Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - jbjerrum

Sider: [1] 2 3 ... 7
1
Alt andet / Skydedør svær at lukke og går op af sig selv...
« Dato: 01. December 2019 kl: 19:47:03 »
Min skydedør lukker rigtigt dårligt og når det endeligt lykkes, springer den gladeligt op igen, når man kører over et brønddæksel, trafikbump eller et hul i vejen... Heldigvis tænder lyset, så man kan se det inden døren glider op for alvor... Er det justering eller skal jeg spørge efter et låsetøj fra en Amagerhylde et sted...?? 🤷‍♂️ Det er eddermame træls't, når man i mange år har haft en dør, der lukker med præcision som et pengeskab i et tæppelager... 😡

2
Klubsnak / Hvordan sletter man sine fotos og album i Gallery...??
« Dato: 28. Maj 2019 kl: 21:41:23 »
Som emnefeltet antyder er jeg interesseret i at revidere i mine fotos.

Hvordan gør man det...??

3
Biler.. / LoveForSale - Røde Mor. SOLGT
« Dato: 31. Juli 2018 kl: 20:55:46 »
Efter mange års trofast og helt igennem karismatisk tjeneste, søger jeg den rette til at overtage stafetten med Røde Mor.
Det sker kun hér på t3nettet.dk og ikke på Facebook eller andre PLATforme. Respektér venligst dette - ingen links mv, Tak...

Basisinfo: Nysynet 1989 T3 Syncro 1,6TD (JX) på hvide plader. Hun står på 4stk 15” MB fælge (ET24) med 215/75-15 General Grabber AT2 og nyere VW kapsler. Velfungerende spær for og bag. Hun har fået olie/filterskift for hver max 7.500km.

Der er udover almindelig daglig kærlighed udført/skiftet følgende indenfor de seneste knap 6 år:
Gennemgribende overhaling med udskiftning af kritiske pladedele, udbedring/renovering af rust i samlinger/rudekanter mv, med efterfølgende sealing, slibning, grunding og heloplakering. Indvendig rustbeskyttelse og isolering/lyddæmpning med isoleringsmateriale i kraftigt plast på “fødder”, så det kan ånde omkring det. Alt arbejdet er udført af kyndige T3-hænder, som jeg skylder stor Tak.
http://t3nettet.dk/index.php?action=gallery;su=user;cat=21;u=128

Ombyttermotor med ukendt km-tal.
Ny køler.
Ny starter og generator.

For ganske nyligt er flg udført
Tankophæng i rustfri stål monteret på renoveret/genopbygget basis og gennemvædet i SUVO antirust.
Ny tankmåler monteret.
Bærearmsbøsninger, bærekugler, stræberarms- og krængningsstabilisatorgummi skiftet foran.
Nye skiver og klodser foran.
Hjullejer i begge sider bag, komplet nye bagbremser, inkl håndbremsekabler.
Nye bremse/koblingsrør og slanger, komplet fra hovedcylinder til alle 4 hjørner + koblingsslavecylinder.
Trækaksler eftersmurt med frisk fedt og trængende manchetter skiftet.
Ny tandrem.
HD-bagfjedre bag og 4 nye støddæmpere Bilstein B4.

Topstykket bør skiftes, da der er noget bobleri i kølevæsken, som jeg holder nede ved udluftning af køler straks efter længere ture og efterfyldning af væske i bageste beholder imens motoren er varm, hvorefter den selv ansuger det, den måtte mangle. Der er flere gode topstykker på Amagerhylderne rundt omkring, så det burde være let at fremskaffe.

Bilen har rundet 300KKM og er, omend ikke køn som et suttet bolche, så ihvertfald generelt i en ret god stand. Delvis Westfalia-interiør, rock’n’roll-bagsæde, kaptajnstole m/ armlæn og med drejesokkel på det højre. Særdeles udmærket anlæg m/ DAB.

Der medfølger de 5 originale 14” fælge med dæk, en “høkurv” i fuld længde, lygtebom med nummerplade til cykler mv og et mindre inferno af “drivtømmer” fra 20 år med T3’ere.
SUVO undevognsbehandling, som udføres efter besigtigelse, der giver køber mulighed for at se “den nøgne sandhed” - og bilen er efter gentagne afrensninger i den skønne sommer helt tør nu...

Vi ved jo godt, hvad en Syncro i god stand koster og interesserede kan sms’e bud til nedenstående nummer.  Jeg lover at vende tilbage, hvis vi skal tale mere. Yderligere billeder kan MMS’es eller mailes.

På genhør...

4
Diesel Fora / JX-ingitis under helbredelse
« Dato: 31. Maj 2018 kl: 21:03:42 »
Gæve, kloge mennesker...

Røde Mor er ramt af “ufrivillig luft i tarmene” og jeg skal derfor skifte topstykket. Jeg trænger virkeligt til en liste over, hvad jeg skal være forberedt på mht at have rette pakninger, vandstudse mm klar til når operationen snart går i gang...

Der er tilsyneladende 3 forskellige toppakninger - hvorfor det og hvor meget betyder det at vælge en tykkere...??

Input er meget velkomne...

På forhånd tak...

