Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - gungho

Sider: [1] 2 3
1
Elektrisk / Bil starter ikke - startmotor/ledning
« Dato: 19. Juli 2017 kl: 17:51:39 »
Efter nogle måneders dril fra bussen side, hvor jeg oplevede, at den ikke ville starte når bussen var varm - så har bussen i dag eskaleret til mere end blot dril. Den vil ikke starte! Jeg kan høre, at relæ klikker der hvor sikringerne er, når jeg forsøger at starte.

Har troet det var kul, som var slidt, og fået input på dårlig stelforbindelse - men i dag tog jeg ledning af til startrelæ og gav den direkte 12V på startrelæ. Og startmotoren kørte rundt - lidt overraskende men absolut glædeligt. Med ledning til startmotor afmonteret målte jeg spænding på den, når jeg forstøgte at starte motoren, og der var ikke udslag. Så - mistanke om manglende forbindelse ned til startmotor ..... T3nettet nævner nogle steder bundstykke i tændingslåsen - det siger mig ikke noget, bortset fra at bundstykke er vital del i et våben ... men det er nok i en anden sammenhæng. Hvordan kommer jeg ind til det bundstykke? Og er det muligt ved instrumentbord eller sikringenhed at trække lus, så jeg dermed også kan teste gennemgang af ledning?
Sommerhilsner og tak på forhånd.

2
Elektrisk / Købes: Ur til Eberspacher motorvarmer
« Dato: 09. Januar 2017 kl: 18:44:41 »

Jeg søger et ur til min motorvarmer (Eberspacher) - nogen som har et på lager?

3
Diverse / Temperaturviser
« Dato: 08. Januar 2017 kl: 16:45:39 »

Jeg vil gerne have en temperaturviser i bussen (måling af temperatur af kølervæske) - som supplement til den analoge, som der er i instrumentbord. Hvor skal føleren placeres, og hvad bruger I som instrument? Jeg har en benziner med Golf 3 motor.

På billedet ses min termostat - tænker, at det måske er der, at føler skal placeres? Og - jeg kan se, at der er nogle ledninger som går ind der i forvejen?

[attachment id=1 msg=128396]

4
Hvilken retning bevæger kølevæsken sig i - jeg har en benziner med en golf (3?) motor i. Baggrunden for spørgsmålet er installation af bilvarmer, som skal kobles ind (bliver nok på de to lukkede udtage/propper, som kan ses på billed #2 ved store køleslange til køler og retur).

Jeg kan se, at når motoren er varm, så er der bevægelse i kølevæsken i ekspansionsbeholderen, men indtil motoren er varm, så kan jeg ikke se/forstå hvilken retning kølevæsken løber. Nogen som (let) kan forklare det ud fra nedenstående billeder?

På billedet "total-slange" billede kan jeg se, at der fra motoren til vandpumpen under generatoren går en slange ind. Der er to udgange; en som går op i ekspansionsbeholderen og som går tilbage til motoren via en noget større slange (fra køleren). Det andet udtag fra vandpumpen går direkte til køleren foran i bilen med et par små-udtag på vej inden. Når jeg skriver "går fra motoren til vandpumpen", så er det ikke udtryk for, at jeg siger, at det er den retning, at kølevæsken bevæger sig - reelt er det dette mit spørgsmål går på.

Og - der hvor slangerne "mødes" (venstre side af billedet, midt) - er der en termostat/ventil, og hvorledes virker den?

Og - på tværs af motoren går et kobberrør (kan ses som grønt), som også er koblet til motoren og ind på kølerslangen. Hvad er funktionen af dette?

PS på min laptop, så skal man skrolle billedet for få mulighed for at se det yderste th af billedet.

[attachment id=1 msg=128350]
[attachment id=2 msg=128350]

5
Diverse / Ekstra indvendig brændstoftank
« Dato: 22. December 2016 kl: 00:08:15 »

Jeg tænker på, at installere en indvendig mindre brændstoftank (10 liter eller 20 liter) under bagsædet. Nogen som har erfaring - her tænker jeg sikkerhed og jeg tænker lugtgener. Grundet sekundær batteri under sædet til kabinevarmeren, så er der også lidt småt med plads, som dog kan løses med lidt ny innovativ placering.

