Jeg er ved at rustrenovere den gamle Carat. I den forbindelse vil jeg sætte nye bagskærmkanter på, og så blev jeg strejfet af en tosset ide, jeg gerne vil høre respons på:
Det er almindeligt kendt, at vi bakser med rust i samlinger - jeg tror, at årsagen er revner i fugen og gennemtrængning af fugt - bl.a. saltmættet vand fra hjulkasserne, og der er kun undervognssnask fra indersiden af hjulkassen til at holde det fra punktsvejsningen.
Her kommer så den forrykte ide: Jeg skærer de gamle skærmkanter af (vi snakker kun om bagenden), så pudser jeg kanten ren på karrosseriet og grunder både den kant og kanten på den nye skærmkant. Dernært får hele kanten en fed stribe karrosserilim - a la Sikaflex, og måske er det nødvendigt med nogle plastpopnitter til at holde kanten på plads under afhærdningen. Inde i mit hoved kunne det give nogle fordele: 1) jeg får en fuge, der udfylder hele "bredden", og ikke kun de yderste 2-3 mm, jeg undgår at skabe nye angrebssteder, fordi jeg ikke brænder grunderen af i svejsepunkterne og jeg slipper for at riste den indvendige maling på bagsiden.
Hvad tænker I om den plan?
(Og jeg er med på, at man skal undgå grunderen til mange typer karrosserilim, da de er rustbeskyttende i sig selv og ikke hæfter ordentligt på grunder)
