kære venner
ja, så tror jeg sgu endelig vi har fået os nosset sammen til at prøve at dele denne meget fine oplevelse med alle jer som har været med til at gøre det muligt overhovedet.
Min kæreste Signe startede på beskrivelsen og så gjorde vi den færdig sammen, og lavede en samling billeder til at gå med. Billederne er i et slideshow, som man kan se via linket under alle ordene.
Vi håber i vil nyde fortællingen
Kærligst Silas, Signe, Myren og Jes
---
Dette er en beretning om et uheld der endte med at blive en fed oplevelse som jeg ikke ville have været foruden, en oplevelse af at være så fantastisk, forbandet heldig at møde helt overvældende venlighed og hjælpsomhed, blot fordi en gruppe passionerede mennesker deler den samme interesse og kærlighed for en helt særlig type gamle biler...
Min kæreste Jes og jeg har netop kørt rundt i Portugal i halvanden måneds tid i hans gamle T3-camper fra 1990 ved navn Myren. Det er min første ferie i autocamper og jeg er solgt, - hvor er det fantastisk at have sit hus på ryggen, at kunne køre hvorhen man vil, bare derudaf, total frihed. Vi er på vej hjemad på de franske motorveje. Jeg ligger på bagsædet og sover da jeg bliver vækket af en høj bankelyd som desværre viser sig at stamme fra motoren hvorfra der også oser tyk sort røg. Jes får hurtigt manøvreret os over i nødsporet og nu vælter det ud med damp fra kølervæsken der er kogt over og nærmest eksploderet.
Vi besigtiger skaden med tilbageholdt åndedrag og prøver at starte motoren igen efter at den er kølet lidt ned, men opgiver hurtigt da det blot resulterer i mere sort røg og denne helt forkerte bankelyd. PIS !
Jes ringer og snakker med Dansk Vejhjælp, men får at vide at de ikke kan gøre noget da de franske motorveje er private. I stedet får vi besked på at ringe på nødtelefonen men det er næsten umuligt at høre noget over larmen fra de forbipasserende lastbiler og vedkommende som endelig besvarer vores opkald taler kun fransk - hvilket ingen af os desværre gør.. Til vores held er der nogle vejarbejdere der netop er ude for at sætte nogle skilte op, dem får vi på spansk, gjort forståeligt at vi behøver hjælp og de tilkalder et fejeblad som tager sig godt betalt for at hejse Myren op bagpå og dumpe os ved det nærmeste VW værksted som åbner kl 8 næste morgen. På dette tidspunkt er vi stadig rimelig optimistiske og håber på at det måske ikke er helt så galt som først antaget... Men efter at have taget et hurtigt blik på Myren ryster den venlige mand på værkstedet opgivende på hoved, der er intet de kan gøre når det er sådan en gammel dame der er tale om - motoren er kaput, finish, over.
Jes får alligevel startet kutteren og får hende kørt bankende og osende ud af værkstedet og parkeret udenfor, men det er tydeligt at den er helt, helt galt og hvad gør vi nu?
Vi er strandet i nærheden af Orleans lidt syd for Paris, mindre end to dages kørsel fra København. Desuden er jeg gravid i niende måned med vores første barn og der er kun to uger til min termin, så vi har ikke alverdens tid da jeg helst ikke vil føde hverken i Frankrig eller på en belgisk rasteplads...
Vi får lov til at låne Internettet på et trucker motel i nærheden. Jes sender et nødråb ud på T3 nettet hvor han før har hentet hjælp når Myren har haft problemer og der går ikke længe før hans indlæg bliver besvaret. I løbet af meget kort tid er hele netværket mobiliseret og der bliver ivrigt udvekslet forskellige løsninger og gode råd. Jeg følger forbløffet med fra sidelinien og kan næsten ikke fatte al den entusiasme og hjælpsomhed som brugerne af dette forum udviser for at komme os til undsætning. Vi skal nok få jer hjem. Jes får bl.a. et link til T3- Zone, som er den franske pendant til T3 nettet og får via Google oversætning postet et indlæg om at vi behøver hjælp. Et par timer senere modtager vi en sms fra Charlie, en ung lokal T3 entusiast som bor i Orleans og som tilbyder sin hjælp.
