Altså Jønne se nu hvad du har rodet dig ud i :ohmy:
Du er nød til i lighed med os andre, at erkende, at der er et samspil imellem alder og hukommelse. Du ville aldrig have have været i denne situation, på stationen, hvis du havde haft din 17 mm nøgle med.
Den situation synes jeg, vi i fællesskab, du skal søge at undgå opstår i fremtiden.
Du skal derfor omgående efter at have læst dette, rejse dig fra spisebordet, og gå ind til Fru Ukendt, og sige:
"Min elskede Fru Ukendt, tror du at du har en lille ende rød uldtråd, til overs fra den vinter nathue du hæklede til mig sidste efterår ?
Du kan roligt regne med, at det svarer hun bekræftende til. Derefter siger du:
"Kan du så ikke binde en sløjfe af denne garn ende, på min tommelfinger, som en slags huskesløjfe? "
Det gør Fru Ukendt gerne, og hun spørger måske: " Hvad skal den farve så huske dig på ?"
Her er det meget vigtigt at du er præcis i dit svar, da du jo har så mange andre farver sløjfer på dine fingre,: "Den røde farve skal minde mig om, at når jeg skal ud at køre, skal jeg huske, at tage vores spisebord med"!
Her må du nok være forberedt på, at den ellers meget forstående Fru Ukendt, hæver øjenbrynene en anelse og siger: "Mener du vores 8 personers spisebord med hollandsk udtræk til 12 personer ? "
Her er det så, at du viser at du har fuld tjek på tingene og siger: " Nemli', for på bordpladen ligger min 17 mm nøgle som jeg skal bruge til knækkede dieselrør, sådan ! :woohoo:
Efter at have bundet sløjfen, hækler Fru Ukendt videre, og du glemmer ikke dit spisebord.
Med venlig hilsen
Bent
