Preludium:
Når man laver rust i sin egen bil - særligt de første gange - kan man ikke få det gjort godt nok. Det er ligesom de første gange, man støber noget af cement. Det kan ikke blive stærkt nok. Man agerer som om, man skal fremstille et produkt, der skal holde for evigt. Konkret udmønter det sig i, at man skærer store pladepartier væk, man reagerer stærkt på alt, hvad der er repareret "useriøst" - også selvom det er i en ikke-bærende zone, og man foretrækker at reparere med "uforgængelige" materialer - varmgalvaniseret plade - eller endnu hellere rustfri.
Prædiken:
Svejs et stykke ganske almindeligt karrosseriplade i. Hvis du frygter for levetiden, så brug 1,5 mm eller 2,0 mm. Rustfrit er skod at arbejde med. Bilen har nu holdt plus 35 år - det stykke du svejser i skal nok tage de næste 35 med set i lyset af bilens anvendelsesmønster. Hvis du er dygtig og ambitiøs, så svejs kant-til-kant og punktsvejs til rammen. Men pas på, når du svejser i "den frie plade". Der er kæmpe risiko for "flimmer", så måske skal du lave kant-til-kant-svejsningen som en million punkter, hvor du giver tid til afkøling ind i mellem. Du kan evt. lukke med fortinning. Jeg er i øvrigt sikker på, at en PM til Bluestar vil give et langt mere kompetent svar end mit amatørbavl.
Udgangsbøn:
Intet karrosseriarbejde er bedre end efterbehandlingen. En fin ny pladestump er væk på 2 år, hvis ikke der efterbehandles seriøst. Dvs. seriøs opmaling med en god grunder.
(I den forbindelse: Lad mig udgyde min fordom om tunge zinkmættede grundmalinger: De er elendige! Jeg taler om "Galvafroid-typen". De har en vedhæftningsevne som et tørt cigaretskod på et skibsdæk. Min erfaring er, at de ikke danner en ordentlig bund for videre lakopbygning. Brug hellere en klassisk grunder, der matcher det følgende produkt.)
Og så vigtigst af alt: Rust kommer oftest, hvor der er fred og ro. F.eks. i pladssamlinger. Hvor to eller flere lag plade ligger ovenpå hinanden. Derfor er det mit trick at få alle pladesamlinger mættet totalt op med et rustbeskyttelsesprodukt.
(Jeg vil ikke indlade mig på et diskussion om, hvilket produkt, der er bedre end et andet - det er et religiøst spørgsmål. Skidt med, hvad det er for noget ketchup, du bruger - bare du bruger nok af det og får det ind i de mindste afkroge.)
Mit personlige trick er at opvarmne rustbeskyttelsesmidlet, så det bliver meget tyndtflydende, og så blæse det ind med højt tryk via an lang tynd sonde. - Det er så fornøjeligt, at se bilen holde om sommeren med dråber piplende ud af pladesamlingerne.
