Det er nok ikke dit instrumentbræt den er gal med. Det er sådan, at der kun går en ledning til instrumentbrættet til styring af både diode og viser. Dette styres igen via signalerne fra hhv. temperaturmåleren på motoren (gul/rød i det syvbenede stik i den sorte samleboks i motorrummet) og niveauføleren på ekspansionsbeholderen (blå/grøn i 7-polet stik) Disse to signaler samles i sikringsboksen i relæ nr. 43 (samme som relæ nr. 42 på Golf2). Der er faktisk ikke tale om et relæ, men derimod et kredsløb, som via de to nævnte signaler samt strøm fra kl. 15 og stel via 31 giver signalet til temperaturviser og diode. Tempraturviser og diode er desuden forbundet til spændingsregulatoren bag på instrumentbrættet ligesom tankmåleren er det. Der er masser af steder der kan være fejlkilder i form af løse/irrede forbindelser, ligesom 43 kan være defekt. Hvis du kan låne et andet instrumentbræt vil du kunne se, om problemet ligger i instrumentet (dioden slukker med andet instrument), eller om problemet ligger et sted i ledningsnet/sikringsboks eller "relæ" 43. God fornøjelse med fejlfinding (men klap lige hesten med at købe ny temp-måler og diode)
vh Erik