Det skal være rigtig slemt før den får rigtigt startbesvær.
Som sagt, så var det en god ide at få lavet en gollertest eller en rigtig kompressionstest - så ved man, hvcad man har med at gøre.
Andre fejlkilder, der også kan undersøges er:
Er der utætheder i vacuumsystemet? Er der det, så trækker vacuumpumpen store mængder luft ind i motoren, og det giver samme symptomer.
Er oiefælden i toppen af ventildækslet stoppet til af gammelt snask? Er den det, kan motoren ikke komme af med den underkompression, som alle motorer laver og derfor kommer symptomerne.
Erfaringsmæssigt er forløbet sådan med en slidt motor, at den vil finde alle mulige steder, hvor den kan komme af med underkompressionen.
I starten sker det kun, når den er presset - senere bliver det også ved daglig kørsel.
Det medfører, at mange folk i flere måneder i træk suser rundt og leder efter utætte paknionger og skifter alt, hvad der kan skiftes for at holde den tæt. Jeg har set biler, hvor røret til oliepinden var fyldt op med flydende pakning. Der er også mange mere eller mindre fantasifulde løsninger med strips og snørebånd til at holde oliepinden på plads.
Man kan også tage oliepindsrøret op, og save det af lige under det sted, hvor det går ned i motorblokken. Det løser problemet en tid, men motoren bliver jo desværre ikke renoveret af det.
Selvfølgelig håber vi, at din ikke er så slidt, som det kunne tyde på, men jeg tror, at du skal begynde at spare sammen til 4 nye stempler og en opboring.
Hvor langt har maskinen gået?