Vi får fat i ham og tyve minutter senere dukker han op i sin bil sammen med sin kæreste Sophie. På trods af vores begrænsede sprogfærdigheder får vi nogenlunde forklaret hvad der er sket og Charlie siger at han har en ven som er lidt af en T3- ekspert og ellers kender han en mekaniker der måske kan fixe det. De kører igen og kommer tilbage sammen med vennen Paul, og en bugseringsstang og tager os med på slæb. Myren bliver slæbt hen og parkeret foran Pauls lille hus i udkanten af Orleans da han bor i nærheden af mekanikeren. Det er blevet sent og vi bliver inviteret med hjem til middag og Charlies hjemmebryggede øl og får også et tiltrængt brusebad.
Næste dag bliver vi bugseret hen til mekanikeren, der bliver snakket og gestikuleret ivrigt på fransk og Paul, som taler bedst engelsk oversætter så godt han kan.
Oui, han siger at han godt kan fikse den. I første omgang mener han at topstykket skal pilles ud og sendes til et andet sted hvor den skal slibes ned og så sendes retur. Men da han lidt senere har fået kigget rigtigt på motoren lyder beskeden; at motoren er fuldstændig færdig, cest mort, død.
Der skal en ny motor i, han har nogle andre opgaver først, det vil tage i hvert fald halvanden uge - hvis han altså overhoved kan skaffe en motor og det vil koste 600 euro, bare i arbejdstimer..
Den tygger vi så lidt på, problemet er jo bare at vi ikke rigtig har tid til at vente så længe og vi begynder at overveje hvordan vi så skal komme hjem. Jeg kan ikke flyve da jeg som sagt er i niende måned og jeg har heller ikke lyst til at efterlade Jes i Frankrig sammen med bilen.
Men så tager vores nye franske venner over, de forslår at de da bare selv kan gøre det. Charlie er på sin fjerde T3, Paul solgte sin camper for noget tid siden og savner den tydeligvis. De er begge mekanikere på hobbyplan, og Paul har været med til at skifte et par motorer før, de vil i hvert fald lige se hvad de kan gøre. Myren bliver kørt tilbage på plads foran Pauls lille hus hvor han bor med sin kæreste, der i øvrigt også hedder Sophie. Og så går Paul og Charlie i gang med at finde en motor til os. De skriver indlæg på T3-Zone, ringer rundt til diverse autoophuggere og checker den franske Blå Avis, hvilket resulterer i at de dagen efter har opstøvet en brugt Golf motor der har kørt 250000 km, men som er i fin stand.
Drengene henter motoren i nærheden af Paris, vi får købt olie, kølevæske, tandrem og hvad vi ellers mangler. Til sammen har de det meste af det nødvendige værktøj og så går arbejdet i gang med at afmonterer den gamle ødelagte motor. Kommunikationen består af en god blanding af engelsk, spansk, fransk og dansk, tilsat en masse smil og fagter. Det er til tider temmelig frustrerende, men alle fordomme om arrogante, uforskammede franskmænd bliver gjort til skamme, og vi bliver mødt med en helt fantastisk gæstfrihed. De åbner deres hjem for os, laver mad til os og hjælper os på alle måder og de følgende dage forvandler indkørslen sig til et interimistisk autoværksted.
Jeg ser forhåbningsfuld til mens Charlie, Paul og Jes går i krig med at skifte motoren. Den første milepæl er da den gamle motor endelig er afmonteret og pillet ud, dernæst skal den nye motor skilles ad og gøres klar og de eksterne dele fra den gamle motor bliver flyttet over på den nye. Myren er klodset op og den ser lidt slukøret, men håbefuld ud. Hele scenariet minder lidt om en hjertetransplantation og jeg krydser fingre for at operationen vil lykkes. Det er tydeligt at Paul og Charlie nyder muligheden for at stå og rode med motordele. Det er også tydeligt at de indimellem er temmelig meget i vildrede, det er en kompliceret operation.. Diverse manualer bliver konsulteret og heldigvis får de løbende råd og kyndig vejledning fra vennerne på T3- Zone. Over weekenden dukker et par af disse folk endda op langvejs fra for at hjælpe til et par timer.
