Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Halling

Sider: [1]
1
Syncro Fora / Ny dreng i klassen
« Dato: 29. August 2018 kl: 13:02:07 »
Hej Forum,

Efter en del år med en Land Rover Defender 90" er jeg blevet så voksen, at jeg vil have en bil med plads til hele familien som stadig kan begå sig fornuftigt i terrænet. Jeg har derfor anskaffet en rimeligt uspoleret Syncro 1.9 DG som jeg håber kan danne ramme om en tur for familien til Spanien og Marokko i et par måneder.

Baseret på min erfaring med renovering/opbygning af Land Roveren har jeg sat et lille år af til at lære bil at kende, samt få skiftet div. sliddele og få lavet en nogenlunde hensigtsmæssig opbygning.

Udover lidt rust (som helt sikkert viser sig, at være meget mere rust) – har jeg på nuværende tidspunkt identificeret række ting jeg gerne vil have lavet og som jeg gerne vil høre jeres feedback på.

•   Sliddele generelt – På Land Roveren har jeg efterhånden et relativt godt indtryk af hvad der er OE dele og hvad man skal gå i en lang bue uden om. Er der noget rettesnor i kan anbefale fx. Bremser skal jeg gå efter ATE eller noget helt tredje.
•   Karburatoren har det ikke godt og derfor ryger den en tur over til Bromyard VW som virker til, at have et godt navn i den relation.
•   Jeg er blevet anbefalet at skifte alle benzinslanger (også dem under tanken, hvilket skulle et relativt omfattende arbejde) – Jeg tænker bare købe et par længder hos fx. Brickwerks det virker som det vigtigste er de er tyske.
•   Det lyder som en de-coupler er et mere eller mindre must have – umiddelbart kan jeg se man kan købe dem hos enten Sydfyns Autocamper, Bernd-Jaeger eller GoWesty – Det ville jo være lettest købe den herhjemme – men er der fordele ved prøve, at skaffe den hjem fra en af de andre?
•   Umiddelbart er ideen, at sætte mit tagtelt fra Land Roveren på Syncro’en og så også lave en rock’n roll bed inde bilen – jeg vil dog gerne have, at bænken har nakkestøtter når den er slået op – er det til, at skaffe og er der tilfældigvis nogen der ligger inde med en?
•   Jeg tænker der skal nogle A/T’er på den og i den forbindelse tænker jeg et sæt 15” stålfælge med 215/75r15 – Er det nogenlunde passende ift. motoren?
•   Der fulgte en kasse med alle bøsninger med (de skulle være OE) og i forbindelse med udskiftningen vil jeg også montere nye fjedre og støddæmpere. Er GoWesty +2” med Old Man Emu støddæmpere den rette vej eller skal jeg se efter noget helt andet fx Seikel fjedre fra Bernd-Jaeger eller måske noget jeg helt har overset.

Det var en helt utrolig masse spørgsmål og (desværre) nok kun toppen af isbjerget.

På forhånd tak for hjælpen og nu bliver det godt at komme i gang.

Mvh

Christopher

Sider: [1]