Baggrund er, at jeg i min benzin-bus tidligere har installeret en eberspacher kabinevarmer (D1L) - dvs. en dieselvarmer. Jeg har en mindre tank i motorrummet, og det er træls idet 1) Tanken er lille (dvs jeg skal tanke ofte eller er bange for at løbe tør for brændstof til varmeren), 2) Det er forholdsvis "træls" at komme til motorrummet for at fylde diesel på tanken, 3) Jeg har lidt brug for pladsen til et andet lille projekt. Derfor ønsker jeg at placere en intern tank til diesel - rent praktisk er det nemmere at tanke og den kan have mere brændstof end nu. Men men men - træerne vokser ikke ind i himlen og selvom diesel ikke er så letantændeligt som benzin, så tænker jeg dog over det med at have brændstoftank inde i bussen under sædet/der hvor man sover og så tænker jeg også på eventuelle dieseldufte i kabinen. Jeg tænker på en brændstoftank i plast som bruges til både (evt. en af metal). Hvad siger I - erfaringer på området?

På linket kan I se opstilling fra en T2'r (midt på siden) - det er lidt det, som jeg har i tankerne.

http://www.ssvc.org.uk/phpbb/viewtopic.php?t=62707

Jeg har lidt tænkt på, om man kan placere en tank under selve bussen et sted - eller måske foran ved køleren eller blot ... sige farvel til reservehjulet og trylle en tank ind der ... mange tanker ... Og - det er jo ikke noget, som skal koste for meget for i bund og grund, så kører kabinevarmeren faktisk ikke så tit, men den er rar at have.

Lad mig høre tanker ... lad mig høre erfaringer ... :) takker på forhånd.

6
Mekanisk / Reparation af T3 Kbh området (bagbremse)
« Dato: 01. August 2016 kl: 11:19:24 »

Min bus gik ikke gennem syn, og min normale mekaniker er gået på ferie - to ting som hver for sig kan håndteres. Men - ikke på samme tid .... så hvor er der i Kbh en mekaniker, som laver busser (jeg har været tre steder og de er enten på vej på ferie eller vil ikke rode med gamle køretøjer)? Det drejer sig om bussen bremser skævt på baghjul, speedo kabel virker ikke, kontakt til horn ustabil.

Hvis nogen i klubben selv skruer og vil lave det, så sig til - jeg betaler selvfølgelig for det.

7
Diverse / Dækmønster
« Dato: 27. Juni 2015 kl: 16:21:52 »
Hvor måles dækmønsteret - se vedhæftede af mit dæk.

I siderne (brede parallelle riller 1/4 inde fra hver side ) er der omkring 5 mm hvilket der også næsten er i de brede riller, som går 45 grader ind på dækket. Men der er i midten af dækket (miderste to parallelle riller i midten ca 4 cm fra hinanden) kun er ca. 2 mm.

Hvor måles - for i svenske og norskeland kræves der minimum 3 mm ....

Sommerhilsner herfra

8
Alt andet / Købes: Gearstang
« Dato: 18. Juni 2015 kl: 13:41:27 »
Min gearstand i kabinen (til T3'rn altså) er knækket - og skal skiftes. Jeg holder i 3. gear og kan ikke skifte gear - ikke så godt.

Nogen som har én liggende til salg - geografisk helst Kbh området? (og gerne med 5 trins indikering på).

Man kan jo undre sig over, at den knækker - jeg ved, at Fruen her i huset altid har brugt en del kræfter på at kæmpe med gearet, så jeg tænker, at lidt metaltræthed over tiden har haft indflydelse (og hun er også småstærk med temperament).

[attachment=19949]gearstang.jpg[/attachment]

9
Gode rejsesteder/Rejsetips / Kaliningrad (Koningsberg) - T3 landet
« Dato: 14. Juli 2014 kl: 23:36:12 »
Efter en motorcykeltur til Kaliningrad Oblast via Lithauen så kan jeg konstatere, at der kører rigtig mange T3'r rundt i Kaliningrad. Jeg så ingen synkro og ganske få doka/sika. Det var mest busser til persontransport. Umiddelbart så standen på deres T3'r god ud.

Kører man via Sverige og sejler fra Karlshamn til Kliepada og retur så er turen på på ca. 1200 km, det er især smukt ved tangen på vej mod syd fra Kleipda. En del tyske huse eksisterer stadig og vidner om en smuk arkitektur og der er masser af allé'r med træer (træerne kaldes Hitlers sidste soldater). Vi tog kysten mod syd gennem Svetlogorsk til Baltiysk og ind til Kaliningrad by og retur gennem Chernyakhovsk og Sovetsk.

Det interessante var også at høre, hvordan indbyggerne ser sig selv som native/indfødte, uagtet det først blev russisk områder omkring 1945. Vi boede privat nogle dage hos Ekatarina i Kaliningrad by i et gammelt tysk hus. Hendes bedstefar var skoleleder i en lille by 200 km syd for Moskva, og dagen hvor skolen startede sommerferie juni i 1941 var den dag, hvor tyskerne erklærede Rusland krig, således han gik direkte fra skolegerningen og ind i den røde hær - han endte som de styrker som "befriede" Kaliningrad, hvor han blev tilbudt at blive. Herefter kom hans kone dertil - Ekatarina er 30 år og ser sig selv som russer i et russisk land.

