Der skal ud over klokke også bruges motorophæng.
Er man for økonomisk bevidst til at lave det "originalt" med en vw klokke findes der fra bl.a. DS-tuning og sikkert også andre kreative virksomheder eller smede "adapterplader" der i den ene ende går på din eksisterende gearkasse og i den anden ende på 5 zyl boltmønsteret på blokken.
Hvis man vælger en benzingearkasse (og man er vel altid interesseret i højere gearing ved en dieselopgradering er man ikke) skifter man klokken til en fra en diesel og har så længdeforskellen på akslerne tilgængelig til en adapterplade.
Så.. styklisten kunne se sådan her ud?
1 stk Audi 100 diesel motor komplet med kabler og ophæng.
1 stk. AAP (højeste gearing) gearkasse fra en benziner
1 stk. Klokke fra en diesel eller klokke fra en Sydafrikansk Benziner.
Hvis man ikke har råd til SA-klokken så
1 stk. Adapterplade.
Dertil tilpasset svinghjul og forstærket kobling med trykfod.. Det kan man få med fra DS-tuning hvis man bestiller og sender sit eksisternede svinghjul med... (tungt.. meget fragt) ELLER drejer det af selv eller får det gjort på mål. (eller man laver hele pisset selv.. men.. så skal ungerne vist være flyttet hjemmefra, konen sendt til Sydamerika og maskinværkstedet med det flotte nymalede hvide gulv stå klar)
Desuden kan man med fordel som Hermann med sit gale custom 2,0 DI projekt (
http://vanagonsyncroproject-herman.blogspot.com/ ) skifte vacuumsystemet til T4 pumpe så man slipper for remmen bag på motoren så man ikke skal have den rem og det hjul af når man skal time pumpe og så har man mere af den hårdt tiltrængte plads. Det kræver opboring og modificering og er ikke perlegrus-stuff.
Motorbrønden i busser skal desuden modificeres i længderetningn så der bliver plads til brændstofpumpen.
Hurdlen med adapterpladen er IKKE tilskæring/boring men som Wilson skriver opmålingen!
Det kunne være fint med en lille brain storm hvad man skal bruge...
Audi blok.. motorstativ.. gearkassestativ der kan justeres trinløst i højden gearkasse m. dieselklokke og benziner gearaksel der "stikker ud"..
Hvordan gør man så? Laser? Karbonpapir?? :roll:
Hvor stor/lille må måleunøjagtigheden være for at man ikke slider sine lejer i gearkassen ovale?
Dertil kommer hjemmelavede/modficerede motorophæng. Hvordan fanden laver man sådan en præcis opmåling i 3 dimensioner??
Ak ja.. :?
Alle de ovenstående overvejelser er en af grundende til at jeg har valgt 4 zyl direkte indsprøjter som mit fremtidige konverteringsprojekt..
Om 3 år når Jarl har en topdollar NC i sin Carat og jeg en AFN kan vi stå med en pils i hånden og sparke motor.. jeg ser det for mig: Jan: "ævle ævle ævle 16 km/l ævle ævle" Jarl: "sludre sludre uovertruffen gangkultur sludre sludre"
:lol:
mvh
Jan