T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: Jarl efter 20. Januar 2008 kl: 18:37:34

Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Jarl efter 20. Januar 2008 kl: 18:37:34
PT kører der 2 tråde om dette emne, og ganske vist hygger jeg mig med at skrive, men kan vi ikke lige så godt tage det hele i ét hug?

CS, KY og JX har mekaniske ventilløftere. Det vil sige, at de skal justeres fra tid til anden. Det har AAZ, 1Y og alle Golf-motorer efter 8/85 ikke, så har man sådan en, bedes man finde noget andet at give sig til. På motorerne med hydroløftere er der nemlig intet at justere - de har så til gengæld andre problemer... Hydroløftere ser sådan ud på en AAZ (og sådan ser de også ud på alle de andre):

(http://aycu30.webshots.com/image/39109/2002414376242578868_rs.jpg)

På maskiner med mekaniske løftere skal ventilerne justeres, når man samler et topstykke og igen når det har være i  drift et stykke tid - måske 2000 km. Herefter er det sjældent at det er nødvendigt at justere - jeg tror, at VW angiver intervaller på 30 tkm, men i praksis kan man som regel ikke finde nogen nævneværdig grund til at justere et tilkørt og godt topstykke.

Justeringen sker vha. shims. De findes i en milliard forskellige tykkelser i spring på 0,05 mm fra et minimum på knap 3 mm til et maximum på godt 4 mm, og kan f.eks. købes hos Hovwdiaudi (Nej, jeg er ikke betalt for at nævne dem igen og igen!). I virkeligheden ser de sådan ud:

(http://aycu13.webshots.com/image/40892/2002436056256630463_rs.jpg)

Disse shims ligger i løfteren, der har en tallerken til dem. Læg mærke til de to hak i siden:

(http://aycu11.webshots.com/image/41570/2002405008284433045_rs.jpg)

De hak er der for at man kan få fat i shims'en med en tang (Hazet), når man skal skifte dem:

(http://aycu27.webshots.com/image/39426/2002426495096638155_rs.jpg)

Men skiverne ligger så tæt på knasten, at man ikke kan tage dem ud, medmindre man trykker ventilfjedrene ned og derved øger afstanden til knasten. Til det brug har man en ventiltrykker (selvfølgelig også Hazet - findes der andet? :wink: ):

(http://aycu37.webshots.com/image/39676/2002409053438085750_rs.jpg)

Den trykker løfterne ned ved at gribe om knasten og agere vægtstang. Læg mærke til at begge knaster peger opad - så er der plads:

(http://aycu34.webshots.com/image/40633/2002448892359886326_rs.jpg)

Mens den så trykker ned, så tager man shims'en op med den anden tang ved at finde ind i de to nævnte hak i løfteren (og ja, jeg ved godt, at der ikke bliver trykket ned her, og at knasterne ikke vender opad, som de skal, men jeg gad ikke have mere beskidte fingre...)

(http://aycu05.webshots.com/image/42244/2002460227701483384_rs.jpg)

I praksis kan man godt undvære denne tang - istedet kan man med en luftpistol blæse ind i et af hakkene, så kommer shims'en flyvende.

Ventiljustering er en religiøs sag. Nogle vil have dem stramme, andre kan bedre lide slappe (Nej, husk nu - jeg snakker om ventiler!)
Jeg foretrækker dem slappe. Dvs., at jeg altid justerer til det største mål. Derved får ventilerne mest mulig tid i ventilsædet, og afkøles optimalt. Man måler med et søgerblad mellem den "flade" side af knasten og shims'en. Jeg justere altis ved kold motor - jeg ynder nemlig ikke forbrændte fingre, og jeg justerer indsugning til 0,25 og udstødning til 0,40.
Hvis man har for lille spillerum, så risikerer man, at ventilerne ikke kan lukke ordentligt, og derved mister de køling, og motoren taber kompression. På sigt risikerer man brændte ventiler og ventilsæder.

