T3nettet og T3Klub Danmark forum
Vores biler. => Dine Projekter... => Emne startet af: Herr_Jensen efter 16. November 2007 kl: 14:16:27
-
Yup. Der har vaeret mange traade om dette saa jeg vil starte med at opsumere min viden:
http://t3nettet.dk/viewtopic.php?t=2987&highlight=batteri
http://www.t3nettet.dk/viewtopic.php?t=3003&postdays=0&postorder=asc&start=0
http://t3nettet.dk/viewtopic.php?t=3037&highlight=batteri
Disse 3 traade indeholder det meste af det information jeg basere mine antagelser paa. Jeg har k0bt mig et forbrugs batteri som jeg hovedsagelig vil bruge til taagelys (3xHella3000) og forstaerker. Disse ting er maaske ikke nok i sig selv til at retfaerdigg0re et batteri nr. 2 men jeg bliver glad ved tanken om jeg lige kan bytte batteri hvis jeg en morgen kommer ned til bilen og konstatere at jeg har glemt at slukke lyset den foregaaende aften...
Da jeg hentede mit nye batteri fik jeg ogsaa en Septor 1275 med (ja altsaa jeg skal betale for den) og nu gaar jeg i smaa cirkler om jeg skal installere den eller gaa efter et kraftigt arbejds relae setup istedet. Jeg har hverken k0leskab eller andre str0m slugere (undtagen de 3 lygter self.) saa jeg f0ler maaske det er lidt overkill til mit forbrug at betale 1200,- for noget der i bund og grund vil give mig det samme udbytte som en arbejdsrelae til 200,-.
Formaal:
At installere et batteri nr. 2 som skal traekke div. mere str0m kraevende men valgfrie enheder. Batteri nr. skal automatisk lades op under k0rsel og maa under ingen omstaendigheder kunne aflade k0rsels batteriet.
Hvordan:
Option 1 er at bide i den sure og installere Septor skillerelae'et som vil opfylde alle ovenstaaende krav.
Option 1 har f0lgende gode og daarlige egenskaber:
+ Forholdsvis nemt at installere
- Er skide dyr og kan muligvis meget mere end jeg har brug for.
Option 2 k0ber et kraftigt arbejdsrelae som traekker str0m direkte fra Generatoren.
Option 2 har f0lgende gode og daarlige egenskaber:
+ Dejlig billig
- Forholdsvis svaer at installere?
Jeg har taget nogle billeder af en ... dims som sidder nede ved mit batteri nr. 2. Hvad pokker er det? Har bilen noget indbygget ladning af batteri nr. 2? Hvis 'ja' kan jeg saa ikke bare bruge det? Hvis 'jo' hvordan bruger man saa lige det? : )
Jarl advokere for arbejdsrelae setup'et mens andre var mere til den ikke 'hackede' version med et skillerelae. Jeg skal ikke have k0leskab eller campe i min bil saa mine behov formoder jeg er ret beskedne. Min hoved mission er at sikre at batteri nr. 2 bliver ladet op igen efter brug.
Alle iagtagelser modtages med glaede.
Her lidt billeder:
-
Jeg har lidt svært ved at se dine motiver for et batt. nr. 2.
Lad mig indledningsvis slå fast, at din forestilling om "at kunne skifte til næste batteri" en kold morgen ikke kan realiseres med nogle af de tænkte set-ups.
En startmotor er en hidsig satan at levere strøm til. Lidt hovedregning:
Lad os antage, at en lille benzinstartmotor har 1,5 kw. 1500 W med en spænding på 12 v - altså en strømstyrke på 1500/12= 125 A. Dertil kommer, at vi gerne vil have et vist "overhead" på forbindelsen - der er jo ingen grund til at riste kabler og relæer på forhånd. Altså ville det være fornuftigt at lave et set-up, der mindst kan håndtere 200 A.
