T3nettet og T3Klub Danmark forum

Off topic => Generelt => Emne startet af: ClausNV efter 02. Januar 2014 kl: 11:07:27

Titel: Stumper fra USA
Indlæg af: ClausNV efter 02. Januar 2014 kl: 11:07:27
Hej
Overvejer at købe nogle stumper fra BusDepot.com USA (bla komplet udstødning incl. cat. for 720 $ - er det ikke en ok pris ?).
Er der nogle der har erfaring med BusDepot ?
Kan se på toldpriser.dk, at told mv. er ca 15 % !

De bedste hilsner og godt nytår
Claus Krüger
Titel: Stumper fra USA
Indlæg af: jensjakob efter 02. Januar 2014 kl: 11:16:55
Jeg har aldrig prøvet Busdepot.com.

Men, jeg har gode erfaringer med shipping via shopusa.net - der findes også andre lignende shippingfirmaer.
Titel: Stumper fra USA
Indlæg af: verner efter 02. Januar 2014 kl: 12:54:17
Citat fra: "ckr" post=106435
Hej
Overvejer at købe nogle stumper fra BusDepot.com USA (bla komplet udstødning incl. cat. for 720 $ - er det ikke en ok pris ?).
Er der nogle der har erfaring med BusDepot ?
Kan se på toldpriser.dk, at told mv. er ca 15 % !

De bedste hilsner og godt nytår
Claus Krüger


ja told er 15 %
og det er af varens pris og fragten, oven i det kommer der moms på 25% af varenspris og fragten og importgebyr!(160kr ved post DK)

det er når det er varer over 1150kr

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1615423&vId=0&lang=DA
Titel: Stumper fra USA
Indlæg af: jbjerrum efter 02. Januar 2014 kl: 16:09:10
Har du checket med Hinze - vw-shoppen.dk...??
Titel: Stumper fra USA
Indlæg af: Aakerman efter 02. Januar 2014 kl: 20:02:08
Hej Claus

Jeg køber mange ting i USA via nettet, og har draget en hel del erfaringer.

1) Den hurtige tommelfingerregel: Når jeg ser en pris i dollars, siger jeg til mig selv: 1 dollar er 10 kroner når varen ligger på mit værkstedsbord. Det er et rundt tal, som ikke afviger fantastisk meget fra virkeligheden.

2) Shop Usa har en god kalkulator som du kan benytte på denne side : http://www.shopusa.com/shopusa/denmark/

3) Priser kan altid presses, men det kræver at du tager direkte telefonisk kontakt til leverandøren. Der hvor du med fordel kan presse pris, er på fragt indenfor USA. Det vil sige at du skal søge, at opnå fri fragt fra din leverandør til udskibningssted. Benytter du ShopUSA (hvilket jeg vil tilråde af årsager jeg skal komme ind på senere) så gælder det om at opnå fri fragt til Virginia Beach.

4) Reservedele og "Made in USA", det skal ikke tages med et gran salt, nærmere med en hel skovlfuld. Markedet er helt oversvømmet med kineser skrald. Du skal være meget sikker i din sag, før du begiver dig på indkøb i USA. Forestil dig at du vil returnere varen, og de omkostninger og besværligheder der følger med.

5) Een af årsagerne til at jeg anvender ShopUsa er, at de åbner pakken og tjekker at dele og faktura og ordrebekræftelse passer sammen.
Det vil sige, at man minimerer risikoen for at modtage en pakke med gamle aviser i stedet for en lydpotte (f.ex når man handler Ebay).

6) Jeg har ikke erfaring med indkøb af udstødningssystemer til T3 fra USA, men det har jeg tilgengæld til US biler. Jeg kan betro dig at jeg til min overraskelse har erfaret, at selv hyperanerkendte mærker, nu bliver bukket og produceret i Mexico, prisen er den samme som før, men tilpasning og udførelse er helt ad helvede til. Det samme gælder for f.ex kølere.

7) Jeg kan ikke understrege vigtigheden nok af, at du har helt hånd i hanke, med hvilken transportør der anvendes. Lader du leverandøren bestemme, kan du komme ud for nogle rigtigt sjove overraskelser. De kan blive endnu mere spændende, hvis din leverandør ikke leverer fra eget lager, men leverer via deres underleverandør. Skal det blive superspændende, så får du "del leveringer", dvs at de leverer det de har resten kommer når det kommer. Jeg har selv oplevet at få et sæt sikkerhedsseler (speciel farve) leveret af to gange med 8 måneders mellemrum = 2 gange fragt.

8) Så har vi lige 1000 dollar reglen. Bestiller du nu din vare og den har en pris X plus fragt, told og MOMS og dette beløb overstiger 1000 dollar totalt, så standser din vare i Tolden i Danmark, med mindre du har et cvr nummer, for man går automatisk udfra at når det drejer sig om så mange penge, så er dine varer sikkert til videresalg, Du har så een uge til at få "trådene" rettet ud, ellers ryger din pakke retur til USA på din regning. Tro mig 25 telefonsamtaler rækker ikke. Dette var en oplevelse jeg havde med DHL. Jeg har oplevet skrækpris fra DB Schenker. Jeg holder mig til ShopUSA, et forhold der ikke har været helt knastfrit, men dog bedre end de to tidligere nævnte. Små ting har fungeret rimeligt med US Postal/Post Danmark.

9) Jeg er så nået hertil: "Gennem en del år, har jeg via amerikanske boards der omhandler min US bil interesse, fået forbindelse til mennesker, der kender nogle gode respektable leverandører, som de har bragt mig i forbindelse med. Her har jeg fået direkte forbindelse, med de mennesker der har fingrene direkte i "suppen", der har kunnet give mig korrekt rådgivning, og har leveret den helt nøjagtige rigtige vare, til ligepræcis min bil (matching numbers og hvad har vi haft). Jeg kan betro dig at det har været en meget dyr "omgang" at finde den rigtige vej. Stakken af fejlindkøb, møgkvalitets indkøb, er ganske høj. Jeg er meget kritisk med hvad jeg putter i min bil, dels af originalitets hensyn,drifthensyn, men så sandelig også af sikkerhedshensyn. Jeg vælger kun en leverandør til mig, der forstår disse krav. Fra tid til anden, har jeg taget en chance, og er blevet straffet for det.

Med venlig hilsen
Bent