T3 Fora.. > R4i Fora

I håb om tilgivelse...

(1/107) > >>

Jarl:
Kære benzin-kørere blandt os. Med denne besked vil jeg gerne først og fremmest søge om tilgivelse for alt det nedsættende og og usaglige vås, jeg har sagt om benzinbiler gennem tiden, og samtidig håber jeg - naturligvis efter en passende karantæne - at kunne træde ind i jeres rækker.

Fakta er - og det er ikke 1. april - at Caraten nu bliver til en benz. - mere præcist en ABS som JJ's.

Måske forekommer det som en kovending for nogle, så jeg vil gerne redegøre for baggrunden:

I de seneste måneder har vi herhjemme drøftet den bilmæssige fremtid. Caraten kører forbilledligt med sin 1Y og opfylder absolut vores behov på bedste måde. Men en skyhøj vægtafgift, en ondsindet og usaglig hetz på gamle dieselbiler og en forventning om fremtidig udelukkelse fra ikke bare tyske, men sikkert også danske storbyer, gør at det bliver mere og mere surt.

Derfor har vi kigget på alternativer. Først og fremmest T4 med 2,5 TDI. Det er ubestridt en skøn maskine med mange kvaliteter, men i den prisklasse, hvor jeg vil være med - op til godt 100k, der er det gamle taxa'er, der dels har banket en halv mill. km og dels er pilrådne i samlinger, forskærmkanter og paneler. Jeg vil gerne have en T4, men jeg vil dælme ikke lægge 100k for en bil, der er langt mere rusten end min 25 år gamle Carat. Så har vi kigget på den lidt mindre klasse - de større MPV'er - 806, Evasion, Picnic, Sharan osv. Men i guder!!! - Hvordan kan man kalde sådan nogle for "storfamiliebiler"? Det navn må være opfundet af en mand med en Suzuki Swift. Når man skal bruge alle 6 sæder til frue og unger, så er der jo ikke en gang plads til en krøllet pakke King's i bagagerummet. Og så er der én ting, jeg ikke fatter: Mange af dem har nogle fine crashtestresultater, men som bekendt tester man ikke bagfra. Det er sgu en gåde, at forældre med åbne øjne og fuld bevidsthed  placerer deres kære unger med hovedet 5-10 cm fra bagruden. Må Gud forbyde, at de nogensinde bliver påkørt af en Scania bagfra! Ejede jeg sådan en bil, så ville jeg nonstop sidde med paranoide øjne klistret til bakspejlet og konstant være parat til at undvige ud på den nærmeste mark, når et roadtrain kommer buldrende. Og ja, jeg ved godt, at en T3 langt fra lever op til dagens niveau, men trods alt er der +1 meter fra bagruden til mine børns hoveder, og så skal man først have træk, motor, vanger og gearkasse moset sammen, så de fleste småbiler vil slå sig hårdere end T3'eren.

Det korte af det lange er, at jeg i min søgen ikke fandt nogle reelle alternativer, så det bliver T3 indtil videre. Derfor må den opdateres så godt som muligt, og min vurdering er, at det bedst gøres med ABS. 1,8 med 145 nm og 90 hk, kat., aktivkulfilter og hele svineriet. Og samtidig et naivt håb om at kunne holde i underkanten af 10 km/l med en legendarisk driftsikker og nemt servicerbar motor.

Om en uge suser jeg til Hamburg og henter en bagskadet G3 som donor, og så kan festlighederne begynde.

Nu er jeg så i dieselfolkenes øjne den største forræder - "gad vide om han har været dobbeltagent hele tiden..." og benzinfolkene har kun hån tilovers for en skide rækkemotor - jeg trygler om forståelse og tilgivelse i begge lejre... ;-)

That's the way it is my fellow countrymen.

bos1:
har selv gået med de samme tanker omkring at finde noget nyere men er løbet ind i de samme problemer som dig
der findes ingen erstatning for en t3 når det kommer til pris,plads og sjov  :D
og læg du bare en R4 i der er vi da et par stykker der har gjort indtil videre og det er da ikke mere forræderisk end at lægge en 1,9D i en 1,6D/TD men et spørgsmål om at opdatere sin bil lidt og der er vidst ikke mange herinde der kan sige deres bil er 100% org
så fuld fart frem og held og lykke med ombygningen

Hinze:
Jarl, det lyder såmænd meget fornuftigt, ingen "klantren" herfra (jeg er selv midt i en adz løsning).

God fornøjelse med arbejdet, har du en tidsplan?

Hinze

Baattrup:
Sådan Jarl .  En ABS motor bliver du glad for den har et fint moment og du
halverer støje niveuet i kabinen .
Vi var på elba en ø ud for italiens kyst her i ferien ,3815 km på 395 liter
benzin det ca 9,6 km pr liter ,så omkring 10 km pr liter til daglig kørsel er
muligt.

Hilsen
   Baattrup.

Casper Slow:
hvad skal din 1y motor koste...

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version