De dæk, som dit link viser, er terræn dæk og hverken velegnede til is, landevej eller for den sag sags skyld jorden rund, med mindre du hovedsageligt skal køre på nyligt optøede russiske skovveje.
I Danmark er der ingen pligt til vinterdæk, men i f.eks. Tyskland skal du have M+S dæk i vinterhalvåret.
Det jeg ville gå efter er AT dæk med M+S godkendelse. Jeg har et sæt Cooper ATR som disse:
http://www.nordkystens4x4.dk/shop/cooper-discoverer-atr-11120p.htmlDem har jeg været godt tilfreds med. De er rimelige i terræn, fine på is og sne, og forholdsvis lydløse på asfalt, som hovedparten af kilometre jo nok bliver tilbagelagt på.
I øvrigt ville jeg nok gå op i 15" Der er meget mere at vælge imellem. Også når du holder i Langbortistan, og skal have købt 5 nye dæk, fordi et af dine er blevet flået op. Her kan en decoupler være en rigtig god ting, fordi du så kun behøver at skifte et dæk.
Jeg købte også Arnold hos Thing og da så den ud som på nedenstående billede. Det sidste er som den ser ud nu, og du vil nok indrømme at det også pynter med større hjul.
Du skal også overveje din gearing. Den er meget forskellig på de forskellige syncroer. Noget i retning af 8 forskelige gearkasser og front differentialer. Du kan med fordel geare din bil optimalt ved at vælge den rigtige fælg og dækstørrelse. 5% er indenfor logivningen.
Her er et link til omregning af dækstørrelser:
http://www.nysynet.dk/flere-servicesider/skiftaffalg.htmog her er mine egne beregninger på ovenstående baggrund:
[attachment=15784]h0328ef7.pdf[/attachment]
Den med rødt er standard syncro hjul
Arnold er en MV ligesom din og gearkassen er en AAN. Det er en af de højest gearede gearkasser, og den trækker 15" 225/75 OK på landevej.
Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis du vælger 15" 225/ 75 eller større, kan du være nødt til at skære lidt i bagkanten af dine forskærme. Der er nogle, der har oplevet krøllede skærme efter nærkontakt med dækket.
[attachment=15781]haffa1da.JPG[/attachment]
[attachment=15782]h09f37f8.JPG[/attachment]