Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - sneakerfreak

Sider: [1] 2
1
Motordele / Sv: Oprydningssalg
« Dato: 06. Februar 2018 kl: 21:20:41 »
Er skydedøren solgt og er det den nye eller gamle version? Leder efter en gammel.

2
Mekanisk / Sv: Benzin lækker
« Dato: 10. December 2017 kl: 16:05:16 »
Ok. Ja, det var nok noget i den stil jeg forestillede mig. Det kræver vel at man fjerner tanken for at kunne skifte dem og så skifter man vel det hele, når man alligevel er i gang?

Jeg undrer mig stadig over ekspansionsbeholderne. De allertidligste modeller har ikke ekspansionsbeholdere af plastik, men de har vel stadig ekspansionsbeholdere? Jeg kan intet se på min.

3
Mekanisk / Benzin lækker
« Dato: 09. December 2017 kl: 21:05:40 »
Jeg er i gang med at gøre bilen klar for vinteren og ville fylde tanken helt op inden den blev kørt ind. Det viste sig at være en virkelig dårlig ide, da jeg efter at have kørt en lille tur pludselig så at der dannede sig en fin pøl af benzin under bilen. Det så ud til at benzinen hovedsageligt fossede ud et sted fra tanken (det dryppede fra tanken), men det dryppede også fra det venstre lift punkt lige bag forhjulet. Jeg kørte hjem og det ser ud til at det kun drypper lidt bag venstre forhjul nu. Jeg lagde ikke umiddelbart mærke til om den allerede begyndte at dryppe, da jeg havde tanket.

Med tanke på de utallige historier om busser der er gået i brand, er det her jo ikke ligefrem et drømmescenarie. Jeg har for det meste kørt med noget der ligner halv tank og har ikke oplevet benzin på jorden før, selvom bussen altid har haft lidt af en benzinlugt.

Min umiddelbare tanke er at der må være en pakning på toppen af tanken, der er mør, evt. at den er rustet igennem i toppen, men jeg er lidt mere i tvivl om hvad det kan være der gør at den lækker i venstre side. Lugter jo lidt af ekspansionsbeholder, som driller. Så vidt jeg kan forstå skal der sidde ekspansionsbeholdere i hver side i hjulkasserne, men jeg kan simpelthen ikke se dem, så jeg mistænker lidt at den slet ikke har ekspansionsbeholdere. Er det set før at folk afmonterer dem og så bare sætter en prop i?  ??? Og at det måske er en slange, som ender i ingenting og derfor sender benzin ud i venstre side?

Så hvad gør jeg nu? Har prøvet at kravle under bilen og kigge, men slanger og pakninger er jo ovenpå tanken, så skal den afmonteres før jeg kan blive klogere eller er der noget jeg bør tjekke først?

Mvh. Peter

4
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 09. December 2017 kl: 18:23:58 »
Det viste sig at være batteriet, der var stået af. Det tog mig dog lidt tid at finde ud af, da jeg målte og ladede på forbrugsbatteriet og ikke startbatteriet. Da ti-øren faldt blev problemet hurtigt løst.

5
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 27. Oktober 2017 kl: 22:02:32 »
Jeg har et multimeter (det billigste jeg kunne finde, så det er nok ikke superpræcist), men jeg er ikke en ørn til at bruge det (kan dog finde ud af at måle spændingen på bilbatteriet :D ). Havde godt set et andet indlæg om at gå sikringerne igennem en for en, men er ikke helt sikker på hvordan jeg bruger multimeteret til fejlsøgning her.

Nu når du nævner bilradioen, så undrer det mig at den stadig viser noget i displayet, selvom batteriet er afmonteret. Indbygget batteri i radioen? (det er en moderne bilradio)

Og hvis det ikke har fremgået tydeligt nok af mine tidligere indlæg, så sætter jeg stor pris på jeres feedback! Nu glæder jeg mig bare til at jeg kan få liv i maskinen igen. :)

6
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 27. Oktober 2017 kl: 21:26:32 »
Tak, det kommer jeg nok til. Jeg tænkte jeg ville tage tingene fra en ende af og starte med batteriet. Så det har jeg afkoblet helt og opladt. Det taber stadig støm, så det er vist tid til et nyt. Den ene polsko til batteriet var også knækket kunne jeg se, så det skal også lige skiftes.

7
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 26. Oktober 2017 kl: 19:24:13 »
Glem det forrige indlæg, jeg prøvede lige igen, da jeg kom hjem. Jeg ladede batteriet op og forsøgte igen. Når jeg drejer nøglen til første hak, lyser batteri og olie lampen. Der er en lampe, der blinker ovre til højre ved benzinmåleren, noget der ligner en olietemperaturmåler (den blinker altid når jeg starter og stopper når motoren kører (når tingene virker)). Drejer jeg nøglen videre for at starte sker der ikke noget, starteren går ikke i gang og motoren drejer ikke. Lamperne lyser stadig, men går lidt ud, når jeg drejer nøglen.

8
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 26. Oktober 2017 kl: 11:48:50 »
Når jeg drejer nøglen kan jeg høre et klik, instrumentpanelet lyser kort op og går ud med det samme, motoren drejer ikke.

