Først og fremmest skal du afhjælpe årsagen til at dine manifoldpakninger bliver blæst ud. Din manifold vrider sig i varmen og derfor skal den planslibes. det behøver ikke være fornemt - en fortorvsflise kan gøre det, hvis du har tålmodighed. Har du adgang til "rigtigt" værktøj, så slib 2. og 3. gren på manifolden 1/10 under de to andre.
På din vej ind til manifolden er der nogle udfordringer. Den største er knækkede bolte. Værst er det, hvis du knækker en af de fire, der holder turboen på manifolden. de er vanvittigt hårde og derfor heller ikke til at bore ud, hvis de sidder uhjælpeligt fast. Sker det, så har jeg nogle tricks i baghånden, men lad os nu se. Andre kritiske steder er støtteboltene til forrøret og de to olierør til turboen, - så summasumaarum: Det er noget anderledes end på en gammel benzinbil, men ikke umuligt. Jeg ville i dit sted nok slå mig sammen med en, der har gjort det på en 1,6 TD før.