Lad os så vende os mod selve kablingen: Skillerelæ eller arbejdsrelæ laver nøjagtigt det samme. De sikrer begge, at ladningen kommer til begge batterier, men kun, når der er ladning at tage af og i øvrigt er batteriernes +poler adskilte. Bevares - skillerelæet kan tage nogle mere sofistikerede hensyn, men pointen er, at de begge sidder på ladesiden og ikke på forbrugssiden. Hvis du gerne vil kunne trække startstrøm fra begge batterier (og på skift), så skal der altså etableres yderligere en afbryder/et relæ på forbrugssiden. Og wauuu en motherf.....! En sag, der kan håndtere 200 A.....! Den kvikke læser indvender nu: Jamen Jarl! Jeg fører da bare et kabel fra begge batteriers +pol til starteren - så er jeg fri for relæer og afbrydere. Jarl svarer: Ja, men så er batterierne jo bare paralleltkoblede - også i ladeøjemed, og så skal der jo slet ikke noget hverken skillerelæ eller arbejdsrelæ til. Det er en skodløsning, fordi de to batterier skal være i præcis samme tilstand for ikke at tære på hinanden. Hvis vi lige skal samle op her, så kan det altså godt lade sig gøre at skabe mulighed for at kunne starte med to batterier på skift, men det gøres sædvanligvis med en manuel omskifter fremfor et relæ, da relæer, der vedvarende kan bære et par hundrede A ikke er for børn.
En anden pointe fra kedelige Jarlsnusfornuft er følgende: Der kommer ikke én watt mere strøm på bilen af at sætte to, tre eller syvhundrede ekstra batterier på. Om så man kører med en boogietrailer fuld af batterier, så er den vedvarende effekt stadigvæk defineret af generatorens spænding og strømstyrke. Spændingen ligger rimeligvis fast omkring 12-14 V, men har man behov for en masse strømstyrke til stort stereo, lygter eller andre finurligheder, så kan man jo kaste en 90 A generator på. Såmænd også 2, hvis man vil... Så er der 180 A at gøre med, og det skulle være nok til at sprænge selv de mest hærdede trommehinder.
Med andre ord: Man sætter ikke flere batterier på for at håndtere forbrug under drift. Den sag ordner generatoren.
Folk som sætter et batteri nr. 2 ind har typisk et andet formål. Nemlig at kunne forbruge strøm, mens bilen står stille (læs med slukket motor og altså uden ladning) og stadigvæk have strøm til at starte dagen efter selvom forbrugsbatteriet er afladet. Derfor skal et relæ kunne adskille de to batteriers +poler under afladning, men samle dem under opladning. Men bemærk, at man så har defineret et fast startbatteri og et fast forbrugsbatteri. Det er typisk ikke noget man man går og skifter om på af ovennævnte årsager. Desuden er det ønskværdigt at et forbrugsbatteri har andre egenskaber end et startbatteri, så entusiaster indbygger endda batterier af forskellig type.
Måske har jeg ikke helt fattet din pointe, og så beklager jeg, men umiddelbart kan jeg altså ikke helt få øje på motiverne for batteri 2. Måske kan du udbrede det lidt - så kan budene måske også blive mere kvalificerede end mit.
-
...Måske har jeg ikke helt fattet din pointe, og så beklager jeg, men umiddelbart kan jeg altså ikke helt få øje på motiverne for batteri 2. Måske kan du udbrede det lidt - så kan budene måske også blive mere kvalificerede end mit.
Mange tak for dit svar.
Jeg skal pr0ve:
3 Hella lygter, 1 forstaerker, blaeser, det lange lys og vinduesvisker paa samme tid og paa 1 batteri. Jeg synes at kunne se en forskel paa min lys styrke og h0re at blaeseren gaar ned i omdrejninger. Hvis jeg nu fordeler belastningen over 2 batterier antager jeg at mit lys vil forblive samme styrke osv. Hvis jeg nu satte de 'valgfrie' str0m slugere over paa batteri 2 ville de jo vel ikke belaste batteri 1 som staar for 'de vigtige' str0m ting.
Landrovere har ogsaa 2 batterier og det er pga. alt det extra str0m de skal bruge til det grej man smider paa dem.
Jarl selv om du maaske stadig ikke helt fatter hvor jeg kommer fra kunne du saa evt. svare paa om det er noget indbygget lader vaerk som sidder i batterikasse 2? (se evt. billede)
Takl : )
- Jensen
-
Lad mig indledningsvis slå fast, at din forestilling om "at kunne skifte til næste batteri" en kold morgen ikke kan realiseres med nogle af de tænkte set-ups.
Det var da en skam... Hvoffor dog ikke? Det jeg taler om er fysisk at pille det ene ud og erstatte med det andet. Et 'yndet' trick paa min glemsomme kammerats Landrover.
- Jensen
-
Hvis jeg nu fordeler belastningen over 2 batterier antager jeg at mit lys vil forblive samme styrke osv. Hvis jeg nu satte de 'valgfrie' str0m slugere over paa batteri 2 ville de jo vel ikke belaste batteri 1 som staar for 'de vigtige' str0m ting.
