Motorkontor og centralregister for motorkøretøjer er vist lidt lost uden et tidligere registreringsnummer :wink:
Deres system er ikke rigtigt gearet til at søge på stelnumrene....eller også er det bare manglende velvilje når de giver den besked.
Men når forespørgsel der ikke giver noget resultat :wink: , så spørg ved importøren af det pågældende mærke, de har som regel lister/kartotek over de stelnummerserier der er importeret, indregistreret og solgt her i landet....ikke at det hjælper dig til at finde den sidst registrerede ejer, men så ved du i det mindste om den har været dansk indregistreret tidligere.
**Sælger siger at den MULIGVIS er en gammel tysker**
Det er som regel en betingelse for at få indregistreret et udenlandsk køretøj, at de originale udenlandske papirer forefindes.
Men der kan et tysk motorkontor måske hjælpe hvis man henvende sig der og oplyser bilmærke og stelnummer.
Og alle forhindringerne har selvfølgelig noget at gøre med, at man ikke vil risikere, at det bare sådan kan lade sig gøre, at få indregistreret et køretøj, der måske har været stjålet, totalskadet o.s.v.
Men, når det så langt om længe konstateres, at bilen ikke er efterlyst, så kan det lade sig gøre at få den indregistreret uden papirer, men det er mere kompliceret
Man kan søge en tilladelse fra Rigspolitiet om at køretøjet kan fremstilles til syn på trods af mangledende dokumentation for tidligere registrering, såfremt bilen bliver afgiftsberigtiget overfor told og skat (synshal kan hjælpe med den rette fremgangsmåde) .....efter de gældende regler, altså værdien beregnes ud fra bilens nypris i 1972.
Men så kommer det svære:
Man skal have dokumentation for bilens "tekniske" data, som f.eks dataerklæring, typegodkendelse, evt. vejeseddel osv. , da det er de data der skal bruges ved udstedelse af en ny registreringsattest.