Forfatter Emne: 1,6 TD - Sort røg!  (Læst 2187 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
1,6 TD - Sort røg!
« Dato: 28. August 2008 kl: 22:15:32 »
Jeg ville personligt starte med følgende når en ny bus er indkøbt med usikkerhed om fortiden:

(ikke nødvendigvis i denne rækkefølge)
- Skifte olie + filter, evt køre rensemiddel igennem inden
- Skifte luftfilter og brændstoffilter
- Skifte tandrem og strammerulle (kontrollere krumtap bolt)
- Kontrollere dyser - åbningstryk / forstøvningsmønster
- Justere pumpe - insprøjtningspunkt / mængde / tomgang / (lda-dåse)
- Skifte stofarmeret slange mellem dyser og vacuum / tryk slanger
- Kontrollere batteri (vinteren nærmer sig)
- Kontrollere laderelæ - længden på "børsterne"
- Kontrollere køler væske / skifte (bør max være 2-4 år pga korrisionrisiko)
- Skifte bremsevæske + kontrollere bremser.

Og sikkert også flere ting - Det er ikke alt du behøver at gøre den første uge. Tag tingene som de kommer og som der er overskud til. Umiddelbart er de øverste vigtist - en sprungen tandrem eller forkert justeret pumpe / dyse kan hurtigt føre til motorhaveri så det er pinedød vigtigst.

At motoren ryger sort skyldes for meget brændstof / for sent ift mængden af luft.
Ved ikke om det kan tyde på def turbo???
Men oftest er det stoppet luftfilter eller for meget justering på mængde skruen...

Motorolie laver blå røg der lugter meget ubehageligt.

Held og lykke med handlen.
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #1 Dato: 28. August 2008 kl: 22:20:28 »
Hej og velkommen til vores lille men hyggelige forum for T3-tosser.

Du kan med stor fordel benytte vores søgefunktion og bruge fantasien lidt, når du gætter på gode søge ord. Jeg har selv - sagde hunden - begået en del indlæg, der belyser din problemstilling. Et af de nyeste er her:

http://www.t3nettet.dk/viewtopic.php?t=5503&start=0&postdays=0&postorder=asc&highlight=r%F8ggr%E6nsen

Og så et par generelle kommentarer:

1) Hvordan ved sælger, at bilen kun bruger 2 l olie på 20 tkm? Forhåbentlig ikke, fordi har har skifteintervaller på 20 tkm, for så er det snart goodbye engine.

2) 200.000 - 300.000 km ligger ud over, hvad man kan forvente af en 1,6 TD i en T3 - forudsat den har været udsat for den gængse (og mangelfulde) vedligeholdelse. Hvis det tal er sandt, så regn motorens værdi til et rundt 0 og indregn udgift til et motorskifte i dine overvejelser.

3) Ja, motoren er fra sidst i 80'erne. Det er stort set alle 1,6 TD'ere (motorkode JX) til T3'ere.

Andre gode tråde at læse er her:

http://www.t3nettet.dk/viewtopic.php?t=1911
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Eva

  • Gæst
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #2 Dato: 28. August 2008 kl: 23:09:59 »
**Under turen bemærkede jeg:
1. Meget helt sort røg ved bundgas.
2. Motoren trak ikke imponerende godt **


Det lyder til, at du har fået gode kompetente råd af specialisterne, så jeg smider bare et par kommentarer ud fra egne erfaringer efter  ca ½ mill.  kilometer  med forskellige T3er  ;-)

Sort røg er  dieselrøg.

Har ikke noget med slitage at gøre.

"Motoren trak ikke imponerende godt"......sammenlignet med hvad?

Nu er en 1,6 TD jo ikke en raket sammenlignet med så mange andre biler, men den skulle gerne kunne accellere rimeligt, og ligeledes holde farten rimeligt op ad bakke og uden der skal geares ned....og så mangler vi lige at vide, om det er en 4- eller 5-trinsgearkasse i den ?........en 1,6 TD T3 med 4 trins gearkasse er , groft sagt røven af 4. division....når der tales accelleration og trækkraft/hastighed  (og brændstofforbrug).


Og så næste punkt......virkede turboen....det vil sige, kunne du tydeligt mærke turboen begynde at arbejde og den effekt det har på accellerationen når motoromdrejningerne kommer over et par tusinde omdrejninger...og kunne du høre turboen.....hvis ikke du kan svare ja til de to ting, så dur turboen ikke.......og en defekt turbo den kan være skyld i sort røg......meget sort røg og selvfølgelig meget ringe trækkraft.