Det vil jeg mene kun giver delvis mening, når du kører lystigt derudaf, så bruger du primært strøm fra din generator. Batterierne sørger for at du har kapacitet til at starte, samt hvis du har et højt forbrug i tomgang. Det giver udmærket mening at sætte batteri nummer to på hvis du har tænkt dig at kører ud i landskabet, og høre lidt musik, mens du sidder og kigger på andre dumme sig, men ellers er det vidst bare lir.
setuppet med tystoren mener jeg er intet mindre en fuldstændig overkill til dit behov. Der er slet ingen grund til at have mere end et skillerelæ.
Dit billede nummer fire viser noget som godt kunne være et skillerelæ, men det ville være vanvittigt at forsikre dig om noget som helst udfra et billede.
/Mads
-
Lad mig indledningsvis slå fast, at din forestilling om "at kunne skifte til næste batteri" en kold morgen ikke kan realiseres med nogle af de tænkte set-ups.
Det var da en skam... Hvoffor dog ikke? Det jeg taler om er fysisk at pille det ene ud og erstatte med det andet. Et 'yndet' trick paa min glemsomme kammerats Landrover.
- Jensen
Det er slet ikke noget problem, det er jo et start batteri du har købt. Tror bare ikke lige Jarl har gennemskuet din plan!
/Mads
-
Det vil jeg mene kun giver delvis mening, når du kører lystigt derudaf, så bruger du primært strøm fra din generator. Batterierne sørger for at du har kapacitet til at starte...
Orv jeg har sgu meget at laere : ).
Efter at have staaet stille i Hannover i 2-3 dage og brugt lys og musik gik motoren ud (midt paa Autobahn) da jeg taendte for radioen. Vi havde k0rt 5-10 mins og batteriet var sikkert lidt fladt i det men da jeg slukkede for radioen sprang den til live igen. Jeg antager at radioen (og forstaerkeren) bruger str0m fra batteriet for at kunne opererer. Er dette virkelig ikke tilfaeldet? Bruger den kun Generator str0m? Arj det kan jeg da naesten ikke tro for hvoffor skulle jeg ellers kable med kaempe ledninger osv?
Jeg synes at have laest og forstaaet at Extra lygter sluger psykostisk meget str0m og derfor er en stor belastning paa systemet. Hvori er det forgjorte ved at smide dem over paa et batteri nr. 2?
Efter at have mediteret paa hvad i har skrevet slaar det mig at jeg maaske bare har et batteri som er ved at d0. Jeg kan se og h0re STOR forskel naar jeg har for meget elektronik aktiveret paa en gang.
Jeg antog (baseret paa mine LR erfaringer) at det bare drejede sig om at jeg skulle se at faa mig et batteri til saa jeg kunne fordele belastningen men det lyder jo til jeg har taget fejl og det som sagt maaske bare et et halvgammelt batteri. Tror lige jeg maaler det : ).
Mads tak for din kommentar ang. Septor l0sningen. Du bekraefter mig i at det vil vaere overkill i min situation.
Tak
- Jensen
-
Når du finder ud af at dit batteri er dødt - måler du hvor stort et batteri du har plads til og kører ned til den nærmeste Super Dæk e.lign (har haft gode erfaringer med deres (NDI's) batterier) og beder om det største der er plads til 63A er minimum, mener der er plads til 88A.
Så mangler du ikke strøm... (min påstand)
Hvis din generator er ved at være træt kan det give problemer under kørsel ellers skulle 90A række langt til normalt forbrug.
Er dit forbrug unormalt højt - oliefyr, korte ture, masser af starter, høj musik med kæmpe anlæg og lys nok til at få træerne til at springe ud så tror jeg det er muligt at få en autoelektriker til at fikse en generator på 120A der passer på T3 motoren...
Hvis du er bange for at lyset skal dræne dit batteri ville jeg nok hellere montere kørelys eller købe en booster, uden jeg dog har nogen erfaringer med dem :!:
-
Efter at have staaet stille i Hannover i 2-3 dage og brugt lys og musik gik motoren ud (midt paa Autobahn) da jeg taendte for radioen. Vi havde k0rt 5-10 mins og batteriet var sikkert lidt fladt i det men da jeg slukkede for radioen sprang den til live igen. Jeg antager at radioen (og forstaerkeren) bruger str0m fra batteriet for at kunne opererer. Er dette virkelig ikke tilfaeldet? Bruger den kun Generator str0m? Arj det kan jeg da naesten ikke tro for hvoffor skulle jeg ellers kable med kaempe ledninger osv?
