T3 som roadtrip bil?

[Hinze]

Nu er vel forhåbentlig en benzin golf motor der er lagt i, ik'  :whistle:

Så er der jo ingen problemer

[pep84df]

Kære Kristoffer, nu er der så mange der har givet respons på dit oplæg!
Nu er det på tide at du kommer på banen og giver svar og opklarende indspark til alle de velmenende udmeldinger der er indløbet!
Vi vil jo gerne følge med i det spændende projekt I har planer om at gennemføre!
på forhånd tak!

Mvh PETER

[jensjakob]

Åh ja.

Jeg kan nævne feriestart der er blevet udskudt pga:

* Dårlige bærekugler
* Knækket kødben
* Dårlige baghjulslejer og lejehuse

Det er ligesom IKKE populært fredag morgen at sige "Jeg tjekkede lige bærekuglerne en sidste gang inden afgang, og der er altså kommet slør, så jeg tager lige omkring værkstedet og skifter dem, det betyder nok at vi kører kl 14 istedetfor kl 10 - er det OK med dig?"

[Aakerman]

Skrækhistorier er der nok af

6000 km er jo ikke nogen herregård. De unge mennesker, skal ordne det der stort set er nævnt i denne streng, kaskoforsikre, så de har et SOS kort, og så bare komme afsted.
I 1978 dampede jeg afsted til Marokko, med min forlovede (herefter kone i 20 år) i en Land-Rover serie 2 A. Vi kørte der i lidt over 6 måneder, alt hvad jeg havde gjort var, at skifte gummidele, og olie, og fyldt fedt i styrekugler i stedet for olie.
Jo, hun fik på et tidspunkt et par æg i køleren fordi den blev utæt, jo jeg brugte et par strømpebukser som midlertidig ventilatorrem.
Men bortset fra det gik alting rigtigt godt.
Den bil lever faktisk stadigvæk på Bornholm. :cheer: selvom den blev født i 1968, som borebil og havde både været i Sydafrika og på Grønland, og rygtet ville vide, at den kunne køre uden olie i differentialerne..

  Kom så afsted
Bent

[Aran]

Olie i differentialerne ?  Hva' er nu det for noget pjat ?  Alle ved da at en LARO kører meget bedre på en banan eller to.  :side:  :woohoo:

[ottokrog]

Det fedeste med roadtrips er adrenalinsuset når bilen ikke opfører sig ordentlig. I Sunds Sverige 1000 km hjemmefra en tirsdag aften hvor jeg skulle tilbage til København fredag kl 1200, fordi eksen skulle overtage to piger på 10 og 12 år, blev adrenalinet lidt for meget.

Vandet gik, som man siger, wbx'ens pakning røg, så jeg skulle fylde fem liter vand på for hver 3'die km.

Det var sommeren 2010 og alle svenske mekanikere var på ferie, og ville ikke røre min gamle spand med en ildtang.

Jeg parkerede udenfor en mekanikers port om aftenen, og satte vækkeuret til 6:00 om morgenen.

Mekanikeren kom ikke, men det gjorde hans lærling, klokken 6:30, og han var lidt overrasket over at han ikke kunne komme ind på værkstedet.

Jeg fik flyttet bilen, og han forsikrede mig for at han overhovedet ikke havde tid til at se på min skrammelkasse, og at det stort set ikke kunne lade sig gøre at få den lavet, om så han havde en hel uge til det.

Jeg kom i snak med drengen, som viste sig at være overmåde kvik.

Jeg fik ham overtalt til at låne værktøj og plads på parkeringspladsen, og hans erfaringer, og så gik jeg igang.

Onsdag morgen sendte jeg pigerne i det lokale vandland, og hele dagen gik med at skille den rustne motor ad.

Lærlingen bestilte pakningerne, og de lå klar torsdag morgen, efter at jeg havde afleveret pigerne i vandlandet igen.

Hele torsdagen gik med at bore rustne bolte ud, og få sat hele svineriet sammen igen.

Kl 1800 kørte maskinen igen, og vi var alle lykkelige.

Da jeg skulle betale regningen, ville drengen kun have penge for materialerne.

Jeg protesterede vildt, for han havde været en uvurderlig hjælp.