Om der er flere kilometer i en motor der har kørt 2-300000......alt er jo relativt, det kommer så sandelig an på hvor meget der er pillet af ukyndige hænder og om den er vedligeholdt med olie- og filterskift, tandrem og alle de andre ting der nævnes.

Men min erfaring er, at en TDmotor sammen  med 5 trins gearkasse holder ca til dobbelt så mange kilometer end  en uden turbo eller  en TDer med 4 trins gearkasse.

Min første TDmotor kørte 325000, så røg toppakningen fordi der var blevet skiftet køler og ikke luftet ud så den manglede vand, altså ikke grundet slitage, men en mekanikerfejl.

Jeg har kørt i en der havde gået 475000 kilometer uden der nogensinde var lavet noget ved den.

Men om den du har kig på, så er en af dem der kører så langt, det kan man jo aldrig vide på forhånd.....

Offline jankjerbye

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.356
    • Vis profil
  • T3 model: Caravelle CL R4i 1986
  • By: 8990
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #3 Dato: 29. August 2008 kl: 09:06:14 »
Med mine erfaringer både 1. hånds og 2. hånds må jeg tilslutte mig Jarl.

Med mindre en JX har været kørt med ekstern oliekøler fra dag 1 og er blevet vedligeholdt med hensyntagen til de specielle udfodringer en så lille motor er stillet over for i røven af en bil med CW som en skibscontainer, SÅ har jeg ikke set en JX (1. eller 2. hånds) der har kørt over 250.000 uden at begynde at halte det ene eller andet sted. Som oftest vedr. turboen hvis den ikke har fået andet end tynd skoldhed olie at arbejde med.

Grundig vedligeholdelse indeholder udover hyppige olieskift, udskiftning af kølevæske og gennemspuling/rensning af køler, stillen af ventiler, tjek af dyser og pumpe, skift af remme, vandpumpe og andre sliddele også at man en gang imellem gør sig selv den tjeneste at gi motoren en motorvask og tager en kigger og en lytter, så man har muligheden for at opdage om der er noget på vej der lige skal tages højde for.

Desuden skal man huske grundreglen om at lade motoren blive ordentlig varm før man belaster den, og har man ikke tid eller tålmodighed til det bør man investere i et kraftigt dieselfyr, det har også andre fordele når temperaturen falder udenfor.

Gider man "arbejde" med sin motor er jeg overbevist om at man kan nå de 450-500.000 km og går man yderligere og begynder at optimere motoren og er heldig eller dygtig nok (sagde hunden) at ramme noget der dur.. så bør Mercedes driftskm være inden for rækkevidde. Det er min plan.. jeg skal nok gi pølser og pils når jeg passerer 750.000 i min sauger :D

Jazzbus: Er det en original JX eller en Golfmotor med turbo eftermonteret der sidder i? Er du 100% sikker på at blokken har oliesprøjt under stemplerne? Måske kan du få lidt mere at vide af ham der har "renoveret" den?

Jesperdeplace: Udfyld lige din profil så man kan se hvor du kommer fra i landet o.s.v. Hvis du skulle bestemme dig or Mortens fine jazzbuss OG det skulle vise sig at motoren står af på et tidspunkt kan det til ret små penge (ca. 15.000) lade sig gøre at få en helt nyrenoveret motor herinde på forum. Men du får nok ikke lov at sætte en sådan i din T3 uden at montere oliekøler hvis vi skal bestemme.  :D  Velkommen til T3 nettet og til din nye tidskrævende hobby:  Opmærksomhedskrævende biler fra 80erne med charme.  (Det er ikke uden grund flere koner herinde kalder den for "elskeren på gaden")

mvh

Jan
VW Caravelle CL ex-mili 1,8 R4i PF 1986
Saab 95 1,7 V4 1967
LR Series Hybrid 2,5D 1974
36V 250W Ladcykel 2012

Offline KHSalvesen

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.105
    • Vis profil
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #4 Dato: 29. August 2008 kl: 21:54:57 »
En T3 er en gammel bil, den har sjæl. Det er stort set ikke muligt at benytte almindelige værksteder, da de ikke fatter en paphat af mekanik men kun vil skifte til nye dele. Hvis du derimod syntes det er ok at rode lidt med den i tide, engang imellem også i utide så kommer der helt automatisk en vis samhørighed med bilen og du nyder hvergang der passerer en kønsløs og identitetsløs plasticbil velvidende du har sjælen med. Kørsel i T3 udløser god karma.

Hvad FØLTE du da du prøvede den, blinkede den til dig, bankede dit hjerte ekstra da den startede. Så køb.

Hvis bilen er ligeså flot i karossen, som på billede. Så køb.

Hvis du har mulighed for at bruge 10-15.000 til en ny motor. Så køb.

Sidder du stadig og ovejer det. Så glem den.