Tjaa...Det spiller naturligvis ind hvormeget strøm du generelt trækker fra systemet, og hvormeget din generator kan levere. Hvis du, når du har tændt din radio og spiller 80'er musik for fuld skrue, samlet bruger 70A og du kun har en 65A generator, så er det klart at du har et forbrug på dit batteri. Men dette problem løses kun midlertidigt af at sætte flere batterier til.
Problemet er at batteriet/erne med tiden bliver afladet hvis du bruger mere en din generator kan levere. Dvs. at hvis det forholder sig sådan, så kan du kører et stykke tid indtil dit batteri er fladt, derefter bliver du nødtil at slukke for radio, tågelys, mobillader, bærbar-pc eller hvad du nu har koblet til. Så kan du køre et stykke tid mens dit batteri så for lov til at lade med overskudseffekten der nu er fra generatoren!
Hvis det forholder sig som du har beskrevet ovenfor, så kan du som Jarl skriver læsse batterier i bilen herfra og til månen, og du vil aldrig få løst dit problem! Det eneste du vil opnå er at der i stedet for 10-15km går måske 100-150km for motoren dør!
Den eneste rigtige løsning på det problem er at sætte en større eller en ekstra generator i bilen.
/Mads
-
OK - du vil simpelthen fysisk flytte rundt på batterieren om morgenen? Ja, selvf. kan det lade sig gøre, og det kan du sagtens få til at fungere både med skillerelæ og arbejdsrelæ. (Var der nogle, der hviskede noget om, hvor praktisk den løsning er, når der er mørkt, koldt og væmmeligt om morgenen... :wink: )
Men, jeg tror, at vi skal kigge lidt mere struktureret på el-systemet på sådan en vogn:
Du har en generator af en eller anden størrelse - sikkert 65 A. 65A*12V giver dig en max. effekt på 780 w. Lad os forestille os et typisk vinterscenarie: Du starter og tapper derved batteriet, så det skal lades. Sådan et kan max lades med 10% af dets kapacitet - altså dedikerer vi 7 A den vej. Så har du lys på. Grandiøse 3000'ere, men med små lovlige 55 w pærer i. Dem er der 2 af + nærlyset = 4 * 55 W = 220 W. Hertil kommer lidt baglys og positionslys og noget instrumentlys. Vi dedikerer 20 A til lys. Så bruger du blæser og el-bagrude. Varme og motorkraft koster! Lad os sende andre 25 A den vej. Regner det? OK - du tænder vinduesviskeren - den giver vi 10 A. Og du har sædevarme i? Det koster også - skal vi sige 20 A. Og sandelig har du også et musikanlæg med et effekttrin, man kan spejle æg på - Vi sender 20 A den vej. Pis, pis pis! Der er overtræk på kontoen! Vores generator kan desværre ikke levere, hvad der svarer til forbruget. Et ekstra batteri ville hverken gøre fra eller til. Batteriet er kun en buffer - ikke en producent af energi.
I daglig drift går det jo, fordi de ovennævnte belastninger ikke er vedvarende, men i vinterhalvåret kan især bybiler komme i klemme. Der er simpelthen ikke effekt nok at tage af til alle forbrugerne, og den eneste ordentlige løsning er at øge generatoreffekten. Se på det som et vandkraftværk placeret ved en elv. Jeg får tilført x-mængde vand. Selvom jeg graver en gigantisk magasinsø og gemmer en masse vand der, så er min vedvarende effekt kun, så stor som vandstrømmen tillader. Selvfølgelig kan jeg kortvarigt "tære" lidt af lageret, men det skal så betales tilbage senere, hvis jeg ønsker fuld lagerbeholdning. I vinterdrift er man tilbøjelig til at tære for meget på lageret, og med små ture og mange forbrugere tilter balancen.
Find en stor elv, hvis du skal bruge meget effekt. Det nytter ikke på sigt at grave magasinsøen dybere - så er den bare endnu længere om at blive fyldt op.
Og ang. din observation af at lyset falder, når du tænder blæser osv: Ja, det er sandt - sådan er det på alle T3'ere. Årsagen er, at kablingen fra generator til forbruger er for klein. Det kan der rådes bod på med en opgradering af kabeltræet. Jeg har sat 35 mm2 fra generator til startmotor, og 50 mm2 fra startmotor til batteri og 35 mm2 fra batteri til sikringsbox. Så er spændingsfald ikke længere et tema.