Men han insisterede på at jeg ikke skulle betale mere.

Jeg insisterede så på at han da ihvertfald skulle have lidt svarta penge for indsatsen, og han indvilligede.

Så havde jeg selvfølgelig ingen kontanter på mig, og måtte en tur til byen og tilbage igen.

Nu var klokken blevet 1900 og lærlingen var blevet på pladsen få at få de små sorte.

Vi sagde pænt farvel til hinanden ude på parkeringspladsen, mens jeg sad i bilen og startede.

Da jeg trådte på speederen for at sætte skub i kareten sprang speedometerkablet.

Lærlingen blev grå i ansigtet, og så ud som om han skulle græde. Han havde selvfølgelig glædet sig til en velfortjent fyraften.

Han tilbød straks at hjælpe, men jeg vidste præcis hvad der var galt, så jeg sendte ham hjem.  Han så lykkelig ud nu, så det var nok det rigtige at gøre i den situation.

Efter en halv time havde jeg forkortet kablet, så motoren gik med 2000 omdrejninger i tomgang, jeg orkede ikke at skifte det reservekabel jeg havde med, da jeg bare skulle hjem. Ex'en ville myrde mig hvis ikke jeg overhodldt min aftale om klokken 1200 fredag frokost.

Man lærer hurtigt at køre uden tomgang. Sluk motoren inden du når frem til lysreguleringen, det sparer oven i købet benzin.

Jeg kørte hele natten, fik ovenikøbet et par timers søvn, da jeg kunne se at det hele kunne nås inden deadline.

Klokken tolv præcis ankom vi til ex'en.

Pigerne var ovenikøbet veludhvilede, for de kan selvfølgelig sove med sikkerhedssele på.

Hvad skulle man dog gøre uden en T3'er.

Livet er herligt.

[Jarl]

Mit umiddelbare bud er, at Kristoffer og drengene allerede er løbet skrigende bort ;-)

[jensjakob]

Bodensee i sommers.

Vi havde haft 2 gode rejsedage. Nu skulle vi over alperne.

Det hele var pakket, og jeg rullede bilen af campingramperne, og trak håndbremsen.

Sploing!!!!

Lyden af noget helt helt helt forkert.

Ud af bilen, bede om 10 minutter til diagnose, jeg vidste at jeg havde et ekstra håndbremsekabel i bagagen,

Ind under bilen, ups, det forreste kabel var sprunget.

Forklare situationen til familien, børnene sagde "Okaj da - nu igen", Ida sagde "Ok, sæt igang", og jeg gik igang med at lede efter et andet kabel. Og sendte et par SMS'er ud til gode folk, som satte eftersøgning igang.

Inden længe havde eftersøgning via SMS givet muligheden for et kabel samme eftermiddag, og en venlig mand på campingpladsen havde lånt mig en cykel, og cyklet med mig til nærmeste værksted (hvor  ejerens egen T3'er stod på liften med smadret 2E motor).

Mekanikeren ringede rundt, og igen og igen kom ordene "nicht mer lieferbar" ud af munden på ham,..

Til sidst fandt han en hugger 30 km, væk, der havde en camper stående, som nok havde kablet.

Tusind tak, give adressen på T3nettet.dk, min email og mit tlfnr og forsikre ham om at han til enhver tid ville få hjælp i DK og omegn.

Tilbage på pladsen, og nabo-campisterne tilbød at give et lift. Pakke en taske med værktøj og saksedonkraft, afsted i arbedstøjet, og bruge 2,5 timer og stegende hede med at kæmpe et håndbremsekabel fri (hint, det sidder fast inde over tanken, tanken skal delvist ned for at gå det af. Det er ret hårdt arbejde på en camper der ligger på maven uden hjul på og med kun 20 cm på hver side...... Samt vandtank der spærrer for at tanken kan komme ned).

Af kom kablet, tilbage på pladsen, få min egen tank langt nok ned (men ikke for langt ned - hint - det er godt at have 2 saksedonkrafte og et par træstykker med i bagagen), til at få kablet på, samle det hele igen. Blive klar til at køre videre næste dag.

Jo, det giver oplevelser at køre T3  - det er alt andet charterrejse - men rigtig fedt.