Alt i alt er vi strandet i frankrig i en uge. Udskiftningen af motoren tager tre hele arbejdsdage. Drengene knokler dybt koncentrerede fra tidlig morgen og indtil det bliver for mørkt til at se. Entusiasmen fejler stadig ikke noget, men som dagene går, begynder de efterhånden at se mere og mere trætte og olieindsmurte ud. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men indimellem ser det hele temmelig absurd ud og jeg er bekymret for om vi når det, eller om vores baby ender med at blive fransk statsborger..
Det er vildt at skulle stole på at det virkelig kan lykkes et par glade amatører at samle og skifte motoren korrekt, noget helt andet er, at den nye motor helst også skal få os hele vejen hjem de sidste ca. 1300 km på sin jomfrutur. Og vi har jo kun sælgers ord på at den er ok og faktisk kan køre!
Om aftenen, den tredje dag, er det store øjeblik endelig kommet hvor den sidste slange er monteret, den sidste møtrik er strammet og der er fyldt kølervæske og olie på. Den nye ombyggede Golf motor er på plads i Myren, og det er blevet tid til at dreje nøglen, og se om den vil starte. Vi holder alle sammen vejret, spændingen er næsten uudholdelig og jeg tør dårligt nok tro på at det virkelig kan lykkes. Men motoren starter med en dyb brummen i første forsøg, og aldrig nogensinde har lyden af en tøffende dieselmotor lydt så sødt.
DET VIRKEDE!
I GJORDE DET!
VI KAN KOMME HJEM!
Godt nok oser og ryger det lidt, og det fosser desuden ud med kølervæske fra en utæt pakning. Den får vi hurtigt tætnet med en gummiring fra et patentglas og lidt silikone og vi er klar til den første test tur som heldigvis går fint.
Vi er endelig klar til at begive os ud på sidste etape!!
Bedriften bliver fejret med kage og champagne den efterfølgende dag og om aftenen tager vi afsked med Paul, Charlie, Sophie og Sophie uden hvis hjælp, mørke og dystre billeder tegner sig på nethinden (noget med en myre efterladt i Frankrig og andre grumme scenarier)
Vi bliver sendt af sted med mange formaninger om at køre max 90 kmt og desuden huske at checke olien og kølervæsken løbende.
Hjemturen går over al forventning.
Vi lytter hele tiden opmærksomt efter enhver lille mislyd med største koncentration. Konklusionen er klar: Motoren spinder som en glad 1,6 TD-mis. Faktisk har den aldrig lydt bedre og aldrig gået så langt på literen (og aldrig kørt så langt uden et krydse 100 kmt...) Alligevel ånder vi først helt lettet op da Myren endelig er sikkert parkeret i Griffenfeldts gade.
Det har været en fantastisk tur - ikke mindst afslutningen, takket være vores nye franske venner og T3 entusiaster i Danmark, Frankrig, holland og tyskland.
Vi føler os super heldige og meget berigede af denne oplevelse der i vores øjne er et pragteksempel på hvormeget vi kan hjælpe hinanden når hjertet sidder det rette sted. Og vores er helt sikkert krøbet længere ind under lakken på T3.
Et kæmpe TAK til Charlie og Poul for at redde os ud af en rigtig ærgelig lorte situation, for at give Jes T3-mekanik for dummies, som han aldrig vil glemme. For hjemmelavet øl, gæstfrihed så fuglene står i kø for at synge sig hæse, og for hele tiden at tro på at "det gør vi sgu da bare"
Til Sophie og Sophie for at være med og lave dejlig mad og hænge ud til seent om aftenen, og fra start til slut at acceptere at deres mænd lige fik den der hyle-tone for ørene der gør at man ikke rigtig kan høre hvad kvinderne siger..
Til Jo, som lige kom forbi, og var overdoktor på implatationen af det nye hjerte.
Her hjemme til jer alle på T3 som var super vakse på tasterne med råd, erfaringer, ideer, og i helt specielt grad til JensJakob, som var helt fremme på www og sms, og hive i tråde alle steder fra.
Alt i alt en fantastisk dejlig og toptrimmet nødhjælp at modtage, som gir den der følelse af at alt kan lade sig gøre.
Her er link til slideshow:
http://dl.dropbox.com/u/14423469/publish_to_web/index.htmlKærligst
Signe og Jes
Vores Søn Silas blev født 6 dage efter vi kom hjem.
..han elsker at være ude at køre.
..han skal hedde Vanagon til mellemnavn
--aj, ok..
