Hej
Jeg håber at der er en af jer der kan hjælpe mig. Vi tog for nyligt hul på en ny sæson med vores camper (T3 1,6 td), og der er opstået et problem, som jeg ikke kan blive klog på. Vi har haft bilen i ca 5 år, og det er først opstået nu her, efter at bilen har stået i vinter opbevaring. Jeg tager imod alle gode råd med åbne arme.
Problemet er at når jeg slukker bilen går pumpen igang. Den bliver ved med at køre selvom motoren er slukket, og den bliver ved med at køre. Umiddelbart vil jeg sige at den kører indtil der ikke er spænding på batteriet til at holde den kørende.
Mit første gæt var at det kunne være et af relæerne. Jeg har prøvet at pille dem begge fra, men det stopper ikke pumpen.
Mit næste gæt var temperatur føleren oven på oliefilteret, da det ser ud som om de to er forbundet, men heller ikke her slukker pumpen, når jeg tager ledningen af føleren.
Pumpene ligner en vandpumpe, når jeg søger på div. shops (reservedelsnummer 251965561B), men slangen fra den er forbundet til toppen af oliefilteret. Jeg er ærlig talt forvirret
Kan I ud fra billederne og min beskrivelse hjælpe mig? Skal jeg bare købe en ny pumpe og tro på at det er det problemet ligger, eller er det andet I vil råde mig til?
På forhånd mange tak........................Andreas