Og så er der mysteriet om motoren, der gik ud på Autobahn: Hjælp mig og ret mig gerne kære benzinfolk, hvis følgende er forkert tænkt: Når motoren er igang og spinder, så skal der nærmest en kortslutning over batteripolerne til for at bringe spændingen så langt ned at motoren går ud pga. strømmangel. Og når motoren endda bagefter kan starte ved egen hjælp, så indikerer det for mig, at der er spænding nok på batteriet til at holde den kørende. Jeg tror, at fejlen skal findes et andet sted. Ellers må jeg spørge: Hvor mange kw er din forstærker på???
Jeg tror måske, at du kunne vinde mere spænding ved dine forbrugere ved at kontrollere kabler og evt. opgradere til en passende dimension. Og spekuler evt. på en 90 A generator. Og endeligt: Hvis det er lir, så fint med 2 batterier, men overvej rationalet i det.
-
Havde så ikke lige læst dit indlæg Mads - sorry! Men vi er jo påfaldende enige...
-
Min tidligere corrado havde digifant styring, den styring er følsom mht spænding. Det være sig gennem dårlig stelforbindelse eller et pludseligt spændingsfald pga et halvdårligt batteri der skal trække bassen fra 80'ernes rock klassikere. Motostyrringen mister overblikket og bilen går ud, men efter et øjeblik er batteriet igen oppe på så meget effekt den igen kan slå den varme motor rundt og igang... Et ikke umuligt scenario
Mange nye biler har 120-150A generatorer til at drive alt gejlet ESP, ABS, motorstyrring, navigation, sædevarme, elruder und so weiter...
Nogle toureg'er har 190A generator... næsten 3 gange så meget strøm og det er ikke fordi bilerne er blevet 3 gange så sværre at starte :lol:
-
Havde så ikke lige læst dit indlæg Mads - sorry! Men vi er jo påfaldende enige...
Omend din forklaring som altid er letforståelig og meget malerisk :lol:
/Mads
-
Haha - der er jo egentlig noget smukt ved at vaere paa et forum hvor det at overveje at smide et extra batteri i bilen bliver betegnet som 'lir' : ).
@Mads
Hvis musik valg og stil spiller en rolle i hvor meget str0m der bruges er jeg jo bare heldig at jeg har saa ufattelig god musiksmag ; ). Tak for dit svar. Jeg forstaar dit indlaeg og synes det lyder temmelig dejligt at kunne k0re '100-150' km. istedet for '10-15' km. (jeg er med paa dine tal er fiktive). Jeg tror at kunne konstatere at det er laengere levetid jeg er ude efter. Jeg er nu indforstaaet med at hvis jeg vil have st0rrer vedvarende effekt skal jeg have mig en st0rrer generator.
@Jarl
Der er jo t0rt, vindstille og masser af plads i min kabine saa et batteri 'swap' for at vaere k0rende igen er da en luksus l0sning jeg ikke tror mange af mine naboer har som valg (jeg kan tilmed sidde ned og skifte dem paa mine smukke og bl0de kunstlaedder saeder)... Mr. Maglite levere det forn0dne lys til en saadan operation og det hele tager 2 mins. Man bliver jo godt nok mere magelig med alderen meeen alligevel ... 'Moon on a stick'? ; )
Du skal have mange tak for dit svar. God metafor. Det er jo indsigt jeg mangler saa det er super brugbart for mig at blive skolet lidt i nogle begreber der er nye for mig.
@wilson
Tak for dit input. Jeg har allerede et nyt batteri saa mit issue gaar paa hvordan jeg s0rger for at batteri nr. 2 bliver forbundet.
Ja saa er iaften altsaa aftenen hvor jeg springer ud som UB3R P1mp3rzz af T3 biler fordi jeg stadig synes det lyder attraktivt med batteri nr. 2. Efter denne tilstaaelse vil jeg forsigtigt pr0ve at opsumere de raad og laerdomme jeg har faaet med paa farten:
* Drop Septor - Arb. relae er nok til at daekke mine behov
* Generatoren er flaskehalsen for effetk
* Extra batteri forlaenger kun ydelsen - det giver ikke mere effekt
* Jarl er meget mageligt anlagt : )
Yderst givtig traad - jeg takker igen for jeres tid D'herrer.
- Jensen - Pimp Meister
-
Så er der måske en Septor til salg?
-
Desvaerre. Jeg returnerede det.
- Jensen
-
Saa fik jeg styr paa batteri no. 2.
Jeg hookede det op til det skillerelae som bussen kom med og det ser ud til at virke.
Sk0nt.
