Jarl jeg kan ikke lige regne ud hvordan jeg løser den med det ene hjul til vandpumpen. Er ideen at en rem går runt alle tre hjul ?
Er der en forklaring på remskift ved 2 remme?
I de gode gamle dage, hvor..., havde VW én type motorer. Luftkølede boxermaskiner. Køleluften frembragtes af en stor blæser, der sad på bagenden af dynamoakslen og var helt kapslet ind i skjolde, der skulle lede luften den rigtige vej ned til cyl/toppe. Derfor måtte dynamoen sidde godt fast og ikke kunne bevæge sig. Det var umiddelbart uforenligt med det forhold at remmen, der drev dynamoen, skulle kunne strammes - krumtappen kunne man i sagens natur ikke flytte på. En halvfuld tysk tekniker, der lige var væltet ind i mødelokalet efter 3 døgns ølfest og sauerkraut rømmede sig halvhostende og markerede med datidens håndtegn - den strakte hånd løftet i en 45 graders vinkel. Han sagde: "Wir machen eine zweiteilige Riemenscheibe mit abnehmbare Distanzscheiben". Alle de andre havde også været til ølfest og småsov eller pendulerede ind og ud på toilettet alt imens de trak op og ned i deres Lederhosen, så sådan blev det.
30 år senere fik nogle den uortodokse ide at lægge en rækkemotor i rugbrødet. På det tidspunkt var VW verdens 4. største bilproducent og havde en udviklingsafd. som var mest kendetegnet ved sin manglende eksistens. En skrøne fortæller, at da man i starten af '70'erne lancerede modellen 412, fik den det navn fordi den havde 4 døre og kom 12 år for sent. Ligeledes blev masser af tekniske løsninger overtaget bevidstløst fra tildligere modeller, da man skulle lave T3 - bl.a. det skønne system med den to-delte remskive. Sådan er det med overmodne frugter.
To-remssystemet fungerer ved at en rem fra krumtaphjulet til vandpumpen strammes ved at adskille remhjulet på vandpumpen og tage distanceringe ud. Remmen fra vandpumpen til generatoren strammes på normal vis ved at flytte generatoren. Systemet er ulideligt at arbejde med og betyder at masser af T3'ere kører rundt med hylende remme og manglende køling og ladning. Derfor bygger man om til én rem, som i f.eks. Golf. VW ændrede selv systemet i '88 - kort før murens fald... Man fjerner alle eksisterende hjul på vandpumpen og erstatter dem en et enkelt hjul - som nævnt dette:
http://www.hovwdiaudi.dk/product/default.asp?mode=showproduct&id=166673Remmen kommer nu til at flugte alle tre hjul ved at køre på inderste spor i krumtappens hjul og samtidigt strammes remmen, som på alle andre biler ved at flytte generatoren. Remlængden kan jeg ikke huske, - men mon ikke den er 875 mm, hvis det er en alm. tynd 9,5 mm rem. Imidlertid kører jeg altid med tykkere remme - 12 mm f.eks. - de holder bare så meget bedre og hyler aldrig, men de skal så selvf. være lidt længere, da de kommer højere op på hjulene. Og så lige et sidste forbehold: Vær opmærksom på, at omdr.tælleren ændrer sin visning, hvis man laver denne ombygning. - Udvekslingsforholdet mellem krumtap og generator ændres jo. Man kan kalibrere sin omdr.-tæller vha. et potmeter på dens bagside. - Det sidder under en lille mærkeseddel.