Jeg ville stadig gerne vide hvordan det gik ungersvendene, som for 2-3 år siden stod i nærheden af Prag med et ophæng til bagerste svingarm som var tæret igennem - er der nogen som ved det?

Med gode hilsner

Jens Jakob

[porteren]

Tjae,,nogen herinde vil måske nok betragte mig som lidt af en kætter, når jeg siger, at det er lige netop pga. den slags historier og den reelle risiko for, at opleve noget lignende, med en T3'er, der gør at jeg vil investere i en Sprinter til de lange ture.

Jeg elsker at køre rundt i Arnold, men jeg vil simpelthen ikke risikere at holde nede i Pyrenæerne, med et alvorligt problem med WBX maskinen.

Ingen spansk mekaniker kan forventes at have set sådan en, eller en T3 for den sags skyld, og hvis han har, vil det være meget svært at skaffe reservedele.

Ydermere står Arnold mig i et godt stykke over 200 kg, og det har været mig umuligt, at få forsikringsselskabet til at anerkende, at køretøjet ikke bare kan vurderes som et standardkøretøj, der er 25 år gammelt. Så jeg kunne risikere, at forsikringsselskabet ikke ville bekoste en hjemtransport.

Da jeg for 15 år siden kørte rundt i en 90 JX' er med 2WD, var jeg aldrig nervøs for at køre langt. Bilen var forholdsmæssig frisk og en 2WD 'er med en JX, er langt lettere at skrue på end en syncro med WBX. Det er pærelet at komme til de fleste ting på en 2 WD'er, og dengang kunne de fleste mekanikere også skrue på sådan en, samt få reservedele til den.

Sprinteren er kendt for driftsikkerhed og der kører tusindvis af dem rundt på alle de europæiske veje, så det jeg ikke selv kan lave, kan jeg betale mig fra, hvis der sker noget.
Ud over større tryghed, får jeg i tilgift mere plads, bedre brændstoføkonomi og en bil der kan følge med på motorvejene og som ikke taber fart op af bakkerne.

Okay..en Sprinter har ikke den samme karisma, som en syncro camper, men til de lange ture vil jeg prioritere trygheden, og hvis jeg kan få en Sprinter med allrad umbau (4x4) godkendt på danske plader, vil den også ende op med en vis blærerøvseffekt, som jeg jo nødig vil undvære.

Men, men, men..jeg beholder Arnold til skovarbejdet, snestormen og de kortere ferieture i Danmark og Sverige og til hyggelige søndagsture og T3 træf. For det er fedt at køre T3 syncro.

[ottokrog]

Tøsedreng.

[jensjakob]

Jeg forstår godt tankene.

Der har været et par tilfælde de sidste år, hvor forsikringen ikke har villet hente biler hjem, men bare tilbudt forsikringssummen

[Hinze]

kodeknækkeren hedder række4 benzin  :blink:

[Mary]

Jeg tror at vores tur jorden rundt i Mary slår det fleste historier i denne tråd :unsure:
Vi lægger snart en ny motor i Mary, efter at den sidste gik på sommerens ekspidition på Island. Forsikringen betalte for hjemtransporten.

Der er mange mekanikere rundt omkring i verden, som sagtens kan hjælpe, hvis uheldet er ude. Også i sydeuropa.

[ottokrog]

Da jeg strandede i Paris med en smadret vandpumpe, kunne forsikringen ikke garantere at de ville betale hjemtransporten. Derfor blev jeg dernede i den tro at det da kunne lade sig gøre at skaffe så simpel en ting i Frankrig. Efter tre dage gav jeg op, og fik bilen transporteret til Belgien, hvor http://www.busman.be/  skaffede delen hjem, og fik mig ud på vejene igen.

For ikke at jage Kristoffer og andre væk,  vil jeg lade være med at berette hvilke strabadser jeg gik igennem på de tre dage.

Forsikringen betalte dog et hotel og en lejebil, så mine medpassagerer kunne komme hjem på arbejde og i skole.

[porteren]

Ottokrog skrev:

Tøsedreng.

Det har du da helt ret i.

Derudover er jeg også kontrolfreak og tryghedsnarkoman, så du kan godt se, at det ville være hårde vilkår, at køre en T3 til syden på