-
er det ikke et alm. arbejdsrelæ ?
-
er det ikke et alm. arbejdsrelæ ?
Joeh altsaa der er ikke noget magisk over det. Den du ser paa billedet har en diode paa 85'eren som vel den vaesentligste forskel fra et 'almindeligt' arbejds relae.
Jeg er stadig ved at pr0ve at forstaa diagram-tegninger saa jeg er ikke helt stiv i det endnu.
- Jensen
-
Hi i am looking for a realy, also to run extra battery what realy should i look for ?
cheers billy
-
You can use a normal 30 amp relay. A simple rectifier can secure that the relay works in one direction, or you can buy them with built in rectifier. The issue is, that you send power to the second battery when the engine is running, and not the other way. Real simple in fact.
Cheers.
-
You can use a normal 30 amp relay. A simple rectifier can secure that the relay works in one direction, or you can buy them with built in rectifier. The issue is, that you send power to the second battery when the engine is running, and not the other way. Real simple in fact.
Cheers.
ok so, which one here can i use?
-
det ser ud til at nr.2 opfylder kravene om indbygget spærre-diode :)
-
ok thanks
-
Yes. You can also use nr. 3 and use a simple rectifier f.x. 1N4002 on terminal 85 / 86 pointing from ground 85 to + terminal 86. It will also work, and handle up to 70 amp. That will sure get some power!
-
Hvorfor skal der være ensretter på. ?????
-
Mit gæt er at den skal være der for at træk på forbrugsbatteriet ikke også bliver til træk på start-batteriet. Altså at det "kun" er forbrugsbatteriet som løber tør
-
Kan man ikke lave en no-nonsens kabling ved at lade D+ levere styrestrømmen til relæet (som selvf. får stel på det andet ben til spolen) og så ellers bare forbinde de to batteriers pluspol gennem arbejdssiden på relæet. På den måde forbindes batterierne, når generatoren lader, men når den holder op, så brydes forbindelsen. Er det så nødvendigt med diode/ensretter? Det er klart, at "stilstandsforbrugerne", så skal fodres fra sekundærbatteriet via deres eget kabeltræ. Så vidt jeg kan se, så er det eneste issue, om relæet kan bære den strøm, der flyder fra et evt. topopladet startbatteri til et helt fladt forbrugsbatteri i sekunderne efter opstart, men relæer findes jo i mange dimensioner - eksempelvis bærer T3erens hovedrelæ jo 70 A - det skulle rigeligt række.
-
ok so here is another way
-
Excactly as Jarl described and excactly identical to the installation in my car, except that my relay sits right beside the battery under the passenger seat...
-
Jo, det er rigtigt Jarl. Dioden tjener kun til, at forhindre "prel" eller sagt på dansk: at strømmen ikke løber baglæns, - så at sige. Et almindeligt relæ kan i visse tilfælde trække "falsk stel" eller for den sags skyld de få mA der kræves på plussiden fra andre forbrugere. Så hænger relæet eller "klaprer" hvilket forkorter spolens levetid drastisk. Det vil være surt, at opdage ude i ødemarken, at bilens startbatteri er malket fladt, hvis relæet ikke har afbrudt. I bund og grund er et relæ jo en elektrisk styret kontakt, og det er garanteret også årsagen til, at visse relæer er forsynet med en diode i spærreretningen.
-
Good thanks for that,so it means i use realy nr 2, on picture? and follow the way you have
made your batttery, installation with the realy beside nr 2 battery. thanks.
billy
-
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du har ret Aran, og det er helt sikkert ikke tilfældigt, at Hella laver relæer med indbygget diode eller at der sad et relæ med diode i Sunes bil, men du ved, hvor kompromisløs jeg kan være. Nu vil jeg altså forstå det - derfor præsenterer jeg lige min hidtidige opfattelse af et relæs funktion.
Ja, er relæ er en elektrisk styret kontakt. Vi har styrestrøm, og vi har arbejdsstrøm. Arbejdsstrømmen er vel forsåvidt uinteressant i denne sammenhæng - den sluttes jo bare over et kontaktsæt - nærmest som et par gammeldags platiner, når styrestrømmen gør spolen magnetisk og klapper kontakterne sammen. Arbejdsstrømmen er fuldt og helt elektrisk isoleret fra styrestrømmen - i princippet kunne man lede et smukt musiksignal - Vivaldis årstider - gennem relæet som arbejdsstrøm, mens man brugte møgbeskidt strøm fra generatoren via en kontakt til at tænde og slukke for musikken. Bevares - selvfølgelig skal vi tage hensyn til strømstyrken, men så længe den ligger pænt under relæets kapacitet, så fred være med den.
