Kølerblæserkontakt 80/85 c. Praktisk erfaring??

[porteren]

Jeg overvejer at skifte min thermoschalter/kølerblæserkontakt ud med en der starter kølerblæserens trin 1 ved 80 grader i stedet for 87 grader, fordi jeg synes at min nål kommer lidt rigeligt over dioden før blæseren går i gang.

Er der nogen der har praktisk erfaring med den hurtigere kontakt??

Det skulle jo nødigt være sådan at den starter under normal kørsel, men gerne lidt hurtigere, når man pludselig holder i en motorvejskø i sommervarmen, eller kører myldretidskørsel på en steghed dag.

[Jarl]

Min erfaring er, at de forskellige feberredninger såsom koldere termostat og og koldere termokontakt ikke kan matche den i mine øjne korrekte løsning: Ny frisk køler.

Det drejer sig ikke om at starte kølingen tidligere, men om at forøge ens kølekapacitet. Motoren skal hverken køre for koldt eller for varmt. Den skal køre på den temperatur, som den korrekte termostat sørger for. Men alle T3'ere - i hvert fald dieselbilerne - har oplevet adskillige topstykkerevner, og gammelt slam sidder som en klam belægning inden i kølerens små kanaler. Lægger man så dertil, at kølelamellerne gennem ca. 25 år har stået model til saltspredere og insektindvolde, ja så bliver varmeledeevnen fra vand til luft voldsomt reduceret, og selvom termostaten og vandpumpen arbejder, som de skal, så er der simpelthen ikke nok kølekapacitet. Det forsøger vi så at "reparere på" ved alskens tiltag - oliekøler, manuel kontakt til kølerventilatoren, kold termostat osv, men i mine øjne er det dansen om den varme grød.

På mine gamle dage er jeg blevet semikritisk over for også oliekøleren. Min påstand er nemlig, at der er situationer, hvor man virkeligt har brug for den, og netop der virker den kontraproduktivt. Forestil dig en Syncro, der bliver tæsket i terrænet eller en almiondelig T3, der bestiger bjerge en steghed sommerdag. Motoren bliver gloende varm, og olien er dieseltynd. Derfor er olietrykket i forvejen halvdårligt, og for at det så ikke skal være løgn, så sender vi olien ud på en rejse gennem 6 meter slanger, og med hvilket formål? Idet der ikke er noget fartvind, fordi vi zig-zagger op ad hårnålene og al kørsel foregår i første gear, så afkøles olien ikke nøvneværdigt - eneste gevinst er, at vi mister olietryk. Særligt de olietrykssvage 1Y og AAZ er ofre for denne mekanisme, og jeg vil vædde på, at jeg ikke er den eneste, der har oplevet det i Alperne. Jeg medgiver dog, at oliekøleren har effekt, når der er fart på.

Jeg ved, at dette indlæg betræder et religiøst område, men min anbefaligt baseret på mine erfaringer er at købe en spritny køler - de koster ikke alverden på ebay - og så i øvrigt sørge for, at motorens øvrige kølekomponenter fungerer efter VWs foreskrifter.

BTW: Man skal ikke overdrive præcisionen af kølevandstermometeret. To ens og helt nye sensorer kan sagtens have en difference på et par mm i visningen.

[porteren]

Mit kølesystem fungerer fint ved kørsel med fartvind gennem køleren. Den er i øvrigt gennemskyllet for et halvt år siden.

Det er når jeg holder i tomgang eller snegler mig frem i køkørsel, den går et par nålebredder over dioden før blæseren starter.
Jeg ved jo ikke hvor varm den rent faktisk bliver, men jeg vil bare gerne have at den holder sig nærmere normaltemperatur, så derfor vil jeg gerne høre om andre har erfaringer med en thermostatkontakt, der påbegynder blæserkøling på et tidligere tidspunkt, nemlig 7 grader før normalt.

[Jarl]

Sådan en har jeg kørt 6 år med i Caraten. Den får naturligvis blæseren til at tænde hurtigere, og dermed kommer nålen ikke så højt op, før den starter. Selvom man ikke har den i, så er motoren alligevel indenfor normaltemperaturen - det er jo helt normalt og designmæssigt betinget, at kølevandet skal stige noget over den temperatur det har, når bilen ruller, før den tænder blæseren. Men - som sagt - den samlede kølekapacitet øges ikke det mindste af det.

[porteren]

Jeg forstår det ikke helt.

Som jeg ser det er kølekapacitet et spørgsmål om varmeafgivelse.

Den kan, som jeg ser det, forbedres på 3 måder: Ved at forbedre evnen til at afgive varme( rense køleren), ved at øge arealet, hvor der afgives varme(større køler eller tænde for varmeapperatet) eller ved at øge luftpassagen forbi kølearealet( tidligere køling og mere luft forbi køleren)

Det er så det sidste jeg vil forsøge.

Bedre cirkulation af vandet der skal køles kan også spille ind.

