Et relevant spørgsmål at stille kunne være: "Hvis man går efter at kunne øge effekten, hvorfor så lægge AAZ i?"
Som tommelfingerregel kan man sige, at for hver 0,1 bar, man øger ladetrykket, så øger man temperaturen i indsugningsluften med 10 grader. Ja, så kan man sætte LLK på, og det sænker naturligvis temp. i indsugningsmanifolden, men hvad sker der med temp. i forbrændingskammeret, når man brokker flere iltatomer derind for at afbrænde mere diesel? Langt langt hovedparten af motorens varme opstår i forbrændingen - mere forbrænding = mere varme.
Selvf. kan man fint køre med AAZ i tunet udgave og have sjov med det - intet problem. Man skal bare gøre sig klart, at AAZ er præcis lige så følsom som JX, når vi snakker om revner i topstykket og slitage i cyl. 4. Tilmed kører den med et tydeligt lavere olietryk, fordi den smider noget olietryk til ventilspillerumsudlignerne. Sætter man oliekøler på, så bliver olien koldere, når der er fartvind, men trykket falder også grundet den lange vej gennem slangerne. Er der ikke fartvind (Syncro-terræn), så er der ingen effekt ud over, at olietrykket falder. Og det hele skal motoren - også en AAZ - nok holde til en tid lang, men når jeg svarer på, om noget er anbefalelsesværdigt, så er en af mine overvejelser bl.a. om man kan forvente en bare nogenlunde almindelig motorlevetid.
Derfor vil mit råd være - hvis du påregner at hente mere power ud, end motoren er født med - så skal du hverken lægge JX eller AAZ i, men måske kigge i helt andre retninger. Er du lige glad med levetid, så er alle veje åbne.