I denne konkrete sammenhæng er arbejdsstrømmen det flow af strøm, der sker fra generator/startbatteri til forbrugsbatteri, når de kobles sammen ved ladning. Det flow vil typisk gå i nævnte retning, men skulle det gå i den anden retning er vi stadigvæk ligeglade, for det vedrører jo kun arbejdsstrømmen - Vivaldi eller Beethoven - who cares? Styrestrømmen gør i hvert fald ikke.
Så er der styrestrømmen. Det er vores fjernbetjening. I princippet kunne vi tage et kabel fra startbatteri+ og køre gennem en manuel kontakt og hen til relæets ene ben til styrestrøm. (Det andet ben har selvf. permanent stel). Så kunne vi manuelt bestemme, hvornår der skal lades på forbrugsbatteriet. Men vi er mennesker, og den slags glemmer vi. Det ville især være fatalt, hvis vi glemte at slukke, når vi parkerede for natten, for så ville begge batterier have virket som forbrugsbatterier, og så er der måske ikke strøm at starte med. Derfor finder vi et sted, hvor bilen automatisk "fortæller", om den lader eller ej, og det bruger vi til styrestrøm. D+ på generatoren skal slukke ladelampen, når der lades. Det gør den på en sjov måde, som vi kan snakke om en anden gang, men fra D+ leveres en lille strøm, som kommer på det helt rigtige tidspunkt i forhold til at "fjernstyre" vores brokobling af de to batterier.
Det, vi frygter mest, er at batterierne ikke bliver skilt af, når vi parkerer. Når vi slukker motoren, så holder D+ op med at give strøm. Den falder helt hen i dyb hvile og er strømmæssigt død. Den anden side af spolen er stellet solidt. Vi har altså et kredsløb, der hedder stel->spole->blå luft (slukket D+) I min fantasi kan der ikke bevæge sig en eneste lillebitte elektron i det kredsløb, og dermed kan relæet ikke "samle de to batterier". Men som sagt - Hella og Aran har en pointe, for ellers var det ingen, der lavede relæer med diode. Hvad er det, jeg ikke fatter?
-
[quote="Jarl" Nu vil jeg altså forstå det - derfor præsenterer jeg lige min hidtidige opfattelse af et relæs funktion.
[/quote]
Også mit spørgsmål :D Såvidt jeg ved, er ensrettere noget man bruger for at være sikker på at man kender + siden. Det er vel noget i den retning, der sidder efter vores vekselstrømsgenerator. ellers ville vores batterier jo dø.
Jeg har godt oplevet fænomenet med at trailerens lygter blinker over hele linien, fordi at stellet trækkes gennem pærene.
Er det det som dioden skal sikre mod ? Og kan det ske i den opstilling hvor relæet indgår?
-
Måske misforstår jeg hvad der skal forståes, og hvor den diode sidder. Det er svært uden diagram.
Men hvis det er den diode der sidder i parallel med relæets spole, så er dens funktion forklaret her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Flyback_diode
(http://www.siongboon.com/projects/2006-06-19_switch/flyback_diode.gif)
Særlig de første linier af dette afsnit forklare det godt
http://en.wikipedia.org/wiki/Flyback_diode#Induction_at_the_Opening_of_a_Contact
Energien lagret i det magnetiske felt, som er skabt medens relæet var trukket, skal forsvinde når relæet afbrydes. Det kan kun ske ved at spændingen over spolen stiger så meget at der springer en gnist.
Så høje sspndinger vil man gerne undgå, da det kan være dræbende for en transistor. Derfor sættes en diode over spolen for at kortslutte den spænding der dannes ved forsvinden af magnetfeldtet. Heldigvis er det sådan, at dioden kan vendes så den ikke kortslutter den strøm der skulle gå gennem relæets spole.
Man kan få nogle grimme stød ved at holde ledningerne med fingrene fra et 4.5 volts batteri til en gammeldags ringeklokke. Der får man at føle at problemstillingen er reel!
-
Jævnstrøm og elektronik / svagstrømselektricitet kan være noget speget noget. Til tider sker der bl.a. på grund af induktion ting, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forudset eller beregnet.
I min gamle Volvo sad et almindeligt relæ til el bagruden. Det fungerede helt efter de principper, som Jarl har beskrevet. Der var bare et men: Den motor der lå i kareten havde en fortid som bådmotor, og derfor peppet lidt op i ydelse. Til gengæld for denne effektforøgelse leverede den en grum eftertænding.
