Forfatter Emne: Nogle der har den store køleskabseksamen?  (Læst 5427 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

tinamariette

  • Gæst
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Dato: 31. Maj 2013 kl: 23:09:22 »
Vi har køleskab i bussen og det virker fint på strøm, men vi vil også gerne bruge det på gas. Det har så vidt vi ved, ikke kørt på gas i flere år.

Køleskabet har ikke en knap man skal holde inde når man tænder det, - i stedet skal man dreje knappen man pumper og tænder med, helt til højre, - men ellers er det vist  et helt almindeligt bus-køleskab. Det hedder Dometic RM 182.

I følge beskrivelsen jeg har fundet skal man dreje knappen helt til højre og lukke gas ind i ca. 15 sekunder, - så pumper man 5 gange og så drejer man knappen helt til højre igen, og trykker den ind for at aktivere tændingen. Tænder køleskabet, skal knappen så stadig holdes til højre, indtil føleren til sikkerhedsventilen er varm, så skabet ikke går ud igen.

Så langt så godt, - men skabet tænder ikke. Ind imellem kommer der et puf og et glimt i det lille "vindue" bagerst til venstre ind i skabet, men det tænder ikke. Puf-ene er meget sjældne og når der er kommet et puf, - ofte i første forsøg, lykkedes det oftest ikke at få den til det igen.

Nogle der har erfaringer med at få sådan et køleskab til at køre? Skal jeg lukke mere gas ind? - pumpe noget mere?

Offline Aran

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.931
    • Vis profil
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #1 Dato: 01. Juni 2013 kl: 02:07:58 »
Mit råd vil være, at konsultere er camping center af de, der sælger gasdrevne køleskabe.
Når det ikke har kørt gas i årevis kan der opstå lækage, og dels er det sundhedsfarligt men så sandelig også brandfarligt, hvis der siver gas ud.
Så for alle eventualiteters skyld: Få det testet og undgå unødig risiko.

jordbær

  • Gæst
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #2 Dato: 01. Juni 2013 kl: 06:50:17 »
Jeg har lige været på 2 campingcentre med min camper. Grunden til at det blev 2 var at det første sted dødsdømte de mit køleskab. Han trykprøvede det hele ved 150 mbar og konstaterede et mindre fald. Den korte version er at jeg kørte derfra med et komfur som virkede -efter at han havde spændt en omløber. Så var det tæt.
I går kørte jeg så forbi et stort campingcenter og smuttede lige ind for at høre hva' de synes. Han testede mit system gratis (fordi han synes bilen og projektet så ud som om det trængte til en hånd, tænker jeg), men det gjorde han så ved 200 mbar. Han konstaterede os' en mindre utæthed, men sagde at det ville han selv godt turde bruge eftersom man i DK kun kører med 30 mbars tryk.

Jeg har købt mig en gasalarm.

Nu kommer vi så til den lille del jeg ved (nu, måske):
Det er at han sagde at jeg skulle ha' skiftet dyser i mit køleskab og i mine brændere i komfuret, da de var beregnet til tysk gas = 50 mbar. Dvs. at den brænder lidt urent. Min løsning er nu at køre til tyskland og købe en flaske gas på vej til Rusland. Men ku det tænkes at din ik' vil brænde for der er for lidt tryk på din gasregulator? Jeg ved ik' hvordan det virker i praksis, men hvis der kun er 30 mbars tryk i stedet for 50...

Vil gerne høre løsningen, da jeg sikkert os' får bøvl med mit på et tidspunkt...

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #3 Dato: 01. Juni 2013 kl: 21:24:55 »
Et gas/12V/220V køleskab er en storartet ting. Man skal bare huske på at det er en forbrugsting lige som så meget andet. Det lever så og så længe, og så skal det over "højre skulder".
Jeg ved det, fordi jeg har leveret isoleringen til dem i næsten 28 år. De er ikke bevaringsværdige, det er "en ting".
Gas er ikke en ting, det er et blandingsprodukt.
Når jeg skriver blandingsprodukt, henviser jeg til geografi. Flaskegas handler lidt om hvor du er temperaturmæssigt.
Jeg ville ikke omstille "mit system" til dansk flaskegas afprøvning. Det danske trykafprøvnings system er fra 1931, og det er måske godt eller dårligt.
En gas alarm, er en udmærket investerering, såfremt den dækker narkosegas, hvilket de fleste gør. Den reelle fare når man bevæger sig østpå, er netop narkosegas.
Jeg synes der melder sig et spørgsmål: Nu er der ikke mere gas på din flaske, du har hentet i tyskland, hvilken gastilslutning er den mest udbredte på den rute du vil følge ?
Du vidste ikke at det var et tysk gasanlæg der var i din bil, er der andet du ikke ved ?

Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

tinamariette

  • Gæst
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #4 Dato: 03. Juni 2013 kl: 10:42:24 »
Er der ikke nogle der har nogle erfaringer til at starte et gaskøleskab op efter det har stået stille?