Og så lige af hensyn til min inbox: Nej, jeg har ikke nogen bibeskæftigelse, der går ud på at justere ventiler på alle Danmarks T3'ere, men jeg vil hjertens gerne fortælle, hvordan man gør det, og det har jeg så gjort nu.
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: biff efter 20. Januar 2008 kl: 18:43:24
Jeg kører ikke engang diesel, men hvordan kan man blive andet end begejstret, sikke en kapacitet i har i Jarl, kære dieselfolk.
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Mølle efter 20. Januar 2008 kl: 19:05:17
Citat fra: "biff"
Jeg kører ikke engang diesel, men hvordan kan man blive andet end begejstret, sikke en kapacitet i har i Jarl, kære dieselfolk.


Enig. elementær motorlære i læse let format er ikke at foragte. Og så endda krydret med fif, som bygger på erfariger fra adskillige motorreperationer. Vi kan ikke få for meget.

Jarl -hvis jeg må få lov at komme med et lille fif i rækken, så er brikkerne som regel mærket med tykkelse. Hvis man husker at vende denne mærkning nedad, så kan den også læses efter brug.

-og hvad er det for en knallert der står i baggrunden. Jeg plejer at genkende modellerne, men denne her driller.... :shock:
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: elmo efter 20. Januar 2008 kl: 19:14:40
Dette forum er fantastisk!

man opretter en tråd med at bilen er mærkelig... lidt efter lidt får man sporet sig ind på hvad der højst sandsynligt er galt... og 10 min efter har du skrevet dette.

Hvis ikke jeg med svigerfars hjælp kan justere ventilerne med denne guide ved siden af, så er jeg vist også selv ude om det.

Lige et tillægsspørgsmål... som jeg læser det kan jeg på forhånd ikke regne ud hvilke "shims" jeg skal have fat i kan jeg? I princippet kan jeg først afgøre det når toppen er pillet af!
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Jarl efter 20. Januar 2008 kl: 19:18:26
Citat fra: "Mølle"


Jarl -hvis jeg må få lov at komme med et lille fif i rækken, så er brikkerne som regel mærket med tykkelse. Hvis man husker at vende denne mærkning nedad, så kan den også læses efter brug.

Right! Det skal man nemlig - det glemte jeg lige at skrive, men får man det ikke gjort, så er en mikrometerskrue en god ting
-og hvad er det for en knallert der står i baggrunden. Jeg plejer at genkende modellerne, men denne her driller.... :shock:

Knallerten er min knægts cykel, men derudover har han vist en Suzuki K 50 med automatisk olieinjektion direkte i krumtaplejerne og i indsugningen, samt en Tomos med 2 automatgear, som faderen låner til at hente cigaretter på tanken.
I øvrigt påfaldende så fartblind sådan nogle knægte anser deres forældre for at være...  :wink:  Når man spørger, så er de HELT lovlige, når man låner dem, så hører man straks vrælet af en 22 mm karburator og de 30 km/h er forlængst passeret før den for alvor begyder at accelerere...Satans knægt, sådan var jeg da ikke... :roll:
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Jarl efter 20. Januar 2008 kl: 19:21:36
Citat fra: "elmo"

Lige et tillægsspørgsmål... som jeg læser det kan jeg på forhånd ikke regne ud hvilke "shims" jeg skal have fat i kan jeg? I princippet kan jeg først afgøre det når toppen er pillet af!


Tak for de pæne ord! Nu ved vi jo faktisk ikke, om det er dine ventiler - det er bare et bud.

Ja, du kan ikke vide, hvilke tykkelser, du skal bruge på forhånd. Du måler spillerummet, tager skiven ud, kigger, hvad der står på den og lægger til og trækker fra, så ved du, hvad du skal bruge.
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: BlackChart efter 20. Januar 2008 kl: 19:21:37
Jeg har lige et lille opklarende spørgsmål, blot for at være sikker...

Du siger man måler på den "flade" side af knasten, du mener altså når knasterne vender "opad" (som når man skal tage shimsne ud)?!

Blot for at være HELT sikker på at jeg, når den tid kommer, gør det helt korrekt...

Ellers virker det da helt lige til :)

Tak for endnu en fin beskrivelse, Jarl :)
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Jarl efter 20. Januar 2008 kl: 19:23:15
Citat fra: "BlackChart"

Du siger man måler på den "flade" side af knasten, du mener altså når knasterne vender "opad" (som når man skal tage shimsne ud)?!



