Ja, en CS-manifold er stort set lig den, der sidder på en suge-golf - altså 4 lange individuelle rør, der går over i den store rektangulære plasticluftfilterkasse. JX-manifolden er jo - som du ved - en simpel fordelerkasse, hvor der kun er mikrokorte rør til indsugningsportene.
En AAZ med CS-manifolder kører fint. Som sagt lidt traktor-agtig - en udtalt sejtrækker, hvor boostet fra turboen udebliver, men i modsætning til 1,6 som næsten udelukkende lever i kraft af sit ladetryk (undskyld alle trofaste CS-drivere!) så har 1,9 jo - grundet sin underkvadratiske geometri og sin volumen - et mærkbart naturligt moment i de lave omdr. Prøv det - jeg tror, du vil komme til at elske den liniære og forudsigelige kraftudvikling - i hvert fald hvis du har rundet de 40 år :wink: . Når man kører med turbo, så får motoren jo en elastik-karakter - man trykker på pedalen, turboen begynder kædereaktionen og så er der kraft til rådighed. I en AAZ med CS-set-up trykker man på pedalen, og kraften er spontant til rådighed i den bestilte dosis.
Effektmæssigt ligger man meget tæt på JX - måske lige lidt i underkanten, men det opvejes af den liniære kraftudvikling.
På mange måder er det min drømmemaskine i en T3, men som det måske er nogle bekendt, så er det min reaktionære opfattelse, at intet - at the end of the day - overgår KY m/u TL.