5
Træf / Tak for i år på FYN17...
« Dato: 28. Maj 2017 kl: 10:41:29 »
Hjemme igen med sprødt skind i fjæset, siger jeg stort Tak til træfudvalget for et super træf under en skyfri himmel med gode grin, snakke, tips&tricks, kaffe, aktiviteter og en træfbuffet med super udvalg... Savnede faktisk kun at køre fast på terrænbanen... JX-rules... Vi ses derude næste gang...  8)

6
Træf / FYN 16 tilmelding som PDF...??
« Dato: 28. Marts 2016 kl: 13:02:24 »
Jeg kan ikke åbne tilmeldingsfilen og vil derfor høre, om den kan laves som en PDF, der skrives ud, udfyldes, scannes ind og sendes retur...??

På forhånd tak... ;-)

7
Generalforsamling / Samkørsel fra Kbh/Sjælland til Generalforsamling...
« Dato: 04. Marts 2016 kl: 08:18:22 »
Halløjtaler...

Er der mon et ledigt sæde til en moderat retarderet T3-tosse til/fra Fyn på søndag...?? ;-)

8
Klubsnak / Kom nu gutter og gutinder... Bliv medlem af T3 Klub Danmark...
« Dato: 07. Februar 2016 kl: 10:36:55 »
Jeg vil opfordre brugere af T3nettet.dk til at blive medlem af klubben, der bl.a. står for driften af dette udmærkede site.

Der er masser af god vidensdeling med råd, tips og tricks, som vi alle nyder godt af - og som medlem er der "risiko" for medlemsfordele ifm træf, rabataftaler mm.

Kontingent er på 200,- for hele hustanden og gælder for Jan-Dec, betales der efter den 30 juni er det halvt kontigent.

Beløbet overføres til klubbens bankkonto, mærket med det brugernavn du har oprettet her på T3nettet.dk + dit fornavn, efternavn og adresse.

Bank: Nykredit Reg. nr.: 5490 Konto nr.: 0918502.

Vi ses derude... ;-)

9
Diesel Fora / Gummidut til ventildæksel JX
« Dato: 12. Maj 2015 kl: 22:39:41 »
Jeg søger en frisk gummidut, der sidder i ventildækslet, hvor "åndeventilen" sidder i...

Jeg synes ikke, at jeg kan finde den i VW-shoppen...??

10
Træf / Auktionstråd FYN15.
« Dato: 19. April 2015 kl: 22:05:50 »
Halløjtaler...

I denne tråd kan du lægge billeder og beskrivelse af T3-relaterede stumper, du måtte ha' med til Auktionen på FYN15.

1. - 2. - 3. - SOLGT til den herre med den sjove hat... ;-)

11
Træf / Jeg kommer til FYN15 - følg med i, hvem der kommer
« Dato: 10. April 2015 kl: 19:32:41 »
I denne tråd kan man skrive sig på, når man har tilmeldt sig.

Følg med og byd ind med forventningens glæde... ;-)

12
Træf / FYN15 - Tilmelding m.m.
« Dato: 10. April 2015 kl: 10:54:12 »
Hej alle - og glædeligt forår... ;)

Her er første Update vedrørende FYN15.

Vi forventer, at tilmeldingsskema er klar og lagt i denne tråd i løbet af weekenden.

Vi opfordrer alle til at give tilsagn i denne tråd mht deltagelse og ønske om størrelse og antal på T-shirt.

Det er VIGTIGT, at bestilling og betaling af T-shirts er på plads SENEST 26. April kl. 20:00.

Træfudvalget vil sammen med klubbens kasserer sammenholde tilsagn i denne tråd med indbetalingerne.

Bank: Nykredit Reg. nr.: 5490 Konto nr.: 0918502.


Den oprindelige invitation angiver tid, sted mm. Priserne i denne er for hele træffet - dvs 2 overnatninger - blot så I ikke bliver forvirrede... FYN15Update1 er sjovt nok den 1. opdatering efter FYN15invitation.

13
Biler.. / Røde Mor sælges - en aprilsnar... ;-)
« Dato: 01. April 2015 kl: 12:22:47 »
Efter nogen overvejelse, har jeg besluttet at sælge Røde Mor.

1989, renoveret JX, 300.000km., fuld sprinkler-beholder og nogenlunde vedligeholdt.

Se billeder i denne fototråd:  http://t3klubben.dk/forum/index.php?action=gallery;su=user;cat=21;u=128

Pris: Højeste bud under kr. 150.000,- og budrunde kører udelukkende idag og slutter 23:59.

Jeg vender tilbage til sagen i morgen..

14
Elektrisk / Er TÜV-godkendte lygter tilladt i Danmark...??
« Dato: 08. Marts 2015 kl: 13:56:34 »
Halløjtaler...

Fandt lige dette lækre lygtesæt, som er godkendt ift TÜV.

Spørgsmålet er, om det også er OK at montere i DK...??

Lækkert er det ihvertfald... ;)

15
Træf / FYN15 15-17/5-2015 Invitation.
« Dato: 06. Marts 2015 kl: 01:06:50 »
Vedhæftet invitation til FYN15 - lige til at printe og hænge op på køleskabet...

Sæt kryds i kalenderen med det samme... ;-)

Sider: [1] 2 3 ... 7