T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: Jarl efter 20. August 2007 kl: 12:59:48

Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 20. August 2007 kl: 12:59:48
Citat fra: "xploader"
Efter en længere tur på 600 km blev jeg lidt i tvivl om det nu osse er en jx og ikke en cs der ligger i min bil.

80 i timen op af den lange side på storebælt, det er sku da ikke normalt vel. Hvis jo kan jeg nok leve med det.


Nej, det burde den kunne gøre bedre

I dag lukkede jeg klappen op, kunne ikke lige finde motornummeret, men jeg fandt da en turbo. Jeg bemærkede at der ikke var ret meget vandring på armen på dieselpumpen, den køre ikke med vild mange omdrejninger, kan det være det der sætter begrænsningen.

Næppe

Den smider lidt sod på bagklappen, dog bedre end olie, og den ryger lidt sort når jeg gir gas, er det for fed blanding?

En diesel har ikke fast blanding. Når du trykker på speederen, ændrer du blandingen i "federe" retning. Sort røg indikerer (for) rigeligt diesel eller for lidt luft. Hvordan er dit luftfilter? Stoppet? Hvad er ladetrykket?

Den starter fint og der kommer ingen røg ved koldstart.
Forest på topstykket sider der en føler som peger ind mod førekabinen, hvad er den til, der er nemlig ikke nogen ledning på.

Olietryk

Peder
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Hawaiibussen efter 20. August 2007 kl: 14:14:07
Citat fra: "xploader"

80 i timen op af den lange side på storebælt, det er sku da ikke normalt vel. Hvis jo kan jeg nok leve med det.

Den starter fint og der kommer ingen røg ved koldstart.

Forest på topstykket sider der en føler som peger ind mod førekabinen, hvad er den til, der er nemlig ikke nogen ledning på.

Peder


det kan også være din føler til forgløde anlægget, den sider på en vandstuds på topstykket!

Hvis det er den til olie, vil lampen så ikke lyse?

ang. broen, jeg presser den aldrig op af den stigning, jeg synes bilen har en tendens til at blive varm. Jeg finder altid en lastbil og ligge mig bag, også nyder jeg udsigten. Jeg har også næsten altid stor skiboks og 3 surfboards på taget - tro mig det er ubehageligt at at køre på broen med alt det på taget og især forbi de store pyloner....der er næsten altid vakuum der.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Bo efter 20. August 2007 kl: 14:28:51
Citat fra: "Hawaiibussen"

ang. broen, jeg presser den aldrig op af den stigning, jeg synes bilen har en tendens til at blive varm. Jeg finder altid en lastbil og ligge mig bag, også nyder jeg udsigten. Jeg har også næsten altid stor skiboks og 3 surfboards på taget - tro mig det er ubehageligt at at køre på broen med alt det på taget og især forbi de store pyloner....der er næsten altid vakuum der.


Den model har jeg også forsøgt, i noget der lignede en vinterstorm. Men det truckerfjols jeg havde valgt at lægge mig bagved, fræsede over broen med 110 km/t. og så hang jeg der alene :twisted:  Det var ikke skide skægt med 2 små børn på forsædet, og en syncro der sejlede værre end en stangbarcadi svensker i helsingørs gader. :?

Så vælg din trucker med omhu - helst en med et par ton overlæs så han ikke har alt for travlt :wink:
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: jankjerbye efter 20. August 2007 kl: 15:10:25
Hmm.. 80 det lyder da nogenlunde som sauger power, det er også ca. hvad min 1,6D trækker op af broen.. måske 75 i modvind. Og mit speedo viser kun 1% forkert p.g..a mine større hjul.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Mølle efter 20. August 2007 kl: 16:23:40
Jeg kunne ikke drømme om at køre over broen med under 100 km.t. det er pissefarligt at blive overhalet af lastbiler. Og min omgangsbil kører altså. Den sejler ikke.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: lagoni efter 20. August 2007 kl: 16:46:55
Citat fra: "Mølle"
...min omgangsbil kører altså. Den sejler ikke.


Sku du ikke være mand for at smide et par propeller i røven på den? Tænk på hvor sejt det ville se ud, og alle de bropenge du ku spare!
 :lol:
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Mølle efter 20. August 2007 kl: 16:57:18
altså en vandagon????

jo måske??
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: lagoni efter 20. August 2007 kl: 17:31:45
Nu må du ikk misforstå - det var ikk for at sætte dig på vandvognen...
 :lol:
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: BlackChart efter 20. August 2007 kl: 20:11:19
Du sætter et manometer på slangen der går fra turbo og op til din LDA dåse på pumpen...

