Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - porteren

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8
91
Syncro Fora / New syncro in town?? (Vejle)
« Dato: 27. Februar 2012 kl: 15:53:55 »
Da jeg for et par dage siden var hos min  lokale småtingspusher, Auto Centeret i Vejle, fortalte han mig, at han for nyligt havde taget nogle stumper hjem til en syncro. Den var angiveligt lige hentet fra Kbh. og var fra 91. Vistnok en JX'er.
Er det nogen herfra??

92
Diverse / Omstilling af dørlås??
« Dato: 11. Januar 2012 kl: 16:46:43 »
Min venstre dørlås er begyndt at gå lidt stramt, især når jeg skal låse den.

Jeg har haft håndtaget af, og problemet stammer dels fra, hvor selve låsecylinderen drejes, og dels fra selve dørlåsemekanismen, som går lidt mere stramt end i højre side.

Jeg har forsøgt at rense og smøre ved returfjederen til låsecylindren, men synes ikke at dengår helt godt endnu.

Så mit spørgsmål er: Hvis jeg investerer i et fint nyt håndtag, kan jeg så omstille låsen til min gamle nøgle, der fungerer fint i alle de andre låse.

På Morris Maskotterne, i gamle dage, stak vi bare nøglen i den nye cylinder og filede alt hvad der stak ud af. Kan man evt. gøre det ved en T3 lås?

93
WBX/LBX Fora / Er det her olieaftapnings skruen????
« Dato: 20. November 2011 kl: 13:33:55 »
Jeg skal have skiftet olie på Arnold, og ser til min overraskelse, den på billedet viste skrue, som efter min bedste overbevisning må være aftapningsskruen. Er det korrekt, og i så fald hvor får man fat i en top med firkant?

94
WBX/LBX Fora / Ventilatorrem på WBX?
« Dato: 06. November 2011 kl: 14:34:54 »
Min ventilatorrem (WBX 2,1 MV) trænger til en udskiftning.

Der står 6224MC på den, og lidt derfra står der 80.80.

Kan jeg bare gå ned på et tilfældigt værksted med de cifre og få den rette rem?

Hvad refererer numrene til??

Det ser ikke ud til at være længde og bredde, som det var på de kileremme, jeg skiftede ud på diverse værktøjsmaskiner, da jeg i sin tid var maskinreparatør.

95
WBX/LBX Fora / Kølervæskeskift på WBX??
« Dato: 30. Oktober 2011 kl: 11:18:00 »
Jeg skal have skiftet kølervæsken på Arnold, og samtidig vil jeg skylle både køler og motor godt igennem.

Jeg har været inde og kigge efter tråde om emnet, men jeg synes at de er rimeligt uoverskuelige, så venligst, endnu en gang for prins Knud :)

Hvor er det lettest og smartest at skille systemet ad for aftapning og skylning?

Jeg fylder G12++ på så evt sammenblanding med den oprindelige blå væske er ikke noget problem.

Jeg vil gerne have en 80 graders termostat i, men det er ikke det smarteste at gøre det lige før vinteren. Så hvor meget af min kostbare kølervæske spilder jeg hvis jeg skifter termostat til sommer?

96
Syncro Fora / Fødestrøm til ekstra baklygter??
« Dato: 28. Oktober 2011 kl: 11:47:49 »
Hvor er det bedst (og lettest) at tage fødestrøm til 2 stk 50w baklygter i et WBX motorrum?

Direkte fra generatoren? eller?

Jeg vil have dem relæstyrede og har tænkt mig at tage styrestrøm fra den ene af de originale baklygter.

97
Syncro Fora / Ups!! Så blev den vist lige høj nok.
« Dato: 16. Oktober 2011 kl: 17:12:48 »
Så fik jeg monteret Trailmaster fjedre og støddæmpere foran i højre side.

Jeg var i tvivl om hvor mange af de medfølgende skiver jeg skulle lægge under fjedersædet. Så jeg valgte at sætte både den på 3 mm og den på 6 mm på.
Det var nok lidt rigeligt, for det hævede Arnold med 50 mm, fra 46,5 til 51,5 cm fra hjulcenter til skærmkant. Og det er nok i overkanten.

I bagenden er afstanden, med de nye fjedre, 50cm fra hjulcentrum til skærmkant, og det passer vist meget godt.

Jeg tror desværre, at det vil være gavnligt at pille den 6 mm aluskive ud igen. Det skulle tage ca 9 mm af højden, og den ville så ende med at være 50,6cm fra skærmkant til hjulcentrum.

På den anden side har fjedre det med at sætte sig i løbet af nogen til, og der mangler også at blive monteret køkken med 20 l vandunke og ovenskabe.
Desuden vil forvognen også sætte sig ca en cm med 2 personer i.

Så jeg tror nok at jeg vil se tiden lidt an. Ihvert fald indtil jeg skal montere den anden side.

98
Syncro Fora / Hjælp. (igen) Trailmaster problem
« Dato: 15. Oktober 2011 kl: 12:38:00 »
Er der nogen der har monteret Trailmaster forstøddæmpere??

