T3nettet og T3Klub Danmark forum

Off topic => Træf => Emne startet af: vw_madsen efter 18. Marts 2018 kl: 22:37:45

Titel: FYN 18
Indlæg af: vw_madsen efter 18. Marts 2018 kl: 22:37:45
T3 Klub Danmark holder den 11-13Maj traditionen tro FYN18
FYN 18 afholdes, i lighed med sidste år, på Carlsberg Camping på Tåsinge i tidsrummet fredag den 11. maj kl. 1200 til søndag den 13. maj kl. 1300.
Igen i år er der adgang for alle VW med motor bagi. Vi kan som sædvanligt boltre os på campingområdet og på arealet lige uden for.
Det sker: Traditionsrig fælles kortege-kørsel igennem det smukke Langelandske landskab.
Stumpemarked ved skydedøren og andre højdepunkter er i træfudvalgets støbeske.
Gratis træf T-shirt til T3Klub medlemmer (1 stk. pr. medlemskab) - Ekstra T-shirts kan tilkøbes.
Stor fælles fredagsbuffet og lørdag aften helstegt pattegris - det bliver godt!
Igen i år er der mulighed for OffGrid camping
Stort off road areal - lige ved pladsen. Banen rundt er der fine oversigtsforhold for tilskuere. (Også gode muligheder for at sidde fast i mudder eller ‘lukke vand ind’.)
Snobrøds bagning – klubben søger for dej, marmelade, pinde og bål. Forældrene hjælper børnene med bagning.
Fede konkurrencer - for børn og voksne.  Bl.a. hold konkurrencer, T3 træk, reservedelskast OSV
Igen i år vil du møde glade deltagere og masser af råhygge og sparke dæk på vores fede biler ;-)
Fredag åbner træffet officielt kl. 12:00. Vi starter med at alle, der har lyst, spiser lidt frokost sammen (Vi kan sidde indendørs hvis vejret driller)
Træfpris:
Grundbeløb pr. bil kr. 30,-
Desuden pr. døgn:  Overnatning pr. bil incl. 2 pers. kr. 130,- . Yderligere voksen kr. 78,-. Barn under 12 år kr. 56,- hund kr. 25,-
Fredag aften, fælles buffet: kr. 125,- pr person. Gratis for børn op til 6 år.
Lørdag aften med helstegt pattegris: Kr. 150 pr. person. Gratis for børn op til 6 år. Gratis for klubmedlemmer (max 2 personer pr. medlemskab). Prisen for medlemskab er 200 kr/år.
Forhåndstilmelding til aftens spisning fredag og lørdag nødvendig.
Strøm bestilles på forhånd. Pris pr. døgn kr. 30,- (maks. 6 Amp. Belastning pr. bil)
Der er også mulighed for at leje en campingvogn eller hytte - dette aftales direkte med campingpladsen for kontakt se www.carlsbergcamping.dk
Tilmelding og betaling: Frist for T-shirt 23/4 of frist for mad bestilling  1/5-18.
Sæt kryds i kalenderen med det samme, og vær klar til en god oplevelse 
Program FYN 2018
Fredag:
12:00 Ankomst. Træffet starter
13:00 Spisning af medbragt frokost - stamtisch
14:00 Terræn kørsel starter
14:30 Snobrød, VW-konkurrencer, dækspark, hygge
17:00 Terrænkørsel slutter
17:30 Badning og frisering inden indtagelse af fælles buffet i Carlsberg hallen. Husk egne drikkevarer og bestik/service.
Fri hygge resten af aftenen. Carlsberg hallen er en stor Hall med vestvendte panorama vinduer og kik ud over Svendborgsund. Indendørs er der legeområde for de små, mellemstore og store (fodbold havetrampolin badminton bordtennis puslekravlehjørne og motionsudstyr)
Lørdag
10:30 Fælles Cruise. Ud i det blå
12:00 Cruise når slutdestination.  Frokost / kaffe eller is - der er en kiosk på stedet.  Man finder selv tilbage til pladsen.
Resten af eftermiddagen:  Snobrød, terrænkørsel, konkurrencer, hygge og dækspark.
16:30 Terrænkørsel slutter.
16:45 Præmie overrækkelse
17:00 Badning og frisering inden fællesspisning med helstegt pattegris i Carlsberg hallen.  Husk egne drikkevarer og bestik/service.
Søndag
10:00 Auktion over VW stumper - ingen mindste pris
12:30 Fælles oprydning, affaldssække kan udleveres
13:00 Tak for i år, vi ses igen i 2019
 
Badekort klares i campingpladsens reception.
Morgenbrød kan bestilles senest kl. 2000 dagen før i campingpladsens reception. Der afregnes direkte med campingfatter ved bestilling.
Brugs / Netto 500 m fra pladsen samt lille kiosk På Carlsberg camping

Tilmelding se her http://t3nettet.dk/index.php?topic=96223.0 (http://t3nettet.dk/index.php?topic=96223.0)
Titel: Sv: FYN 18
Indlæg af: vw_madsen efter 10. April 2018 kl: 21:41:28
Om jeg kommer selfølgelig gør jeg det.
Husk tilmeldingsfrist for T-shirt   Og mad
Nangijalaexpressen idag hentet ud af hi
Titel: Sv: FYN 18
Indlæg af: Crapz efter 01. Maj 2018 kl: 20:35:33
Så er jeg betalt til klubben og til træffet :D
//crapz

Titel: Sv: FYN 18
Indlæg af: Tica efter 01. Maj 2018 kl: 21:41:20
Så er jeg betalt til klubben og til træffet :D
//crapz

Det er da også på tide at du kommer ud af skabet ;-)

Ser frem til at inspicere camperen :-)