Jeg har  læst mig til at  et gaskøleskab ikke sådan lige går i stykker, men kan være svært at få startet op efter stilstand, pga. snavs. Jeg har sat en støvsugerslange fast på "skorstenen" for at fjerne eventuelt gammelt spindelvæv osv., og jeg har set vejledninger på nettet til, hvordan man renser det. - Men så skal det tages ud. Så jeg vil gerne lige prøve om jeg ikke kan få gang i det, inden jeg forsøger det. Jeg tænker jo også at det når det godt vil give et puf engang imellem, er der vel lidt liv i det. :-)

Det er et meget godt bud at det kan skyldes at regulatoren er med forkert tryk. - Men jeg bruger en 50 mb regualtor, som det er beregnet til. Jeg bruger dansk gasflaske med en click-on kobling, hvor den tyske regulator kan skrues på. Den kan købes her:
http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/regulator-til-danske-1171p.html

Man man skifter til en dansk gasflaske, der ikke kan være i plastik-tanken, skal man lige være opmærksom på at der skal være udluftning i bunden af skabet. - Min. 50 kvcm mener jeg der skal være. Og gasflasken skal være forsvarligt spændt fast.

Indtil videre bruger vi kun komfuret, og der er det nemt at lukke på gasflasken efter brug, så risikoen er minimal. Men skal vi til at bruge gaskøleskab og have åbent for gassen i længere tid, skal det selvfølgelig trykprøves osv.

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #5 Dato: 04. Juni 2013 kl: 00:12:39 »
Hej Tinamaiette.
På min oldemors brevkniv, stod der indgraveret : Vær klog og snild, vogt lys og ild. Det kan man bruge til meget i sit liv.

Se du er så heldig, lige som jeg, for jeg har også et gaskøleskab. Du har allerede luret, at det her køleskab er kompresserløst og skal skabe sin kulde via varme. Gassen er fin på standplads, dvs man kan ikke køre med gassen tændt. Der sker det med gasbrænderen (gaspoker som det hedder i fagsproget) at der sker en slags askedannelse ved dysen (dyserne) alt efter model. Jeg er næsten 60 år gammel, og kan godt huske min moder, give den gamle Voss gasovn en over nakken, med en børste langs "pokeren", altså røret med de små huller.

Se det største marked i hele verden for den slags køleskabe var og er USA, og Dometic eller rettere Electrolux var igennem alverdens procedurer for at få deres skab godkendt der, og det gjorde dem til sidst, til dem der satte dagsordnen, så har du et velfungerende skab, er du "on the sunny side".

Et gaskøleskab skal vedligeholdes, på nøjagtigt samme vis, som vores forældre vedligeholde deres gasvandvarmer, dvs at "brænderen" skal holdes ren. Vores forældre henvendte sig til blikkenslageren og så kom han og udsyrede kedlen og rensede brænderen. Det er det håndelag, der ikke eksisterer mere i vort land, og så er det at mennesker sætter blæser bag køleskabet for at få varmen ud, når de er f.eks i Italien.

Virker din brænder som den skal, uden belægning, udenpå og i hullerne, brug evt en "Dremel" og børstetandstikkerne nede fra apoteket, så kan jeg simpelthen ikke se, at du ikke bare starter første gang :cheer:

Det er nemlig et godt skab.

mvh
Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

Offline ottokrog

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 838
    • Vis profil
  • By: Kbh Ø
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #6 Dato: 19. Juni 2013 kl: 11:37:10 »
Nu har endelig været igennem det årlige show med at starte mit køleskab. Det er altid lidt tricky første gang efter vinteren. Jeg har altid fået gang i den, men kunne ikke lige huske hvordan, da jeg læste denne tråd. Her er hvad jeg gør, om det virker på andre køleskabe er der ingen garanti for.

Max på regulatoren. Så holder jeg knappen inde og tæller til ti, så der er masser af gas i systemet. Så giver jeg den fem meget hurtige tryk på "gnistknappen" og tæller til ti en gang til inden jeg slipper regulatoren, og der er gang i den.

Det der IKKE virker på min er kun at trykke på gnistknappen en gang, så hører man puffet, men der kommer ikke gang i systemet.

Håber det hjælper dig eller en anden.
Mvh,
Otto Krog
http://www.rstvproduktion.dk
http://www.vw-shoppen.dk
ok@rstvproduktion.dk
MISS BLUE, T3 1983 BENZIN AUTOCAMPER
DG WBX BOXER MOTOR
23838188
May the T3 Force be with you.

Offline Gammelpot

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 226
    • Vis profil
  • By: 5270 Odense
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #7 Dato: 19. Juni 2013 kl: 12:24:40 »
Hej tinamariette.