Right! Altså den rundede side modsat "bjergtoppen", der trykker ventilen ned.
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: BlackChart efter 20. Januar 2008 kl: 19:23:58
Goodie :) Takker :)
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Mølle efter 20. Januar 2008 kl: 19:38:29
Citat fra: "Jarl"
Citat fra: "Mølle"


Jarl -hvis jeg må få lov at komme med et lille fif i rækken, så er brikkerne som regel mærket med tykkelse. Hvis man husker at vende denne mærkning nedad, så kan den også læses efter brug.

Right! Det skal man nemlig - det glemte jeg lige at skrive, men får man det ikke gjort, så er en mikrometerskrue en god ting
-og hvad er det for en knallert der står i baggrunden. Jeg plejer at genkende modellerne, men denne her driller.... :shock:

Knallerten er min knægts cykel, men derudover har han vist en Suzuki K 50 med automatisk olieinjektion direkte i krumtaplejerne og i indsugningen, samt en Tomos med 2 automatgear, som faderen låner til at hente cigaretter på tanken.
I øvrigt påfaldende så fartblind sådan nogle knægte anser deres forældre for at være...  :wink:  Når man spørger, så er de HELT lovlige, når man låner dem, så hører man straks vrælet af en 22 mm karburator og de 30 km/h er forlængst passeret før den for alvor begyder at accelerere...Satans knægt, sådan var jeg da ikke... :roll:


En cykel??? Hvad pokker er et så for en gevækst, som ligger på hjulet. Er det en af faderens askebægere eller hvad??? Det lignede bagagebæreren fra en Velo???

Og ja... Drengene tror nogle gange at vi har været voksne og kedelige hele livet. Jeg arbejder på et motocross-værksted med unge med fart på, og hvad man må lægge ører til at bedyrelser vedr. deres køretøjers lovlighed. Bilerne er produceret sådan ab fabrik, og knallerterne er HELT lovlige, .... Larmer???? nææææ....måske er der ved at komme et lille rusthul i udstødningen. :roll:  :roll:
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: BlackChart efter 20. Januar 2008 kl: 20:15:23
Jarls fine forklaring er nu at finde i wiki (http://wiki.t3nettet.dk) under diesel (http://wiki.t3nettet.dk/index.php/Ventil_justering) :)
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: verner efter 20. Januar 2008 kl: 21:45:53
hvor køber man billigst sådan et sortiment med shimes til ventilerne, evt også til dyser? :?
jeg har værktøjet, men ku vær rart at have lidt shimmes ved hånden så man ikke skal lave dobbelt arbejde :wink:

ellers rigtig flot beskrivelse jarl :)
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Crapz efter 21. Januar 2008 kl: 10:49:43
Hejsa champ tak for en kanon guide :P

ville lige høre om min OJ jeg har fra dig også skal "justeres" ? har kørt de første 6000-10000km :D
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Jarl efter 21. Januar 2008 kl: 10:59:21
Ja, du burde i hvert fald nok lige måle efter, om de har et fornuftigt spillerum
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Hawaiibussen efter 21. Januar 2008 kl: 12:30:52
hmmmm det burde jeg nok også få set efter på begge bilerne......
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Crapz efter 21. Januar 2008 kl: 14:39:31
@Hawaiibussen

hvar du udstyret til at måle så kan vi lave en måle "date" hehe :D
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Hawaiibussen efter 21. Januar 2008 kl: 14:41:50
jeg har ikke sådan udstyr - men man kunne måske leje det et sted.......
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: Crapz efter 21. Januar 2008 kl: 16:27:58
jeg er frisk :P
Titel: Ventiljustering på diesel
Indlæg af: elmo efter 21. Januar 2008 kl: 23:03:07
Med den her manual kan I roligt gå igang - havde ikke prøvet det før, og 2 timer efter var skidtet samelet igen, og alle ventile var dobbeltjekket både før og efter...

endnu engang tak for godt forum! Nu triller den igen... og så kan den blå T3 bare komme an  :wink: