Forfatter Emne: Mellemakselmystik  (Læst 2884 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Dato: 30. Marts 2008 kl: 17:09:05 »
Jeg har lige fået et spg. ang mellemaksellejer, og det får jeg rimelig tit, så her er et generelt svar desangående.

En VW 827'er blok (bl.a. vores diesel) er en gammel konstruktion og endda baseret på en benzinmotor. Engang i 1973-74 stod den robuste Golf/Passat 1500 benzinmotor stamfader til vores. Ja i bund og grund er historien endnu længere, for VW stjal blokken fra Audi, som de netop havde overtaget.

Vores motor har tre langsgående aksler. Krumtappen, knastakslen og så altså mellemakslen. I moderne biler er mellemakslen forsvundet og dens funktion er afløst af andre drevtyper. I visse motorer har man stadig en aksel, der minder om vores mellemaksel, men så er der tale om den modsatroterende balanceaksel (Saab 9000 f.eks.), der har til hensigt at dæmpe vibrationer.

Vores mellemaksel løser to opgaver. Den driver vacuumpumpen, så vi kan få bremsekraftforstærker på, og den driver oliepumpen. Lad os kigge lidt på sagerne:

Mellemakselhjulet sidder på enden og drives med af bagsiden af tandremmen. Husk det - det får vi brug for at snakke mere om.



Inde bagved sidder mellemakslen:



Lad os lige se nærmere på den:

I den ene ende sidder hjulet og lejesølet - der sidder forøvrigt også lukkeflangen, der styrer mellemakslen aksialt (og der må den gerne have et par mm spil) og tætner for olie vha. en O-ring og en shimmerring:



I den anden ende sidder det andet lejesøle samt tandkransen, der driver pumperne. Bemærk, at der også sidder en knast - det er jo selvf. til benzinpumpen! - Man skal ikke glemme sit ophav!



Hullet akslen sidder i er her:



Bemærk, at der er et smørehul - det vender vi tilbage til.

Den anden ende sidder i sit leje her:



Der er også et smørehul.
Som det ses er det ingen lejer i denne motroblok - dem skifter jeg nemlig altid, fordi de som regel er udsat for voldtægt.
Et mellemakselleje er er glideleje, som alle de andre væsentlige motorlejer, og sådan nogle er kendetegnet ved at være gjort af forskellige metallag. Ind mod akslen er der en blød hvidmetallegering, der kan smøre i nødstilfælde. Ind mod blokken er der en hårdere legering, der kan kan give lejet en god kraftoverføring. Det er ikke noget problem, at der er en blød legering ind mog akslen - der skal nemlig altid være oliefilm, så der ikke opstår metalisk kontakt.
Men hvis man overstrammer tandremmen, så går det galt. Lejet kan ikke få plads til smørefilmen, det bliver varmt og krakelerer. Kig her:





Så er det, at folk vræler over at de ikke kan holde olietryk på motoren, og så må der jo et andet i. Man kan ikke købe mellemaksellejer hos VW - de vil hellere sælge en ny blok. Men heldigvis kan andre - såsom Kolbenschmidt levere varen:



Til at sætte det ind skal man jo bruge en blød lang drivdorn. I min verden ser den sådan ud:



En tilpasset kloakmuffe på en 1" rør. Husk at dreje lejet, så oliehullet er åbent, og husk at sætte det bagerste (ved vacuumpumpen) i først...
Og så det mest trælse af det hele: Man kan ikke skifte lejerne med motoren på plads. Med hiv og sving kan man vippe motoren så meget bagover at man kan gøre det uden at tage den helt ud, men it's no fun.

Og skal vi så lige slutte med en fejlstøvsuger:

1) Stram tandremmen tilpas. Den skal kunne drejes 90 grader med to kraftige fingre. Lad endelig være med at stramme den så for meget. Er den alt for stram, kan man høre det - den brummer, når motoren snurrer.

2) Vær sikker på at reduktionsventilen i din oliepumpe virker. Gør den ikke det, så opstår der følgende scenarie: Oliepumpen opbygger tryk - mere end den kan komme af med - derfor laver den voldsom modstand. Mellemakslens hjul begynder at glide på bagsiden af tandremmen - husk - der er jo ingen tænder - kun friktion, olietrykket falder, tandremmen ædes - alt er lort. Når man alligevel er i bundkarsregionerne så tag oliepumpen af, skil den ad (men lad tandhjulene sidde) og kig på sugesnablen. Der sidder reduktionsventilen i form af et fjederbelastet stempel på størrelse med en laber larve fra Haribo. Tryk hårdt på det med en skruetrækker eller andet og forvis dig om, at det kan bevæge sig.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Mølle

  • Gæst
Mellemakselmystik
« Svar #1 Dato: 30. Marts 2008 kl: 19:18:52 »
Interessant.

og så et spm._

Grunden til at du bruger en lang dorn.. Er det fordi du, når du monterer glidelejet ved vacumpumpen, stikker dornen ind igennem det forreste hul ved drivhjulet, derefter monterer lejet, og så presser det i, stadig fra tandremssiden???