9
Elektrisk / Sv: Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 26. Oktober 2017 kl: 09:31:51 »
Lige en ting til. Som det ser ud nu, er der jo et ledigt punkt på stelforbindelsen som tidligere var forbundet til centrallåsen. På diagrammerne fra Haynes er punkterne til stelforbindelsen nummereret, men jeg kan ikke lige regne ud hvordan numrene passer med virkeligheden, da punkterne på stelforbindelsen er forbundet i en cirkel. Jeg antager at alle punkter i stelforbindelsen skal have et kabel, men hvordan bestemmer jeg nummeret?

10
Elektrisk / Starter ikke, batteri aflader og løse stelforbindelser
« Dato: 26. Oktober 2017 kl: 09:27:35 »
Det er lykkedes mig at pille lige lovligt meget ved kablerne under instrumentbordet, så nu kan jeg ikke få liv i bilen igen.

Bilen kom med eftermonteret elektrisk centrallås, som fungerede usandsynligt dårligt, så jeg besluttede mig for at afmontere det (motorene i dørene var døde alligevel og de ekstra kabler gjorde overblikket umuligt). Det var tilsluttet sikring 7, som jeg forstår er en ekstra sikring til hvad man nu skulle have lyst til at eftermontere. Jeg tænkte at jeg bare kunne pille det hele af og så var det det, men nu vil bilen som sagt ingenting. Et af kablerne fra centrallåsen var forbundet til stelforbindelsen under instrumentbordet og jeg har ikke efterfølgende sat noget til stel fra den kontakt. Når jeg kigger på diagrammer fra Haynes kan jeg ikke lige se at sikring 7 skal forbindes til stel, men jeg kan jo tage fejl. Pt. er sikring 7 forbundet med en eftermonteret on/off kontakt guderne må vide hvad er til (centrallåsen måske). Overvejede også at pille det ud, men tænkte at et spørgsmål her ville være en god ide inden jeg graver mig ned i et dybere hul. Jeg har efterfølgende fundet ud af at en af kabelskoene til et af de andre kabler på stelforbindelsen er halvt knækket og derfor ikke sidder ordentlig fast, den skifter jeg (men ikke gjort endnu).

Mine spørgsmål er:
1) Hvad skal forbindes til sikring 7 (hvis noget overhovedet)? Der sidder pt. en forbindelse bagerst over til sikring 8 så vidt jeg lige kan se.
2) Mit batteri aflader som situationen er lige nu, kan det skyldes rodet med kablerne eller skal jeg være opmærksom på noget andet? (det fungerede fint før jeg gik i gang)

Mvh. Peter

11
Elektrisk / Sv: Svagt lys (og spørgsmål om lys helt generelt)
« Dato: 17. Oktober 2017 kl: 22:47:10 »
Har rodet lidt i dag og ser ud til at jeg har fået nogenlunde konsistent nærlys, dog mangler jeg stadig positionslys i venstre side men tænker at jeg nok bare skal have renset lidt flere kontakter og så er den der forhåbentlig.

En anden ting der dog undrede mig var at alle mine sikringer ser ud til at være 25A (blå), men når jeg kigger på hvad Haynes angiver, burde de være 8 eller 16A. Det er vel ikke helt forsvarligt, ville hellere have min sikring ryger end noget andet?

12
Alt andet / Søges: Skydedør 79-84
« Dato: 17. Oktober 2017 kl: 21:13:05 »
Skydedør (gammel model) søges, helst med vindue og helst ikke alt for meget rust, men alt har interesse.

13
Elektrisk / Sv: Svagt lys (og spørgsmål om lys helt generelt)
« Dato: 02. Oktober 2017 kl: 12:37:40 »
Jeg fik rodet lidt i weekenden, men blev ikke så meget klogere. Kiggede sikringerne igennem, de så fine ud, pillede sikringsboksen ud og satte den på plads igen uden at gøre meget mere end det. Da jeg tændte for lys (første punkt) var det som før, intet lys i venstre, lys i højre. Valgte jeg andet punkt på lys-knappen var der pludselig lys i begge lygter og meget kraftigere end jeg har set før. Jeg går ud fra at første punkt er positionslys og andet punkt kørelys (har ikke manualen desværre, så alle indstillinger i bussen er lidt trial-and-error her i starten)? De ekstra sæt lygter tænder også i andet punkt. Da jeg så slukker for lyset er højre forlygte stadig tændt (svagt)?!? Blinkerarmen er i neutral og det ændrer ikke noget at skifte mellem højre og venstre blinklys (som virker fint). Jeg beslutter at køre en lille tur for at se om det går over af sig selv og ganske rigtigt er lyset slukket, når jeg kommer hjem og slukker for det.

Løs stelforbindelse?

14
Elektrisk / Sv: Svagt lys (og spørgsmål om lys helt generelt)
« Dato: 28. September 2017 kl: 22:16:58 »
Tak for info, Andreas, det var rigtig brugbart. Jeg er ikke kommet så meget længere, men skal vist lige have tjekket ledninger og sikringer igennem. Der er allerede monteret et ekstra sæt forlygter (desværre ikke fjernlys), nok som en konsekvens af det svage kørelys, men jeg kunne jo overveje at montere fjernlys der i stedet for.

Den kontakt, som sættes fast i forlygtens tre-benede stik så ikke ud som det havde det for godt. Er der nogen, der ved hvor man kan skaffe sådan et?

Mvh. Peter

15
Elektrisk / Sv: Humørsygt blinklys
« Dato: 21. September 2017 kl: 23:11:57 »
Tak for svar. Jeg nåede ikke så langt, men jeg tester om lidt opfriskning af kontakterne ikke skulle kunne gøre det.

Sider: [1] 2