Har ikke længere camper, men havde i en årrække en Westfalia fra 82, som var originalmonteret med et Electrolux køleskab, og gastank under bilen.
Hvert år når efter et halvt års opstaldning havde vi samme problem, som jeg løste ved at tage skabet ud og afrense dysen og justere / rense tændelektroden. Inden skabet blev monteret tilsluttede jeg til en alm gasflaske og kontrollerede at alt fungerede, da det er rimeligt besværligt at fjerne og genmontere.
Vi kontaktede engang Electrolux for at købe en ny dyse, men det fandtes ikke længere i programmet. Så rens dysen efter bedste evne og jeg tror du er kørende igen.
Ps. når du har skabet ude så monter en eller flere PC. ventilatorer til at skabe cirkulation på bagsiden af skabet, det har en glimrende effekt på en varm sommerdag.
Nu uden T3

tinamariette

  • Gæst
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #8 Dato: 20. Juni 2013 kl: 09:39:59 »
Tak for svar!

Det er siden lykkedes mig at starte køleskabet en enkelt gang, efter det havde kørt nogle timer på 220V. Jeg læste om det kunne være nemmere, fordi der så i forvejen er lidt flow i røret. Nu ved jeg da at det KAN køre.  :) Jeg lod det køre en halv dags tid på gas, i almindeligt sommervejr, og det køler umiddelbart fint.

Otttokrog, jeg gør stort set som dig (og pumper 5 gange med luftpumpen), og det var også på den måde jeg fik det tændt, den ene gang det lykkedes.

Gammelpot, jeg tror du har helt ret i at løsningen er tage køleskabet ud og rense det. Jeg har fundet vejledninger dertil på nettet. Der er i forvejen monteret en blæser der går igang hvis der bliver for varmt bag skabet og den har ikke kørt endnu, så jeg venter lige og ser om ikke det køler ok som det er. Sådan en blæser bruger jo også strøm og vi har ofte ikke adgang til "landstrøm". Det er derfor jeg gerne vil kunne bruge køleskabet på gas.

Offline Gammelpot

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 226
    • Vis profil
  • By: 5270 Odense
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #9 Dato: 20. Juni 2013 kl: 10:24:26 »
Hej igen.
I vores startede den originalmonterede blæser aldrig, termostaten, der er fast, står simpelthen for højt.
Vi monterede 2 pc-blæsere som sammenlagt bruger mindre strøm end den originalmonterede og så støjer de absolut ikke. Start og stop via kontakt monteret i fronten af køleskabet. Efter dette indgreb kunne skabet stadig køle anstændigt i 30 graders varme på en tur til Ungarn.

Bjarne
Nu uden T3

tinamariette

  • Gæst
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #10 Dato: 20. Juni 2013 kl: 17:28:50 »
Så må jeg hellere montere sådan et par stykker.  :)

Offline porteren

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.112
    • Vis profil
  • By: Jelling
Nogle der har den store køleskabseksamen?
« Svar #11 Dato: 20. Juni 2013 kl: 19:45:09 »
Når I nu snakker om rensning af gaskøleskabe, har jeg lige lyst til at indsætte en kopi af et indlæg, jeg lavede for halvanden år siden, hvor vi også diskuterede gaskøleskabe.
Der beskrev jeg en grim oplevelse jeg havde med et gaskøleskab, hvor jeg klart var meget tæt på at forlade denne inkarnation :) :

I 1985 var jeg og et par venner på tur i min første sejlbåd og overnattede på hjemvejen i havnen på Sejrø.
 Jeg sov i hundekøjen lige ved siden af nedgangslugen og det var også der hvor gaskøleskabet var placeret.

 Da jeg vågnede, var det med en gevaldig hovedpine, som ikke kun skyldes det kvantum øl, jeg havde drukket sammen med gutterne aftenen før. Der var også en sur stank af uforbrændt gas i hele båden, og jeg fik hurtigt banket vennerne op og ud i det fri. Alle var tunge i hovederne og havde hovedpine.
 Vores redning var at det var varmt og godt vejr og at vi derfor havde nedgangslugen åben, men kulilte er tungere end ilt, så på et tidspunkt kunne kulilten måske være kommet at stå højere end køjerne, der jo er placeret lavere end nedgangslugen.

 Køleskabet blev selvfølgelig omgående slukket, og det viste sig senere at den lille skorsten der skulle lede kulilten ud i det fri var sodet til.

 Jeg har senere købt både med gasanlæg i, men ikke med gaskøleskab og så har jeg monteret en gas og kulilte alarm.

 Jeg vil ikke have et egentligt gasanlæg i Arnold. Jeg har et transportabelt gasblus med brænderen direkte på en lille patron + en benzinbrænder og mit køleskab kører kun på 12v.







 


Mvh.
Mvh.
Kim W


Har haft: Arnold. T3 Syncro 2,1 MV. 1989, med 2 spær, decoupler, lange ben og halvhøjt tag

Har: Vanessa. T4 Syncro 2,5 TDI 102 hk. 2001. Lang snude m. AXL motor.
Tidligere polizei buss
 
En syncro med beboelsesfaciliteter er ikke en camper. ----  Det er en expeditionswagen