[Jarl]

Jeg er stort set enig med dig. Jeg forstår bare ikke, hvordan luftgennemstrøningen øges ved at skifte termokontakt. Jeg går ud fra, at den termokontakt, du har nu, virker og kan få kølerventilatoren til snurre på fuld kraft? Det er vel det samme en ny termokontakt også kan - bare på et koldere niveau. Øger det varmeafgivelsen?
Det er klart, at nålen på termometeret ikke kommer så højt op, før ventilatoren starter, men forudsat den eksisterende termokontakt virker som den skal, så tænder den jo på det tidspunkt, VW har skønnet optimalt.
Man kan opstille et part scenarier:
1) Køleren (og dens lille hjælper - kølerventilatoren) har tilstrækkelig kapacitet til at holde motorens varmeproduktion i skak. I dette scenarie er der intet problem - styringen af motorens drifttemperatur reguleres af termostaten. Her giver det efter mine begreber ikke mening at skifte termokontakten, for alt er jo som det skal være. - Der er simpelthen ikke et problem - Det kan typisk være, når man holder i tomgang - lav varmeproduktion i motoren - ingen fartvind - ventilatoren starter kortvarigt i små intervaller for at hive lidt luft gennem køleren. Her kan jeg ikke se, det giver mening at skifte termokontakt. Jovist, man kan da få kølerventilatoren til at tænde tidligere, men med hvilken gevinst?
2) Køleren og kølerventilatoren har ikke tilstrækkelig kapacitet til at holde motorens varmeproduktion i skak. Her er der et problem, som - hvis det fortsætter - bliver alvorligt. Termostaten er helt åben, vandet cirkulerer alt, hvad det kan, kølerventilatoren går på fuld skrue, men alligevel stiger temperaturen fortsat. Det er den typiske situation ved f.eks. bjergkørsel med en gammel tilslammet (indvendigt og udvendigt) køler, og bliver det ved, så ender det med en kogning. I dette scenarie kan man redde sig et par minutters ekstra overlevelse med en koldere termokontakt - nemlig den forsinkelse af ulykken, der vindes ved at kølerventilatoren tænder tidligere. Men hvad enten man har en kold eller varm termokontakt, så er der en grundlæggende ubalance - nemlig at køleren ikke kan magte motorens varmeproduktion. For at rette op på den - i mine øjne - uholdbare situation er det, at jeg foreslår at gribe om nældens rod og skifte køleren, så man reelt får mulighed for større varmeafgivelse.

Som jeg læser din situation, er det egentligt kun et spørgsmål om, at du ikke bryder dig om, at nålen kommer så højt op, før kølerventilatoren tænder. Det problem kan du sagtens løse ved at skifte termokontakten. På den måde redder du dig også et par minutters ekstra buffer, inden det går galt i en presset situation, så jeg synes, du skal prøve, hvis du har lyst. Men kølesystemets varige topydelse bliver ikke bedre af det - det gør det til gengæld af en ny køler.

[porteren]

Tjae mit problem er måske mest mentalt.  :wink:

Jeg bliver svedig i hænderne og begynder at række ud efter varmeapperats grebet, når jeg ved køkørsel, ser nålen stige et par nålbredder forbi dioden og blæseren ikke er gået i gang. Men den har startet hver gang og en enkelt gang har 2. trin også været i spil, så min bil fejler sikkert ikke noget.

Som nævnt er kølesystemet skyllet igennem i efteråret og den virkede ikke særlig beskidt, så det er nok mest fordi jeg ikke ved hvor varm den egentlig bliver før blæseren starter. Det ser bare lidt dramatisk ud.  :roll:

En tidligere start af blæseren vil måske have mere virkning på min puls end på bilen.

Jarl, du skrev at du selv kørte rundt med sådan en. Hvorfor??

[Jarl]

Jeg kørte med den, fordi jeg forsøgte alverdens feberkramper, før jeg skiftede køler. Jeg monterede oliekøler, jeg skiftede til koldere termostat, jeg købte mig fattig i dyre lækre vandpumper fra Kolbenschmidt, jeg rensede kølesystemet igennem med opvasketabletter og syre... Det måtte jeg igennem, før jeg indså, at hvis jeg ville have mere kølekapacitet, så måtte jeg forstå, at trods mine mange krumspring, så var mit problem, at jeg havde en 25 år gammel køler, og den kunne slet ikke afgive den samme varme til omgivelserne, som en ny. Jeg satte en ny på, og så kunne den komme af med varmen - også på en glohed sommerdag med køkørsel over Brenner-passet.

Men det er i et dieselscenarie. Du kører benzin, og der tvivler jeg på, at du har et køleproblem. Du har helt ret i, at det ser dramatisk ud, når nålen tager en kvart skalabredde til højre, før ventilatoren starter, men sådan er det. En kvart skalabredde svarer måske til 3 -5 grader. Så længe ventilatoren går i gang og blæser et øjeblik og så slukker artigt igen, så er alt i grünes Bereich.

[porteren]

Tak for tilbagemelding. Jeg er beroliget, og vil forsøge at lade som om jeg er helt rolig, næste gang nålen flytter sig over til højre.
Jeg har jo altid to varmeapparater at gøre godt med.........