Hvis generatoren aflader batteriet er der fejl i diodebroen. Det er relativt nemt at konstatere: Den tykke plusledning D+ tages af og hvis batteriet holder strøm er det oplagt. Er det skrueterminal kan man med forsigtig hånd prøve at berøre terminalen med kabelskoen. Hvis det gnistrer er der en afladning. (Man kan også indskyde en lille prøvelampe. Det er mere sikkert)
Hvis spændingsregulatoren er 13,8 volt og du måler 13,7 ved batteriet er det et yderst acceptabelt spændingstab fra generator til batteri. Nogle gange kan det være en god fidus, hvis man monterer et ordentligt fødekabel fra generator til starter. Bevares, det er ikke det originale set-up, men det kan give højere spænding ved batteriet, bedre lys og sætte liv i viskerne.