Enig med Rasmus. Der er nok en AAZ, dvs en 1,9 TD motor. Udfordringen med motor-ombygninger er, at de kan laves på mange måder, med udgangspunkt i, hvad man har til rådighed. De fleste laver ombygningen med den gamle 1,6 som donor, dvs. bruger ind- og udstødningsmanifold og turbo, samt motorophæng. Det kræver ikke det store at tilpasse. Eneste forskel på de to blokke er højden, hvor 1,9 er ca. 20 mm højere. Det betyder, at bl,a. olietryksrøret til turboen, og returrøret fra turbo til manifold skal have lidt opmærksomhed. Fordelen er, at turbo og udstødning passer sammen med motorophæng, så der ikke skal opfindes noget der.. I dit tilfælde, har man i hvert fald valgt, at bruge det originale indsugningsmanifold, og dermed formentlig også den originale slange, under forudsætning, at man også har brugt AAZ motorens udstødningsmanifold og turbo. Har man det, løber man ind i udfordringer med at tilpasse motorophæng og udstødning. Inden du investerer for meget, så ku det være fint med et par billeder "nedefra", hvor man kan se turbo og motorophæng. Så bliver det mindre gætværk.. vh Erik