Hvis man tager turen dertil er domkirken i Kaliningrad by værd at se - især det store orgel. Putin skulle efter sigende have doneret 6 mio dkk til at bygge det. Vejene - der er fine veje, når man holder sig til de store veje. Vi kørte på mindre veje, hvor en del var af brosten men i fin stand. Landet bærer præg af mange huse og mindre "borge" som er i forfald. Vi oplevede en venligindstilling og åbenhed. Strandene ved Svetlogorsk var helt fantastisk. Brændstof - benzin koster lige under det halve af det, som der betales i Danmark. Hotel koster ca. 300-400 kr. pr nat - fin standard. Hvis man bor privat via airbnd så kan man få anderledes oplevelser til under 100 kr pr. nat.

10
Generelt / Profil eksisterer ikke mere T3søren?
« Dato: 20. December 2013 kl: 11:03:02 »
Jeg kan ikke finde T3søren's profil herinde mere - og skal have kontaktet ham. Nogen som kan hjælpe?

På forhånd tak.

11
Diverse / Motorvarmer - alternativ tilkobling.
« Dato: 22. November 2013 kl: 22:07:51 »
Min Eberspacher motorvarmer skal indbygges - min bus er benziner, så der er plads i mortorrummet. Bussen har haft varmeapparat under bagsædet, men da jeg overtog bussen var det afmonteret, og køleslangerne i motorrummet eksisterer stadig og afsluttet med prop.

Min overvejelser går på, hvorvidt motorvarmeren kan kobles ind i de afsluttede kølerslanger, selvom  motorvarmeren normalt er placeret tæt på køleren.

Nogen som har erfaring med dette?

12
Interiør / Købes: dobbeltsæde
« Dato: 29. Oktober 2013 kl: 00:03:36 »
Efter 5 måneder  med to solosæder foran i bussen må jeg give mig - jeg savner (efter stærkt pres fra familien) et dobbeltsæde foran i bussen - hvem har sådanne et til salg? Mit nuværende er sådan en traditionel grå sag, og det skal det nye dobbeltsæde passe til - incl nakkestøtte.

Min gamle bus - der var der lavet en maskemekanisk statisk anordning fra køkkenbordet og bag dobbeltsædet til dørstolben - nærmere betegnet et firkantprofil svejset fast samt på sæde. Det virkede - men er der andre måder at stabilisere ryggen af sædet?

13
Mekanisk / Gasdæmper til bagklap. Type og erfaringer søges.
« Dato: 09. Juli 2013 kl: 23:09:33 »
Hvilken type gasdæmper til bagklap skal jeg vælge?

Bagklappen kan godt holdes oppe pt., men den er lidt "slatten" og i blæsevejr frygter jeg lidt, at den klapper ned med fare for skader på personer eller udstyr. Kravet er, at dæmperen kan holde cykelholder (en aluting som kan holde to cykler).

VW-shoppen har en "standard" gasdæmper til 60 kg - men er det "nok"?

Om et par uger går turen til vestkysten, hvor der nok er lidt vind - så erfaringer modtages gerne hurtigst muligt.

14
Interiør / Absorptionskøleskab - måske noget for dig?
« Dato: 29. Juni 2013 kl: 15:41:35 »
Jeg har lige købt et lille absorptionskøleskab - ca ydre mål 40*50*53. Det er "minibar", så der er ikke frys og kører på 220VAC. Siges at være nyt og kasseret pga mindre fejl.

Sælger (Jesper tlf 6070 9725) har et mere til at stå, som han måske vil af med - lige under en plovmand, men er til at snakke med.

Måske interessant for andre T3'r?

(bemærk energiforbrug 65W samt nødvendigt med 12/220 converter)

15
Skrotten.. / Den grønne med kasket hos autoophugger
« Dato: 20. Juni 2013 kl: 17:58:25 »
Min gamle bus er hos autoophugger nu - har talt med Ali (autoophuggeren), og har har en ide om 6-7000 kroner for den.

Han er selv på jagt efter en 1.6 motor til sin beach buggy

Hvis det har interesse, så er hermed kontaktinfo - happy hunting:

SKROTSMEDENAPS:
Rep.nr.  :       35440
Firmanavn:       SKROTSMEDEN APS
Adresse1:        AGENA VEJ 14
Adresse2:        
Postnr:          2670
By:              GREVE
Telefon:         36774706 / 23666600
Fax:             36774705
Email-adresse:   DAD83@MAIL.DK
Fornavn:         ALI
Efternavn:       EL-KHATIB

Sider: [1] 2 3