Jeg har været i kontakt med et køler værksted, som laver et nyt varmeapparat (radiatordelen) til mig, til montering under bagerste sæderække.
Grunden er at jeg har oplevet at det originale gik læk. Det medførte at hele gulvet endte med at rådne op i Mary (træet).
Et nyt blev indkøbt og monteret. Det duede dog ikke da kvaliteten af plastikken hvor slangerne påmonteres var alt for dårlig.
Det blev byttet til endnu et nyt. Dette holdt ikke længere end til Sydspanien, hvor det pludselig eksploderede og vi havde alt kølervæsken inde i bilen i løbet af nulkommafem.
Derfor får jeg lavet et nyt i bedst mulige kvalitet i kobber og messing. Det skulle gerne være færdig i starten af næste uge.
Hvis der er nogen herinde, som er interesseret så smider jeg gerne et par billeder på og lidt anmeldelse af det.
Prisen for det er noget dyere end hvad der ellers kan købes. Men med mine tidligere dårlige erfaringer, er jeg villig til at betale ca. 1.000kr. for noget som gerne skulle kunne fungere.
Er der interesse for køb fra andre af T3nettets brugere, så sig til og vi finder ud af noget.