(Lille tynd slange)
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 20. August 2007 kl: 20:36:26
Du farer ned til den nærmeste VVS-mand og der køber du et manometer, der kan tage op til 1 eller 1,5 bar. Sådan et koster sikkert en halvtredser. Så skagger du et lille T-stykke, der passer til en 3,2 mm slange. Dette T-stykke sætter du ind imellem den lille slange, der kommer fra indsugningsmanifolden og går op til trykdåsen ovenpå dieselpumpen (LDA'en). Det tredie ben på T-stykket forbinder du med en 4 meter lang slange, som fastgøres på manometeret. Herefter er det bare at starte og hoppe ind og køre en tur. Manometeret tager du i den ene hånd, så du kan kigge på det, mens du kører. Så finder du en passende lang bakke, hvor du giver bilen fuld gas i tredie eller fjerde. Efter nogle sekunder med fuld skrue ved et rimeligt højt omdr.-tal (3-4000) skal du have et tryk på minimum 0,65 bar.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 20. August 2007 kl: 20:37:39
Ja, sådan går det, når man snakker telefon mens man skriver indlæg. Undskyld Morten og fyyy Casper :wink:
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 21. August 2007 kl: 23:03:43
Hvilken årgang er din bil?
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 21. August 2007 kl: 23:16:50
Jamen er vi så ikke ude i noget fusk, hvor det originale set-up er "forbedret" af nogle "el-specialister"? Hvis det er tilfældet, så nytter det måske ikke noget, at jeg refererer til, hvordan det er normalt?

Men normalt har en JX to olietrykssensorer. En, som sidder ved oliefilterflangen, og så den på topstykket, som du har fundet. Årsagen til, at der er to, er at den har dynamisk olietrykskontrol. Dvs. at den skal have ét minimumsolietryk ved lave omdr. og et andet ved højere omdr. De to sensorer er forskellige - den ene er sluttende og den anden er brydende.

Er de ikke korrekt tilsluttet i det normale set-up, så kan olielampen ikke blinke ved tænding.

Måske skulle du overveje, om det ikke var mere troværdigt at føre systemet tilbage til standard-set-up? Det er i hvert falkd rart at have tillid til at man får ordentlig besked, hvis olietrykket en dag skulle smutte.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Mølle efter 22. August 2007 kl: 08:07:15
Kan man ikke også få en god indikation af om turboen virker ved at få en hjælper til at kigge på LDA dåsen mens man kører med belastning. hvis den ikke åbner, kan der være fejl på den eller manglende ladetryk???

begge dele vil stjæle effekt.
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Hawaiibussen efter 22. August 2007 kl: 11:27:34
LDA tjekker man ved at tage slangen af og trække armen ud og tage en finger på studsen, hvis den hopper ind igen er dåsen færdig. Min bliver konstant ude og giver et pust når man slipper igen!

Man kan også stå og give gas direkte i motorrummet og bygge et tryk op også vil LDA dåsen bevæge armen¨- det gør min! Voll gazzzzzz  :twisted:
Titel: Sløv Turbo
Indlæg af: Jarl efter 22. August 2007 kl: 16:07:52
Du er lidt vild med den der regulatorarm, hvad :wink:

Vandringen på den er for så vidt ikke så afgørende. Det, der betyder noget er, om motoren får tilstrækkelig fint forstøvet diesel på det rigtige tidspunkt.

Du siger, at den godt kan ryge sort. Hvis luftfilteret er ok og ladetrykket ligeså, så er luftforsyningen i orden. Ingen af delene ved vi vist ikke noget sikkert om endnu.

Viser det sig at være fint, så koncertrerer vi os om dieselmængden, timingen og forstøvninger.

Mængden styres af mængdeskruen og regulatorarmen i samspil. Mængde skruen er masterfader og regulatorarmen kan - indenfor de grænser mængdeskruen sætter - bestemme mængden ved et givent omdrejningstal. Står mængdeskruen højt, skal regulatorarmen kun have et lille arbejdsområde og omvendt. det kunne være forklaringen på forskellen på Kims og din.

Timingen er ligeså vigtig for en diesel som tændingstidspunktet er for en benz. Der er skrevet kilometervis af indlæg om timing af dieselpumper her på siden - læs og lær :wink: Det samme gælder for dyser, og de kan være årsag til masser af sort røg og meget ringe trækkraft. Derfor er et besøg hos "Caspers og Mortens østdanske dieselservice" - helt sikkert en god investering.

BTW.: Når armen til LDA'en bevæger sig, er der sikekrt et ok turbotryk - især, hvis den bevæger sig villigt i frigear ved pralgas.