Hvis ja.. er der så ikke plads inde i blokken til en kort dorn, så du arbejder inde ved lejet, hvis krumtap og plejlstænger mv. alligevel er pillet ud???

håber at du forstår spm.??

og det med t-remmens spænding.. Det med de 90 grader mellem fingrerne forstår jeg ikke helt. mener du vride remmen 90 grader som en proptrækker???

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #2 Dato: 30. Marts 2008 kl: 19:52:13 »
Citat fra: "Mølle"
Interessant.

og så et spm._

Grunden til at du bruger en lang dorn.. Er det fordi du, når du monterer glidelejet ved vacumpumpen, stikker dornen ind igennem det forreste hul ved drivhjulet, derefter monterer lejet, og så presser det i, stadig fra tandremssiden???

Ja, præcis.

Hvis ja.. er der så ikke plads inde i blokken til en kort dorn, så du arbejder inde ved lejet, hvis krumtap og plejlstænger mv. alligevel er pillet ud???

Der er ikke plads nok. Der skal noget pres på til at sætte lejet på plads, og man kan ikke rigtig komme til at lave det pres uden en lang dorn. I produktionen proppede VW lejet ind fra motorens bagende (koblingssiden) og derefter blev hullet i blokken lukket med en "frostprop".

håber at du forstår spm.??

og det med t-remmens spænding.. Det med de 90 grader mellem fingrerne forstår jeg ikke helt. mener du vride remmen 90 grader som en proptrækker???

Ja, For det første skal tandremmen selvf. have fundet ind i sit naturlige spor (have snurret nogle omgange). Så skal man forvisse sig om, at man har alt "sluppet", der hvor man laver vrideprøven. Jeg plejer altid at tage gummienden af en hammer og klaske ned på remmen mellem knast og d.pumpe. Så tager jeg med et par fingre og prøver at vride remmen til lodret. En klassisk fejl her er, at man så finder ud af, at alt er ok, og så spænder man lige dieselpumpen (hvis den har været løsnet i forb. med f.eks. justering) eller strammerhjulet fast. Mens man så spænder de sager igen, så forandrer remmens spænding sig igen, og alle ens fine vridetest er værdiløse. Derfor kontrol at tandremsspænding altid det sidste man foretager sig, når alt andet er på plads.

Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Mølle

  • Gæst
Mellemakselmystik
« Svar #3 Dato: 30. Marts 2008 kl: 20:01:01 »
Ok. soleklart. Så mangler du bare at fortælle, hvordan de gamle glidelejer bankes ud??? -for jeg kan jo se, at det kommer ud hele??

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #4 Dato: 30. Marts 2008 kl: 20:07:18 »
Samme dorn klasker dem ud. De kan nemlig drives hele vejen igennem deres hul, og så kommer de ud på bagsiden. Det skal man også lige spekulere over, når man sætter nye i. Der er nemlig ikke noget stop, så man skal selv checke, at de kommer til at sidde, hvor de skal. Smørehullet bestemmer. Ikke noget bevidstløst stenaldermandsklasken her :wink:
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline opelhaj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.563
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #5 Dato: 30. Marts 2008 kl: 21:23:51 »
sejt jeg bemærkede blah blah blah knast til BENZINPUMPE blah blah blah :D  det gaz. det ender sku med at jeg selv kan lave min diesel motor engang?????  8)  hvorfor ikke udgi en serie af bøger, jetzt fahren wir diesel. was zu tun??? og så bind 1 til 100 :D
Start bud 5000.- med mindre andet er aftalt.  1,9dg doka med sneglehus, sommervogn, Daily driver lupo 3l Årg 2005 med træk og Grüne Plakette, uden partikel filter. 21*86*58*06




http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=19911

Offline Rollenlager

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 454
    • Vis profil
  • By: 2730 Herlev
Mellemakselmystik
« Svar #6 Dato: 30. Marts 2008 kl: 23:46:22 »
Fin forklaring Jarl..

Sidder lige med de to lejer i hånden ha ha....  Din timing er overjordisk..  :lol:  :lol:  

Mvh. Leif
Hopla...... hvor det kører !!!!! .......Kørte....!!!!!

