Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - gungho

Sider: 1 2 [3]
31
T3'ens ABC. / Blæser virker ikke
« Dato: 21. Oktober 2012 kl: 20:00:14 »
Min blæser har aldrig virket siden bussen skiftede ejermand - og nu skal det være slut ... det kommer godt nok varm luft op på forruden, men blæseren er tavs ...

Sikringen er ok, men når jeg aktiverer kontakten uanset niveau sker der ikke noget.  Fra kontakten går en sort/rød ledning bag om instrumentbordet ned mod sikringerne - øvrige gule ledninger fra kontakten forsvinder på mystisk vis ind bag op mod forruden, hvor blæseren vel er.

Erfaring med fejlsøgning mht. blæser?
Hvordan kommer jeg ind til blæseren?

Bussen er en diesel camper med ekstra batteri - men jeg ved ikke, om bussen er født original som en camper og der har været ytret mistanke om, at det er en ombygget benziner.

Min manual (for diesel)viser skematisk et relæ (defog cut out relay eller load red relay) som sidder foran sikringen, men da jeg ikke kender bussen nøjagtige model/år, så er jeg i tvivl.

32
Diverse / Montering af dieselfyr
« Dato: 20. Oktober 2012 kl: 13:37:34 »
Hvor monteres nemmest et eberspacher dieselfyr? Billeder modtages gerne. Især fastgørelse af monteringsbeslag samt "indgreb" i eksisterende køleslanger er interessant.

33
Alt andet / Købes: Bagrude med varmetråde
« Dato: 12. Oktober 2012 kl: 22:22:41 »
Jeg søger bagrude med varmetråde - alternativt, ideer til hvordan varmetråde monteres (hvis det kan).

34
Mekanisk / Generator fejl - lader ikke
« Dato: 18. Juli 2012 kl: 20:26:47 »
Mit batteri løber tomt for strøm - og jeg måler ikke positiv spændingsændring over batteri eller generator når omdrejninger øges.

Og - jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad der er galt - og det er sgu lidt speget i mine øjne.

Nu kommer mysteriet - der kan være ting i mysteriet, som er uafhængig af problemet, og som måske kan virke forstyrrende - måske er det ganske enkelt en utilstrækkelig stelforbindelse ... måske noget andet.

Forhistorien - som jeg tror er vigtig - er som følger:

1) Min ladelampe i instrumentbrættet har altid lyst rødt - og gør det stadig.

2) Min gamle disel 1.6 med generator virkede, motoren kunne ikke yde det, som vores behov var, hvorfor tanken om opgradering blev født. Den gamle motor havde foruden stel fra batteri til motor, også en ekstra stelforbindelse - denne forbindelse mindede om en lang orm, som gik fra fastspænding af generator, til motor og slutteligt til batteri hen over batterikassen. Ingen tvivl om, at stelforbindelse må have været vigtig for den tidligere ejer med hele 4 punkter, som den var sat fast til. Min omdrejningstæller virkede.

3) Jeg fik byttet motor til en 1.6 turbidisel - turen gik fint fra Jylland hjem til Sjælland i juni, selvom omdrejningstælleren nu ikke mere virkede. Ifb jeg hentede bussen var der "ryddet" op i motorrummet - den gamle stelforbindelse på tværs af motor var fjernet, og som jeg husker det, var der også fjernet et par ledninger, som strittede ud i motorrummet. Men efter et par dage kunne jeg ikke starte, og efter måling og kontrolmåling viste det sig, at der ikke blev ladet på batteri. Min antagelse dengang var, at generatoren ikke virkede - også fordi omdrejningstælleren heller ikke virkede mere.

4) Jeg fik min gamle generator tilbage - den satte jeg på, og så kunne jeg konstatere, at der var ladespænding ved højere omdrejninger, men omdrejningstælleren virkede stadig ikke. Pyt tænkte jeg, den lader og vi kører så må omdrejningstælleren få liv tilbage ved lejlighed. Skal nævne, at ladelampen stadig lyste.

5) Efter et par uger uden kørsel med bussen - der kom lige en lidt for tidlig fødsel ind i programmet - så kørte jeg start denne uge i bussen igen. Efter et par parkeringer hen over to dage - så kunne jeg pludselig ikke starte. "Vær beredt" - så i bussen var både forlængerledning og lader, og jeg holdt ved en cafe, så bussen og jeg blev underholdning for cafegæsterne en lille times tid. Vel hjemme kunne jeg konstatere, at det ikke var batteri som var faldet sammen, som jeg først antog - men at generator ikke afgav spænding ved højere omdrejninger. Jeg skiftede laderelæ (kullene var noget  slidte/korte), men intet har det hjulpet. Generator er ..... ikke virkende.

Man kan med rette sige, at jeg er en smule træt af, der ikke lades - men værst er nok, at jeg om et par dage skal have den lille med hjem fra sygehus, og nu er bussen i mine øjne ikke stabil mere.

Årsag og sympton - jeg ved ikke, hvad der er galt.

Jeg kan læse på andre indlæg, at stelforbindelsen er vigtigt - som der vist står i en anden tråd "den skal være dobbelt så god, som du tror".

