsen og i 1 gear prøvet forsigtigt at slippe koblingen for at vride akslen løs.
Med hammer og mejsel at skille flancherne ad.

Intet har hjulpet. Akslen sidder urokkeligt fast.
Er der nogen der har gode bud på at få den løs, så skriv dem endelig :lol:

Ja nummeret med benzin gav også noget af et chock for både mig og min mor, og vi har ikke turdet det siden. Vi var nemlig også ved at sætte ild til både æbletræ og alt det andet i nærheden :oops:
Jeg er glad for at jeg ikke gjorde det alene, for så havde jeg nok fået med min mor at bestille, men nu var hun ligesom med i foretagenet og viste derefter store diplomatiske evner overfor min far. :evil:

Det er også derfor at jeg ikke rigtig tør køre en benziner på vores tur

Dr Thing har allerede installeret det således at der ikke tappes strøm fra startbatteriet, udover når vi starter. Om det er gjort med dioder m.m. vej jeg ikke, men det virker i hvert fald. Når brugsbatteriet er kørt helt fladt om morgenen af køleskabet, så har der aldrig været nogen problemer med at starte.

Vi har kun en gang haft det modsatte problem. Vi havde overnattet i næsten 5.000m højde og vågnede op i en snestorm. Heroppe i den tynde luft kunne vi ikke starte, og da det var koldt havde køleskabet ikke tømt brugsbatteriet i løbet af natten

Jeg tror vi prøver løsningen med et nyt ekstra batteri og beholde det gamle. Det andet brugsbatteri er tjecket og vi fik at vide at det havde 95% strøm. Så hvis vi bare kan få to batterier med omkring 90% hver så er vi meget bedre hjulpet end et på 95%

Vi kører ofte langt og opladningen vil derfor ikke være noget problem. Vi har også solfanger på, som giver lidt ekstra (lige bortset fra nu, hvor vi camperer under et halvtag i 4 nætter :?
Når vi kører oplader vi ofte alverdens elektronik vha. alle 5 cigatattændere og vores 220V omformer. Her er der ingen problemer sålænge motoren bare snurre :idea:  Det skal lige siges at alle 5 cigarattændere er koblet til marinebatteriet/brugsbatteriet.

Det lyder som et svar vi kan bruge. Det er ikke bare sådan ligetil at få reservedele herovre.
Hvilken manchet var det at du fyldte op med fedt? Begge to eller kun ude ved hjulet?

Jeg husker en gang i min barndom hvor vi fandt et hvepsebo i et æbletræ. Vi ventede til det blev mørkt og alle hvepsene var hjemme i hvepseboet.

Så tog vi en brugt kanyle som fatter brugte til at sprøjte køernes patter med når der var sygdom i dem. De er gode på den måde at de har en rigtig lang tynd spids, så man kan sprøjte meget langt og præcist med dem. Denne kanyle fyldte jeg med benzin og min mor holdt så en tændt lighter op foran indgangshullet medens jeg sprøjtede benzinen op igennem flammen og op i indgangshullet.  

Det var skægt og det gav en vældig flamme og alle hvepsene døde med det samme i flammerne.

Mon det er derfor at jeg ikke kører benziner

Vi holder i en lille indianerlandsby i Ecuador og herude i bjergene har meget få bil og alle bruger æsler og heste i dagligdagen.  Birgitte har fundet byens fælles vandhane står og fylder vand i vandtanken, som ligger under Mary. Påfyldningsstudsen til vandtanken er lige bag førerdøren, der hvor mange fylder benzin på deres biler.

Mange lokale højlandsindianere samler sig omkring os og iagtager nøje hvad vi er i gang med. En kvinde tager mod til sig og går hen for at spørge Birgitte hvorfor hun dog hælder vand på, i stedet for benzin. Kvik som Birgitte er og med sans for humor forklarer hun på bedste og overbevisende spansk at denne bil ikke kører på benzin men på vand. Indianerkvinden spørger vedholdende om ikke den kører på benzin, hvilket Birgitte ligeså vedholdende svarer nej til (Mary er en dieselbil). Et par mænd følger trop og kigger undersøgende og forbavset på Birgittes "tosseværk" at fylde vand i benzintanken.

Birgitte er ligeglad og fylder tanken helt op til vandet løber ud af påfylndningsstudsen. Glad og frejdig pakker hun haveslangen sammen og siger pænt mange tak for vandet "for nu kan vi kører mindst 500km inden næste optankning". Kvinden ser måbende på og får fremstammet at det var da smart, "og så er det ovenikøbet gratis". Mændende står bagved og klør sig i håret, medens Birgitte hopper ind i bilen, starter og kører afsted.

Stakkels indianere. Ingen vil nogensinde tro på deres historie om bilen der kom til deres landsby og fylder vand på brændstoftanken og kører igen.

Birgitte og alle vi andre i bilen var ved at dø af grin over deres måbende ansigter.

Aner det ikke, men jeg vil lige kigge næste gang jeg kigger ned til motoren. Hvordan ser jeg lige hvad str. generator det er? Har tyskerne været så snedige ligefrem at skrive 90A på den?

Generatoren har i hvert fald fungeret fint på turen.
Vi har dog et problem med utæt hydraulik på servostyringen da vi har fået sand i tætningsskiverne. Olien kommer ud når vi bruger servoen meget. Så derfor drejer vi efter hendes tilstand for tiden og efterfylder med servoolie for ca. hver 500km.