(Hvis den ikke blev bremset på den effektive måde med gear og kobling. )
Det skete flere gange, at den på ejendommelig vis aktiverede bagruden - uden tænding - hvilket ellers skulle sikre utilsigtet strømforbrug, netop når den "prustede ud" efter en af ungdommens til tider LIDT for hurtige ture. Jeg troede så, at problemet var løst med et skift til det nymodens vekselstrømsgenerator, men nej! Den fortsatte sine mærkelige påfund indtil den dag, hvor jeg fjernede relæet og monterede en kontakt der kunne klare mosten.
Senere lærte jeg i elektronikkens forunderlige verden om induktion / selvinduktion i spoler, hvilket nok bedst kan forklares ved, at spolen vil forsøge, at opretholde en spænding ( også selvom den reelt ikke er til stede ) og derfor også fastholde relæets aktive position. Løsningen kan være en diode i spærreretningen, der "klipper spidserne" af spændingerne. Den er simpel og effektiv, og kan i reglen klares med en diode til et par kroners penge. Den kan enten loddes direkte på relæet, eller monteres hængende i en stump ledning.
Det gode er, at den meget let kan eftermonteres. Det forbistrede er, hvis man holder udenfor lands lov og ret med et fladt batteri og spørger sig selv: Hvorfor fa..... ofrede jeg ikke lige de tre minutter på, at gøre det rigtigt ?
-
Ja, det er jo i princippet det samme, som sker i tændspolen - altså finten med, at gnisten i tændrøret springer, når strømmen på primærspolen afbrydes (på "gammeldags": når platinerne åbner). Og klart er det bedre at være safe than sorry, så det er garanteret en fin ide med en diode på relæet. Men jeg forstår det stadig ikke helt, så nu forsøger jeg med en forklaring, der måske kan give mening for mig: I almindelige sammenhænge er vi græsk-katolsk ligeglade med at der opstår en peakspænding i spolen, når vi slukker for styrestrømmen. Årsagen til vores ligegyldighed - eksempelvis i forbindelse med ekstra lygter - er, at spolen i den ene ende er forbundet med stel, og i den anden ende med den blå luft (den slukkede kontakt til tågelygterne) Den kan bare peake til den for udløsning - vi er sgu da ligeglade. Anderledes forholder det sig med skillerelæet til ekstrabatteriet. Der er spolen stadigvæk hæftet på stel i den ene ende, men den anden ende sidder jo netop ikke i en regulær kontakt, men i stedet i D+, som er forbundet til spændingerelæ og dioder i generatoren. Er det i virkeligheden forklaringen? Bruger man et skillerelæ med en "kontraventil" på styrestrømmen for at skåne generatoren for smæk, når ladningen ophører?
-
Ja, og måske især til biler med en almindelig pære som ladekontrol, da denne jo som bekendt er henrivende ligeglad med, om der løber elektroner i den ene eller anden retning gennem den. Det burde så ikke være tilfældet med vw, da den lille røde LED ( Light Emitting Diode ) er lige så effektiv, som en næsten hvilken som helst diode. Men igen er teori og praksis to sider af samme sag. Jeg er hundrede procent enig i dit scenarium. Der er en stelforbindelse og en styrestrøm til spolen, og når plussiden afbrydes burde ballet være forbi, og Beethoven tavs. Men så kommer spolens selvinduktion ind i billedet: Den forsøger, at opretholde sin position og dermed også, at holde relæet "åbent".
Hvis der går store strømme gennem relæet, skulle det have en selvforstærkende effekt ( Har jeg hørt ) da dette angiveligt skulle kunne bidrage til omtalte induktion. Ligeledes skulle lange ledninger kunne spille ind, men så er vi ude i det teoretiske grænseområde, hvor man nok skal overveje brugen af et oscilloskop - og selvom jeg har et ganske udmærket af slagsen, har det til dato været forbeholdt andre opgaver.
Det er lidt som den meget nervøse unge mand, der skulle til eksamen.
Censor sad lidt i tavshed inden han så sagde: Forklar mig hvad elektricitet er ?
Den unge mand stammede nervøst: Jo atså, jeg kunne det da jeg tog hjemmefra, men nu har jeg vist glemt det ......
Censor røg op så stolen væltede med et brag. Det er jo FANTASTISK udbrød han. Det eneste menneske der nogensinde har kunnet forklare elektricitet, og så har han glemt det!