Færdselsstyrelsen er ved at revidere Detailforskrifter for køretøjer med henblik på EU harmonisering. Det meste handler om nyere køretøjer, som er EU-typegodkendte, men en gang imellem falder der også en luns af til os med ældre biler.
En netop udgivet ændring/opdatering beskriver muligheden for at udskifte lyskilder/pærer i E-godkendte lygter til LED. Noget, der hidtil har været forbudt. Det kræver, at køretøjet er egnet til ombygningen, som skal synes og godkendes med konstruktiv ændring idet dokumentation skal medbringes ved syn.
Ændringen kan læses her under pkt. 6A her:
https://fstyr.dk/love-og-regler/meddelelse-nr-2040-opdatering-af-vejledning-om-syn-af-koeretoejer-om-koeretoejers-indretning-og-udstyr-mv Det lyder langhåret, men er det faktisk ikke, når man så kigger på Osram Night Breaker LED H4. Her finder man liste over køretøjer, som pæreren er godkendt til, og tænk engang. T3 er nævnt. Der er krav om hvilken mærkning, der skal være i lygten, men mon ikke det svarer til en alm. Hella H4 lygte. Bilen skal ikke synes ved skift af lyskilde, men blot ved næste syn, hvor dokumentationen medbringes. Indtil da opfordrer FSTYR til at man medbringer dokumentation for lovligheden til forevisning for myndighederne. Læs om Osram her:
https://www.osram.com/ecat/NIGHT%20BREAKER%20H4-LED-LED%20lamps%20(street-legal)-Car%20lighting-Automotive/com/en/GPS01_3695161/ZMP_4063288/#downloads . Det er en temmelig dyr pære, men sådan er det jo når noget skal have de nødvendige godkendelser. Jeg vil personligt opfordre til, at man ikke falder for fristelsen, og vælger en billigere løsning. Ikke godkendte H4 led fås for ganske få penge, men lysudbredelsen er typisk piv-ringe, med mørke felter i lysbilledet, eller blænding af modkørende til følge. Jeg har bestilt et sæt. Fortsættelse følger...