Mit problem er, at den plastic beskyttelseskappe, der sidder på de originale støddæmpere og som også fungerer som skive og afstandsstykke, ikke passer på Trailmasters Ø17 mm stempelstang. ( Den originale er kun Ø15 mm)

Hvad gør jeg lige der??

99
Syncro Fora / Hjælp. Stædige unbracoskruer.
« Dato: 14. Oktober 2011 kl: 14:06:20 »
Jeg skal til at sætte Trailmaster fjedre og støddæmpere foran på Arnold, men er blevet stoppet af et par ualmindeligt stædige 8 mm unbraco skruer øverst på forhjulsophænget.

De er ikke ret lange, men sidder så urokkeligt fast at hverken min lange unbraconøgle eller en 30 cm lang rørtang har kunnet rokke dem.

Jeg har ingen svejsebrænder til at varme dem med, og selvom jeg havde, sidder de lige lovligt tæt på øverste kugleled med gummi osv.

Er der nogen der har ideer eller erfaringer. HJÆLP!!

100
KHsalvesen skrev i tråden om gardiner at en bil registreret som personbil ikke måtte have gardiner. Hvad er forskellen økonomisk og teknisk?

Arnold er indtil videre personbilregistreret. Skal jeg have den omregistreret som camper, og hvad er i så fald konsekvensen?

101
Diverse / Kølerproblemer og muligheder.
« Dato: 24. Maj 2011 kl: 19:03:37 »
Som det er nogen bekendt, smed Arnold pludselig ½ l vand ud gennem udluftnings hullerne i toppen af service beholderen, da vi lige var ankommet til grusgraven på træffet.
Den havde ikke været særligt varm og blæseren var lige gået i gang.

Synderen viste sig at være dækslet på ekspansionsbeholderen. Ventilen må have været defekt for væskestanden i servicebeholderen varierede meget ved henholdsvis varm og kold motor.

Nu har jeg skiftet dækslet og der er stort set ingen forskel på væskestanden, uanset temperatur.

Konklusion: Arnold har kørt med praktisk talt åbent kølersystem uden tryk, hvilket gør at den koger lettere.

Er der nogen af jer kloge hoveder der har erfaringer med forskellige thermostater, for jeg kan se at der er forskellige bud på udgangstemperaturer. 80 - 87 grader er nævnt?

Jeg modtager gerne info og betragtninger om det at holde temperaturen nede i en MV motor.

102
Generelt / Camper med mågevingedør.
« Dato: 08. April 2011 kl: 19:56:57 »
Jeg sad lige og kiggede gamle billeder og fandt disse fra 1978 af min gamle Bedford postbil, som skulle have været bygget om til det der dengang hed customvan.

Jeg fik da købt 10" Woolfrace fælge( bagi), konstrueret en drejekonsol fra bunden af og forsynet sidedøren med tophængsler. Men jeg fik aldrig råd til gasfjedre til at holde døren oppe med. Derfor brættet.
Dårlig økonomi stoppede projektet inden den blev færdiggjort, men der var dog en dobbelt alkove på tværs bagi, som kom mig til gavn på den afbillede campingtur til Karrebæksminde.

Wauxhallmotoren på 2,3l med overliggende knast, var iøvrigt mindst lige så sulten som en WBX :D

103
Syncro Fora / Flytning og snekaos, så er lykken en syncro
« Dato: 28. November 2010 kl: 19:20:04 »
Når man skal flytte i snekaos og der er en stejl indlørsel på begge adresser, der skal forceres, så er det lykken med en syncro med to spær... :D

104
Syncro Fora / Svage gearkasser?
« Dato: 28. Oktober 2010 kl: 14:51:01 »
Nogen har fortalt mig at de originale syncrogearkassser ikke kan klare væsentligt flere Nm end hvad en der er i en 2,1 DJ WBX'er.
Det forstår jeg simpelthen ikke, da jeg kan se at nogle af  Bernd Jäger 's ombygninger ligger på 130 hk med 280 NM, og han nævner ikke noget om at lægge anden gearkasse i.
Er der nogen der kan fortælle mig om hvad der op og ned i den problemstilling?

105
Dine Projekter... / Størrelse på hul i taget?
« Dato: 24. Oktober 2010 kl: 10:34:39 »
Som nævnt i tråden om Arnold har jeg nu fået mit tag fra Polyroof, og skal nu til at finde ud af hvor stort hul jeg skal skære.

Polyroof laver ved deres tagmonteringer et hul i størrelsen: L=123,5 X B=116,5.
Reimo anbefaler et hul på L= 104 X B= 110.

Hvad er forskellen? (Jae altså bortset fra størrelsen :D) Jeg mener hvordan kommer det til at virke i kabinen?

Jeg skal ikke have seng i taget, men bruge pladsen i taget til opbevaring af lette ting som sengetøj, samt til at stuve ting af vejen i, når sengen er slået ud neden under.

Det med en seng i taget kan måske være grunden til at Reimo vælger den mindre hulstørrelse??

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8