Kurt
Kurt - 25115788

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #5 Dato: 29. August 2008 kl: 22:04:20 »
Citat fra: "Jesperdeplace"

Kom i tanke om at jeg bemærkede noget andet da jeg skulle prøvekøre blien. Da jeg trykkede lidt på speederen og holdte den i den samme position, i frigear, gik den utroligt ujævn, den gassede op og ned. Ligeledes da jeg kørte kunne jeg mærke at motoren engang imellem (især ved acceleration i lave gear) gav nogle små pludselige accelerationer. Jeg ved ikke om denne information kan bruges til noget, og måske siger lidt om hvad motoren kan fejle.

Dårlige dyser/dårlig kompression/utæt brændstofsystem/løstsiddende dieselpumpe/løst takthjul på krumtappen

Vil det være korrekt at konkludere således:
Motoren synger sandsynligvis på sidste vers, men der muligvis kan hives nogle flere km. i ud af den, hvis der foretages justeringer (luftfilter, mængdeskrue evt. tjek af turbo) således der ikke dannes så meget dieselrøg.

Det er helt umuligt at byde på, uden at se motoren

Hvis man blev nød til at skifte motoren i en T3, ville det så være en idé, at købe en T3'er med samme motor billigt i tyskland, som kunne fungere som donorbil? Herved vil man have en motor at sætte i plus en masse andre stumper (Dem for man vel nok brug for på et tidspunkt)

Jeg ville ikke købe en donorbil i Tyskland for at få en motor. Brugte T3 1,6 TD-motorer vil jeg ikke give mange håndører for med mindre jeg har førstehåndskendskab til motorens tilstand og vedligeholdelse.
En 1,6 TD er en meget lille, hårdt tunet og dermed meget belastet motor til bilen. Det kræver omsorg og kærlig pleje at få den til at holde. Nogle entusiaster leverer denne pleje, men flere gør ikke, og derfor er en brugt motor et chancespil. Dertil kommer, at komponenter som f.eks. topstykket må anses for en sliddel, der skal skiftes - ofte allerede efter 100-150 tkm. Det er hverken dyrt eller svært, men man skal lige være forberedt på det.

Til gengæld byder det tyske marked på meget rustfrie og flotte T3'ere. De små billeder, jeg har set af Jazzbus' kunne også godt gemme på en flot bil. Og dermed har jeg indikeret, det fokus, jeg ville anlægge i din situation: Find frem for alt et karrosseri i topstand. Find også den indretning og udstyrsniveau, du ønsker. Vær græsk-katolsk ligeglad med motoren og gearkassen - og luk ørene, når sælger (og her sigter jeg ikke til dig, Jazzbus, men taler generelt) fortæller eventyr fra de varme lande om motorens fortræffeligheder. Kalkuler pr. automatik med at der skal ny drivlinje i - så rammer du oftest sandheden. Tilgengæld er det et overskueligt projekt at skifte maskine, og selvom, jeg er inhabil, så synes jeg egentlig også, at det kan gøres til rimelige penge.

Afledt af ovenstående er min favoritstrategi at finde en lækker, flot bil med en motordefekt. Så er sælger og jeg typisk enige om, at motoren ikke skal koste noget. Når den kan snurre, så er sælger typisk af den opfattelse, at han står med en værdifuld fungerende dieselmotor, selvom den de facto er på vej i himlen.



Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline jensjakob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 10.416
    • Vis profil
1,6 TD - Sort røg!
« Svar #6 Dato: 30. August 2008 kl: 10:48:20 »
@Kurt: Smukke ord -følelser er en stor ting :-)

@Jesper: Hvis du kan lide Jazzbussen, og den er god i karossen - dvs at rust er overskuelig, og den er god i fortøj, dvs at gummi og lejer er godt - så køb den,og glæd dig over engod bus.

Motor: Enten holder den rask væk denste 3-5 år eller mere, og du er heldig, eller den eksploderer om en uge - you never know.

Hvad er dit kørselsbehov? Daily driver eller af og til?

Gode hilsner - og velkommen til

Jens Jakob
Daily driver: Ambassadefruen Frk G.
GSA:         1997-1998
BX 19TRS: 1998-2004
1 T3: CU. 2004-2004
2 T3: Grå GL, DG, 2004-2006
3 T3: Den blå rust.. Kom aldrig igang
4 T3: Telebussen. DF. 2006-2009
5 T3: Frk G - Golf3 R4 1.8 ABS motor. 2009-2014
6 bus: Millenium Falcon - T4 lang 10 prs bus.  2014 -  



Tlf 28260167

"Man ejer egentlig ikke en T3, man passer bare godt på den indtil den næste ejer."