Der er 2 udvekslinger i en T3-gearkasse. Først er der selve gearet og så er der udvekslingen ved differentialet. De to tal skal ganges med hinanden for at få den totale omsætning af motoromdrejninger til hjulomdrejninger. Videre kan man jo så forlænge eller forkorte den tilbagelagte distance af en hjulomdrejning ved at sætte hjul i andre størrelser på, men det er en helt anden historie.
ABH udveksler 0,78 i fjerde gear og 5,5 i differentialet. Dvs, at den samlede udveksling er 0,78*5,5=4,29 - altså skal motoren rotere 4,29 omdr. før hjulene roterer én omgang.
AAS udveksler kun 0,816 i femte gear, men tilgengæld udveksler den 4,83 i differentialet. Regnestykket hedder altså 0,816*4,83=3,94 - altså skal motoren kun rotere 3,94 omdr. for at hjulene roterer én hel omdr.
Derfor er AAS en højere gearet gearkasse.
Og når nogle - heriblandt mig selv sagde hunden - foreslår at sætte fjerde gear fra en ABH ind som femte gear i en AAS (eller tilsvarende) så er det for at få et regnestykke, der hedder 0,78*4,83=3,76 - til glæde og gavn for levetid, støjniveau og brændstofforbrug.