Hej Carsten
viscoen sidder baagerst i fortøjet, lige der, hvor kardanen går ind. Den er på størrelse med en malerbøtte med 1 l maling i. Den består af nogle koblingsplader, som når de er slået til, driver fortøjet med rundt. Pladerne presses mod hinanden, når forskellige hjulomdrejninger på for- og bagaksel får pladerne til at gnide imod hinanden med varmeudvikling til følge. Da pladerne ligger i en speciel olie, som er helt vild med at udvide sig og ændre tykkelse når den opvarmes, bliver de nu presset yderligere sammen af det "overtryk" der opstår, når olien udvider sig, og forhjulene tvinges til at trække med. Med denne viden giver det mening at dåsen hedder en visco, eller retteligt en viscosekobling.
der skal ikke så stor forskel i hastigheden imellem akslerne til, før viscoen låser. Hvis du forestiller dig, at du laver en kraftig u-vending, vil du, hvis viscoen fungerer, kunne mærke, at bilen begynder at hoppe lidt, som følge af forskellig radius på forhjulenes og baghjulenes bane med forskellig omdrejningshastighed til følge.
Med denne viden bliver det nu lysende klart, at bilen ikke kan tåle, at køre med forskellig diameter på hjulene, hvorfor de for at forlænge viscoens levetid, skal byttes rundt regelmæssigt. En punktering med efterfølgende udskiftning til reservehjulet, som er nyt, og en glad tur hjem på motorvejen med fuld skrue skulle også kunne sætte viscoen ud af spillet for alvor.
Viscoen har det bedst med at være ubelastet grundet ens omdrejningstal, eller være koblet tæt på 100 % til grundet varm visco-olie. Den dør af at slå til og fra hele tiden, grundet små, men vedvarende omdrejningsforskelle mellem for og bag.
go fornøjelse med din syncro. Syncrofolkene har det sjovere.
PS: er der spær på, og evt. 3 tilkoblingsknapper (den 3. er decupler)