Offline Rollenlager

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 454
    • Vis profil
  • By: 2730 Herlev
Mellemakselmystik
« Svar #7 Dato: 01. April 2008 kl: 01:48:46 »
Hej Jarl,

Så vidt jeg kan se på dit billede taget inde i krumtaphuset hvor det bageste mellemaksel-leje sidder, vender smørrehullet ud og op ad, hvilket jo må siges at være lige præcis der hvor det bageste af mellemakselen vil trykke mest når man spænder remmen til .... derfor ser det undeligt ud at den ikke bare har slidt sig tynd der hvor hullet sidder, men krakelerer hele vejen rundt... er det normalt, eller er det et lidt specielt tilfælde du lægger frem ?  måske i virkeligheden et leje af meget tvivlsom oprindelse måske ....

Mvh.  Leif
Hopla...... hvor det kører !!!!! .......Kørte....!!!!!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #8 Dato: 01. April 2008 kl: 08:54:50 »
Citat fra: "Rollenlager"
Hej Jarl,

Så vidt jeg kan se på dit billede taget inde i krumtaphuset hvor det bageste mellemaksel-leje sidder, vender smørrehullet ud og op ad, hvilket jo må siges at være lige præcis der hvor det bageste af mellemakselen vil trykke mest når man spænder remmen til

Du har ret - det er der.

 .... derfor ser det undeligt ud at den ikke bare har slidt sig tynd der hvor hullet sidder, men krakelerer hele vejen rundt... er det normalt, eller er det et lidt specielt tilfælde du lægger frem ?  

Desværre ikke. Det er som om, skaderne på mellemaksellejerne altid ser sådan ud. Jeg møder aldrig et leje, der er regulært slidt som f.eks. et plejlleje kan være det. Der er altid disse store krakeleringer. Hyppigst på det forreste leje, men også - som det ses på det bagerste. Et andet scenarie er, at det forresteleje simpelthen "kryber væk" - det vandrer bagud af mellemakslen og sidder tilsidst ikke længere i sit hul. Så kører akslen direkte i blokken...
 
måske i virkeligheden et leje af meget tvivlsom oprindelse måske ....

I givet fald glæder den tvivlsomme oprindelse ganske store dele af vores bil... Kig lidt på logoerne nedenfor:




Mvh.  Leif



Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline jankjerbye

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.356
    • Vis profil
  • T3 model: Caravelle CL R4i 1986
  • By: 8990
Mellemakselmystik
« Svar #9 Dato: 01. April 2008 kl: 10:09:00 »
Hmm.. det ligner lidt den ultimative V.A.G. bastler vielsesring...

Og så kan jeg se at Jarl er trådt ind i det 20. århundrede med en Dell bærbar!! Tilykke!  :)

Nå.. så fik jeg kørt den tråd af sporet
VW Caravelle CL ex-mili 1,8 R4i PF 1986
Saab 95 1,7 V4 1967
LR Series Hybrid 2,5D 1974
36V 250W Ladcykel 2012

Offline Rollenlager

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 454
    • Vis profil
  • By: 2730 Herlev
Mellemakselmystik
« Svar #10 Dato: 01. April 2008 kl: 14:26:46 »
Ja ja da Jarl ...  det logo kender vi jo da vist alle sammen .... og til Jan... ja man skal nok have en kone med godt sul på kinderne både for oven og for neden før den ring passer..... og så ville man på forbilledlig måde slippe hurtigt af med hende pga. blyforgiftning hæ hæ....  :lol:  :lol:

Mvh.  Leif
Hopla...... hvor det kører !!!!! .......Kørte....!!!!!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #11 Dato: 01. April 2008 kl: 14:51:58 »
Citat fra: "jankjerbye"


Og så kan jeg se at Jarl er trådt ind i det 20. århundrede med en Dell bærbar!! Tilykke!  :)

 


Ja, der er godt med dig Amish-Jan :wink: , men kan du så også se, hvad dette 3 uger gamle uhyre er:

Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline casper

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.505
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #12 Dato: 01. April 2008 kl: 16:24:50 »
Jeg gætter på en HP
Mvh. Casper

Bo

  • Gæst
Mellemakselmystik
« Svar #13 Dato: 01. April 2008 kl: 17:31:47 »
Citat fra: "casper"
Jeg gætter på en HP


...og måske ovenikøbet med fingeraftryksensor  :?:  :?:

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Mellemakselmystik
« Svar #14 Dato: 01. April 2008 kl: 18:06:25 »
Det er fandme skarpt set! Yes HP med sensor.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!