Forfatter Emne: Jeg har brug for praktisk hjælp  (Læst 688 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline lagoni

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.115
    • Vis profil
Jeg har brug for praktisk hjælp
« Dato: 03. April 2007 kl: 19:17:46 »
Hej alle
Jeg har brug for noget praktisk hjælp - ikke sådan at jeg vil ha nogen til at gøre tingene for mig, tværtimod. Jeg har brug for nogen som vil lære fra sig, og vil pege ud og fortælle "det er dén dims dér du skal skrue på". Evt. her i påsken?

Min udfordring er, at jeg ikke ved noget om motorer, men da jeg kun er 45 år ung, så tænker jeg at det må kunne læres. Indtil nu har jeg ikke fået meget ud af at studere tegninger osv, og selv om jeg får rigtig meget ud af at læse i dette gode forum, så har jeg altså brug for hjælp til at komme videre.

Min bil, som jeg også præsenterer på min hjemmeside, www.lagoni.info er en 1.6TD. Jeg har haft den siden juli sidste år, men har ikke fået gjort så meget ved den som jeg gerne ville. Og det begynder at kunne mærkes. Den har en række symptomer, som jeg vil beskrive. De er velkendte her på forum, men jeg har meget svært ved at omsætte de forskellige løsninger i praksis.

Symptomerne:

1. Hvid røg ved koldstart.
2. Ladelampen lyser længere end 10 sek. Nogen gange op mod 30.
3. Kølervandet er presset op i ekspansionsbeholderen (jeg er da ihvertfald nået så langt at jeg kan identificere en ekspansionsbeholder - det kunne jeg ikke for et halvt år siden ;0)
4. Der er en lille luftbobbel i brændstofslangen.
5. Stigende brændstofforbrug. Fra 14,3 km/l i november, til 12,6 nu.
6. En knækket ledning et sted...   batteriet er pludselig fladt. Jeg har (fået hjælp af en bekendt til at) skiftet generatoren (sådan en kendte jeg heller ikke for et halvt år siden) men det har ikke hjulpet. Det er en on-and-off fejl. Derfor gætter jeg på en knækket ledning. Jeg har haft alle sikringer ude, som det tidligere er blevet foreslået, men har stadig ikke ku finde synderen.  
7. Monstermeget rust.

En anden udfordring er at jeg ikke har værksted/garage, så jeg er ret afhængig af vejret for at kunne lave noget. Jeg har lavet en hel del ved det indvendige, men det hjælper jo ikke meget hvis ikke det mekaniske fungerer.

Jeg håber der er nogen der vil være friske på at pege tingene ud for mig, og det skal jo helst være her på Sjælland. Jeg har set på deltagerlisten at der er flere her fra Roskilde, men jeg ved ikke om de er aktive.

Misforstå mig nu ikke, jeg holder bestemt meget af Jylland, men jeg har ikke råd til at krydse broen så tit som jeg gerne ville. Jeg vil gerne deltage i træf og måske lære noget der, men lige nu handler det om at jeg er bange for at den måske snart går rigtigt i udu.

Jeg gir selvfølgelig en kold fra kassen og hvad vi ellers kan finde ud af :0)
Med venlig hilsen
Kenneth Lagoni
Donationer kan indsættes på regnr.: 5396 kontonr.: 0523319