Kære brevkasse.
Jeg er en mand i min bedste alder. Forleden morgen skulle jeg afsted på arbejde og min afholdte VW-bus ville ikke starte. Det lykkedes mig, at få liv i kareten ved hjælp af startkabler og æter, så jeg tog afsted. Efter få hundrede meter gik den ud igen og jeg gik tilbage for at hente startbatteri og - kabler. Da jeg kom ind i entréen var der hundelort over det meste af gulvet og jeg fandt min hund i færd med at parre sig med min hovedpude, som den havde slæbt ud fra soveværelset. Jeg blev meget forbavset og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sgu' mest lyst til at aflive den. Kan du give et godt råd...??
Venlig hilsen "den usikre".
Kære usikre.
Grunden til, at din bil ikke ville starte er højst tænkeligt, at sikringen til forvarmeren er brændt over. Du finder den i den sorte boks i venstre side af motorrummet. En sikring koster ikke ret meget og er nem at skifte. Det kan også skyldes, at brændstoffiltret er stoppet pga vand og frost. Dieselpumpen kan også være timet forkert. Der er flere muligheder, men det mest sandsynlige er nok sikringen...
Held og lykke.
Venlig hilsen brevkassen.