Kan en "måske utilstrækkelig" stelforbindelse sende to generatorer i døden (jeg kan antage, at den første generator med turbodiselmoteren faktisk virkede en periode - men ved det ikke).

En ny generator (som den der sidder i nu) BOSCH - Ref.: 0 986 034 560 koster omkr 1500 kroner, en hugger noget billigere - men hvis årsagen ikke findes, så vil symptombehandling blot være endnu en udskiftning af generator.

Input modtages.

35
Din bil... / Bussens første tur til Sverige
« Dato: 06. Juni 2012 kl: 10:44:40 »
Så har bussen været på sin første tur med os (2v og 2b) til Sverige, Jönköping. En tur på ca. 800 km. tur retur.

Sammendrag (overordnet konklusion) : Det gik godt og tilfredsstillende, men der er plads til en del forbedringer til næste tur (Norge) - og  det er endda nødvendigt med nogle af disse forbedringer snarest :). Jeg er stadig flyvende mentalt med VW bussen - om end lidt mere realistisk nu.

Det må jeg blot dele med den, som nu finder denne tråd læseværdig.

- Hvor er der en T3 ophugger på Sjælland (altså – jeg søger reservedele)

- Diode bag temperaturviser blinkede. Efter SMS til T3 mand (Bo) blev det løst. dog har jeg lagt mærke til, at sætter jeg det lange lys på, så blinker dioden ikke mere .... det skal jeg nok ikke tænke så meget over med det lange lys indflydelse ... men blot smile lidt af.

- Der motor og kabinestøj - ja faktisk kan jeg næsten ikke høre mine terrorister på bagsædet. Dette er vel en positiv ting :). Jagten på noget lyddæmpende er gået ind ... jeg kan knapt nok høre vognkommandøren i sædet til højre, og  .... af hensyn til familien som helhed såvel som enkeltpersoner, så er det bedst .. at jeg kan høre hende ...

- I side- og modvind kan det være vanskeligt at holde 80 km/t. Nok er det ikke Il Tempo Gigante, men der er vist behov for lidt mere overskud motormæssigt.

- Varmeapparat virker, det er blot ikke muligt at slå det fra, så der var ... ret varmt i bussen til tider. Skydevindue til siden og trekantsvinduer dialogen skal prioriteres op - foruden løsningen på det primære problem.

- Ckoker, ja der er et kabel, og jeg fandt der, hvor kabelenden skal sidde i motoren. Ok - jeg er vant til benzin motor m karburator og kan se, at en dieselhakker har noget med tændingstidspunkt ved denne funktion.

- Der var en spændende nedkørsel (og stigning på vej hjem) på 6 % - den blev faktisk taget i tredie gear op på vej hjem - helt overraskende for mig, at vi ikke kom under 55 km/t. Motoren sveder væsentligt og mistanke om gået toppakning kombineret med gammel luftfilter - det der med turbo lyder interessant .....

- Nakkestøtte og trepunktssele frem for hoftesele på bagsædet. Sidder de to terrorister for tæt, så er der optræk til klodernes kamp i bussen efter et par timers kørsel.

- Ekstrasæde (back to back) skal installeres, især når mindste-terroristen skal fixeres på et sæde for sig selv i "nåafstand" fra forsædet.

- Ekstra siddeplads foran, dette er et must ..... dialog om dette skal opprioriteres

- På vej hjem blev det til hele 3 overhalninger (jeg kneb næsten en tåre, og der blev lavet bølge på bagsædet af begejstring) - max hastighed var 95 km/t for at imødekomme motorens oliedryp, som allerede var en smule udtalt inden køreturen.

Vi ses derude - motor efterlyses til en billig penge 

36
Interiør / Købes: Back to Back sæde
« Dato: 01. Juni 2012 kl: 14:10:22 »
Jeg søger et Back to Back sæde - inklusiv skinne til fastmontering på sædekasse foran. Sædet skal kunne monteres i de to "bøsninger" i gulvet, og dermed være til at sætte og på efter behov.

37
Diverse / Hurra - og lidt hjælp (Haynes manual)
« Dato: 29. Maj 2012 kl: 16:50:10 »
Jeg er blevet den glade ejer af en T3'r - Hurra hurra hurra - registreret som beboelse (helt fantastisk beskrivelse).
Papirerne siger TD 51kw Camper, og så er der en lille krølle som nævner Kubelwagen (hvilket jeg nu ikke helt forstår, da jeg så tænker på køretøj fra wwll).

Mit køretøj er fra 1987, diesel, Westfalia adopteret.

Jeg søger:
a) Hvad er det for en Haynes bog, som passer til "den grønne"? Det er som om Køsters boghandel skelner mellem benzin og diesel i deres bøger, og jeg skal også have en bog som omhandler "resten" af køretøjet.
b) I Kbh området (eller sjælland) - findes der en klub, hvor man kan skrue/svejse fremfor på et GDS værksted?
c) Findes der i Kbh området en person, som med realistiske samt normal kritiske øjne kan udpege de områder på "den grønne", som der skal fokus på?

Turen går til Norge til sommer - jeg er fuldstændig ramt af en VW feber lige nu ... måske går det over ... måske ikke

Hilsen Marcus

Sider: 1 2 [3]