Off topic > Sjov und Spass !!!

Mit livs pædagogiske udfordring

(1/2) > >>

dokajønne:
Som enkelte her få forumet vil vide kører mine børns mor også rundt i en T3 (brandbussen). Hun syntes at bilen er vanvittigt fed, og hun er (som alle os andre) blevet afhænig af pladsen samt signalværdien på landevejen.

Som hendes ansvarlige T3 vejleder har jeg ofte sagt at kører man T3, må man også engang imellem ud og lette på motorklappen for at gøre et eller andet. En Bullifahrer står ikke bare og tripper i sine stiletter, mens hun klør sig i sit blonde hår. Dette forsøg på prægning er først og fremmest styret af en viden om, at det er nødvendigt at vide en lille smule om mekanik for at få den fulde fornøjelse af sin T3.
Det forhold at alle reparationer naturligvis? ender hos mig, har sikkert også haft en lille smule indflydelse på denne holdning.

Lad mig allerede nu sige, det går faktisk godt, indenfor den sidste måned har konen sgu formået at reparere sin speederpedal samt hælde kølervæske på (altså: løsne slange, tømme vand af, spænde slange, hælde frostvæske på).

Denne vaden i succes har ansporet til mere og da hun ringede i dag og bebudede at lortet ikke kunne starte, kommanderede jeg hende promte om til motorklappen med en hammer, for at give starteren et bette dask . Her ER jeg klar over at chancen for succes er til at overse, men virker det ville det give min lærevillige elev en succesoplevelse af en størrelse, der kunne give blod på tanden til et koblingsskift eller lignende.

I rolig og let docerende tone (stadig i telefonen)  får jeg hende instrueret il at åbne motorklappen, lokalisere starteren og give den et kærligt, men bestemt dask. ”er du med?” spørger jeg i telefonen ”jada” siger hun glad og pærer til vaccumpumpen med en kraft der slår studsen af!!!!!!!………”Skal det suse sådan?” spørger hun overrasket……”jeg kommer om en time” svarer jeg livstræt.

verner:
tror du skal tage et aftenskole kursus mere ;)

Jarl:
For mange år siden havde vi en A100 Avant som anden bil. Prægtig flyder og jeg var pavestolt af den absolut rustfrie tilstand, som det lækre galvaniserede karrosseri havde. I en periode var jeg censor på Als, og fruen derhjemme suste rundt i Audien. Fuldstændig overbevist om bilens driftsikkerhed spurgte jeg ikke til den, når vi telefonerede om aftenen. En uge senere skulle jeg tilfældigt køre i den. Allerede da jeg startede den kunne jeg konstatere, at bremseadvarselslampen ikke gik ud - "nå, fuck - det er bare kontakten for håndbremsen, der hænger", tænkte jeg. Idet jeg ruller ned ad indkørslen og skal bremse nede ved vejen, forsvinder pedalen ned mod bunden. 10 sekunders research viser, at fruen har suset glad rundt i en uge med en sprunget bremseslange. Med mine små børn i bilen! Foreholdt kendsgerningerne svarede hun: "Jamen, du siger altid, at jeg skal stoppe, hvis olielampen lyser - det gjorde den ikke!" Nej - man skal ikke tage noget for givet, selv om hun ikke er særligt lyshåret...

Hinze:
en opsummering må vel være at "de" høre efter, så noget har I da formået. Det trick kunne jeg da godt tænke mig at høre mere om :wink:

bos1:
herhjemme skruer IM lystigt med når der skal laves noget man skal være flere om eller når mine fingre/arme er for store/tunge
da jeg lærte hende at kende vidste hun ikke en dyt om mekanik men efter 10 år i mit selskab har det ændret sig betydeligt
så de kan sagtens det er bare et spørgsmål om tålmodighed
 :D  :D

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side